100 plus point, tabt profit, hedging samt ny approach

Udgivet: 9. august 2016

Som overskriften indikerer vil jeg fortælle om en del ting i denne video. Alt udspringer af handler jeg har lavet i EURUSD, mens jeg har været på ferie. Hvis man ser overordnet på handlerne, har jeg lavet 100 plus point, hvilket umiddelbart lyder rigtig godt, men jeg endte faktisk med at stå tilbage med stor frustration over min håndtering af handlerne. Jeg kunne have lavet langt over det dobbelte, hvis jeg havde været lidt mere kynisk og tålmodig. Det leder mig til at snakke om følgende:

  1. Hvordan det lykkedes mig at scalpe iht. Strategien
  2. Hvordan jeg hedgede henover en nyhed og hvad jeg fik ud af det
  3. Hvorfor jeg valgte at lukke min handler fordi der var en del flere markante nyheder på de resterende dage af ugen (og jeg ikke havde lyst til at bruge min ferie på at følge med)
    1. Resultatet var at jeg gik glip af potentielt tre gange så stor profit (og fulgte med i markedet alligevel)
  4. En af de største udfordringer som (ny) daytrader, som jeg mener er, at man næsten altid sidder tilbage med en følelse af, at man kunne have gjort det bedre.
  5. Følelsen af konstant ”at være på”.

Derudover vil jeg ikke længere handle på ”dagsbasis”, men kun om aftenen. Dvs. Jeg vil ikke længere fokusere på DAX, men hovedsageligt valutakryds samt potentielt de amerikanske index. Til at hjælpe mig, læser jeg bogen ”Day trading and swing trading the currency market” af Kathy Lien, som gennemgår en masse forskellige strategier, man kan bruge i diverse valutakryds. Dem vil jeg forsøge mig med og naturligvis dele ud af mine erfaringer i de kommende videoer.

Denne tradingblog er skabt af Nikolaj Petersen og følger hans målsætning om at blive profitabel trader inden for relativt kort tid. Hovedformålet med denne videoblog er overordnet set at give nye daytradere indblik i de psykologiske og tekniske udfordringer der er en del af at lære at daytrade. Læs mere om baggrunden for denne tradingblog her.

image_pdfimage_print
Del denne artikel