Skat – bitcoin og anden kryptovaluta. Sådan

Den skattemæssige behandling af kryptovaluta adskiller sig en del fra de mere velkendte investeringstyper på markedet. For privatpersoner kan de nuværende regler i princippet resultere i alt fra 0% til højeste marginalskat på i gennemsnit ca. 53%, alt efter hvordan man investerer i kryptovaluta, samt hvad man har til hensigt at benytte sin kryptovaluta til. Efter Skatterådets afgørelse fra 9. marts 2018 og Skats efterfølgende pressemeddelelse af samme dato, vil de 0% i skat snarere være (den tæt på umulige) undtagelse end reglen, og vil kræve nogle rigtig gode argumenter fra investorens side, som ikke er set fremført endnu.

Indeværende beskrivelse tager udgangspunkt i Skats nuværende praksis, hvor der dog ikke længere hersker helt samme usikkerhed i forhold til, hvordan beskatning af kryptovaluta skal foregå. Området lider dog stadig af, at Skat (endnu) ikke har udarbejdet vejledninger for, hvordan man præcist skal opgøre sin gevinst og tab mv. og herudover kan det ikke afvises, at reglerne vil blive ændret eller præciseret yderligere, jf. skatteministerens udtalelse til medierne i starten af 2018.

Handler man sin kryptovaluta i selskabsregi er beskatningen noget mere ligetil, hvorfor det ligefrem kan være en fordel, jf. mere nedenfor.

Beskatning af privatpersoner
Overordnet set er det muligt at investere i forskellige former for kryptovaluta ved enten at købe coins via opbevaring i en såkaldt elektronisk wallet eller ved at købe en finansiel kontrakt (f.eks. en CFD, en ETN eller evt. en future, hvis man kun ønsker at handle Bitcoins), som er baseret på udviklingen i en eller flere underliggende kryptovalutaer. I skattemæssig henseende er der tale om to forskellige skatteregimer, hvilket betyder, at skatten som nævnt nærmest kan resultere i alt fra (i princippet) 0% til ca. 53%.

Investering i kryptovaluta via en finansiel kontrakt
Det er i dag muligt at investere i flere af de største kryptovalutaer, herunder eksempelvis Bitcoins, Ether og Ripple i form af differencekontrakter (CFD´er). For så vidt angår bitcoins har det siden december 2017 ligeledes været muligt at investere i en egentlig bitcoin futures, som bl.a. er noteret på CBOE og hos CME. Denne kan for eksempel handles i mindre portioner i form af en CFD hos Markets. Det er også muligt at investere i Bitcoins og Ether via såkaldte Exchange Traded Notes (ETN), som bl.a. Saxo Bank udbyder.

Fælles for disse typer af produkter er, at kursudviklingen på den finansielle kontrakt er baseret på udviklingen i en eller flere underliggende kryptovalutaer.

Denne type produkter beskattes alle efter reglerne om finansielle kontrakter og beskattes derfor som kapitalindkomst efter lagerprincippet, hvilket betyder, at man typisk skal betale enten 37,5% eller 42,7% som borger i en gennemsnitskommune, alt efter størrelsen af ens gevinst og ens øvrige lønindkomst mv. Lagerprincippet medfører, at man både skal beskattes af årets realiserede og urealiserede gevinster på for eksempel CFD-handel og andre finansielle kontrakter. Har man samlet set tab på finansielle kontrakter hidrørende fra kryptovaluta, kan man modregne dette i eventuelt gevinst på andre finansielle kontrakter. Yderligere tab kan man overføre til kommende skatteår. Se nærmere om den skattemæssige behandling af CFD ovenfor.

Investering i kryptovaluta via coins som opbevares i en elektronisk wallet
Investerer man i kryptovaluta via opbevaring i individuelle elektroniske wallets eller for eksempel har sine coins på en konto via en (ikke reguleret) krypto exchange (børs) såsom Binance eller Coinbase – afhænger beskatningen i princippet af formålet med investeringen. Med ”i princippet” henvises til, at hvis man kan redegøre for, at man har investeret i kryptovalutaen uden at have til formål at spekulere i kursudviklingen på denne, vil en eventuel gevinst kunne være skattefri ligesom tab ikke vil være fradragsberettiget. Skatterådets seneste afgørelse fra 2018 viser imidlertid, at det formentlig vil være godt som umuligt for en investor at overbevise skat om, at der ikke har været tale om spekulation særligt hvis man har købt sin kryptovaluta inden for de seneste par år. Således behøver spekulationen end ikke at være hovedformålet med det oprindelige køb af kryptovalutaen.

Skatterådet har i en afgørelse fra 2014 vedrørende Bitcoins fastslået, at en bitcoin i skattemæssig forstand ikke skal betragtes som en valuta og derfor ikke er omfattet af reglerne i kursgevinstloven, men i stedet, at man skal beskattes efter de såkaldte spekulationsregler i statsskatteloven, som i øvrigt stammer fra 1922.

Hvis man således investerer i bitcoins med henblik på at opnå en gevinst (dvs. i spekulationsøjemed), vil investeringen blive betragtet på linje med investering i f.eks. fysiske guldbarer og man vil dermed blive beskattet som personlig indkomst. Det resulterer i en marginalskattesats på op til ca. 53% i skat afhængigt af øvrige indtægtsforhold (der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag), mens tab alene vil være fradragsberettiget som et ligningsmæssigt fradrag med pt. ca. 27% skatteværdi.

Hvorvidt Skatterådets afgørelser fra 2014 og 2018, som begge omhandler bitcoins kan udstrækkes til alle andre kryptovalutaer vides ikke med sikkerhed, men såfremt der f.eks. er tale om investering i en kryptovaluta, som i realiteten ikke kan bruges som betalingsmiddel, vil dette pege i retning af beskatning som spekulation. Hvis man gerne vil være på den sikre side og undgå at ifalde strafansvar for manglende skattebetaling, bør man nok regne med at skulle beskattes af eventuelle gevinster, og således huske at indberette disse til SKAT i tide.

Det vil i sidste ende være tale om et skøn for, hvornår der er tale om det eller det andet. Ens handelsomfang og ageren vil givetvis være med til at afgøre dette skøn. Læs evt. mere hos Skat om den generelle definition af spekulation, og mere specifikt i forhold til kryptovaluta her.

Opgørelse af gevinst og tab
Det fremgår af spekulationsreglerne, som i øvrigt stammer helt tilbage fra statsskattelovens §5 fra 1922, at en eventuel fortjeneste skal være realiseret, før man skal beskattes. Har man købt sin kryptovaluta over flere omgange, og sælger man kun en del af disse, fremgår det af den ovenfor nævnte afgørelse fra 2018, at det er anskaffelsessummen for de først anskaffede køb, der skal anvendes til beregning af nettoresultat (FIFO princippet – First in First Out). Et givent nettoresultat vil som udgangspunkt skulle omregnes til danske kroner med en aktuel valutakurs, f.eks. den officielle valutakurs, som Nationalbanken daglig fastsætter.

Af samme afgørelse fremgår endvidere, at har man i et skatteår realiseret flere handler skal disse skattemæssigt behandles enkeltvis, hvorfor man ikke kan foretage en nettoberegning, som man f.eks. gør, når man skal opgøre et samlet resultat for handel med finansielle kontrakter. Har man derfor f.eks. haft to handler med gevinst og to handler med tab, skal man betale op til 53% i skat af førstnævnte mens sidstnævnte alene kan fratrækkes med en fradragsværdi på knap 27%. Dette er selvsagt ikke optimalt skattemæssigt set, hvorfor man kun kan håbe, at dette vil blive lavet om fremover.

Samtidig nævnes det i afgørelsen fra 2018, at man ikke vil kunne få fradrag for tab på bitcoins, hvis det skyldes, at man har mistet sin kode til sin wallet.

Indberetning til SKAT
Man er selv forpligtet til at indberette tab og gevinster til SKAT. Finansielle kontrakter skal indberettes i rubrik 346 mens gevinster opnået via handel med coins skal indberettet i rubrik 20. Oplyser man ikke sine gevinster til SKAT, risikerer man at ifalde strafansvar typisk i form af idømmelse af bøde og i grovere tilfælde endvidere fængsel.

Beskatning af kryptovalutahandel gennem et selskab
Beskatningen er noget mere entydig hos selskaber, idet selskaber generelt set beskattes af spekulationsgevinster (og af gevinster fra finansielle kontrakter), som selskabsindkomst dvs. med 22% i selskabsskat mens tab kan fradrages i øvrig selskabsindkomst. Sondringen mellem spekulation og brug af kryptovalutaen som betalingsmiddel er her irrelevant. Man skal lagerbeskattes af både realiserede og urealiserede gevinster og tab.

Det kan være en fordel at lade sin kryptohandel foregå i selskabsregi, idet beskatningsniveauet og fradragsretten har samme værdi i modsætning til, hvis man som privatperson handler bitcoins via wallets ol. hvor der ikke er symmetri mellem beskatningen af gevinster og fradrag for tab (ca. 27% sammenholdt med op til ca. 53%).