Den skattemæssige behandling af kryptovaluta adskiller sig en del fra de mere velkendte investeringstyper på markedet, idet man som privatperson, som investerer i et spekulationsøjemed typisk vil blive beskattet af en gevinst som personlig indkomst efter realisationsprincippet. Det medfører med de nugældende regler, at man kan risikere at skulle betale den høje marginalskat af en realiseret gevinst på i gennemsnit ca. 52%, alt efter ens øvrige indkomstforhold mens et realiseret tab alene har en fradragsværdi på ca. 25%. Ydermere kræver Skat, at man opgør hver enkel handel for sig, hvorfor man ikke kan modregne årets realiserede tab i realiserede gevinster.
Handler man kryptovaluta i form af finansielle kontrakter, skal man i stedet beskattes af gevinster og tab som kapitalindkomst efter lagerprincippet. Her er skattesatsen typisk 37% eller 42% mens fradragsværdien typisk er 33% og ned til 25% alt efter størrelsen af ens indkomst og ens bopælskommune. Der eksisterer visse begrænsninger for tabsfradrag.
Denne beskrivelse tager udgangspunkt i Skats nuværende praksis, hvor der ikke længere hersker usikkerhed i forhold til, hvordan beskatning af kryptovaluta skal foregå. Dels har der efterhånden været adskillige afgørelser fra Skatterådet på området og efter Skatterådets afgørelse fra 9. marts 2018 og Skats efterfølgende pressemeddelelse af samme dato, vil det være uhyre vanskeligt at argumentere, at man ikke har investeret i et spekulationsøjemed og derved vil en gevinst næsten altid blive skattepligtig. Herudover har Skat fået udarbejdet en forholdsvis grundig og omfattende vejledning i, hvordan man skattemæssigt behandler gevinster og tab ved kryptovalutahandel i forbindelse med udfyldelsen af årsopgørelsen.
|
Der er næppe tvivl om, at netop kryptohandel er noget som SKAT har fokus på. SKAT offentliggjorde i en pressemeddelelse den 8. juni 2021, at skattereglerne for kryptovaluta skal ses efter i sømmene. Det er bl.a. sket efter at SKAT havde identificeret 16.000 virksomheder og personer, der frem til 2019 havde handlet kryptovaluta og fundet, at ca. 67% ikke havde oplyst korrekt til skattemyndighederne.
Handler man sin kryptovaluta i selskabsregi er beskatningen som udgangspunkt noget mere ligetil, hvorfor det på trods af lagerbeskatningen ligefrem kan være en fordel, jf. mere nedenfor.
Beskatning af privatpersoner
Overordnet set findes der flere forskellige måder at investere i kryptovaluta på. For det første er det muligt at investere i forskellige former for kryptovaluta ved at købe denne direkte via opbevaring i en elektronisk wallet (eller anden form for opbevaring), dvs. at man direkte kommer til at eje kryptoaktivet. Dernæst er har man mulighed for at købe en finansiel kontrakt f.eks. en CFD eller et certifikat, som er baseret på udviklingen i en eller flere underliggende kryptovalutaer. Herudover er det for nyligt blevet muligt at investere bl.a. i bitcoin via ETF´er (børsnoterede fonde), som efter flere års tilnærmelse endelig er blevet mulig. I skattemæssig henseende er der tale om forskellige skatteregimer, hvilket medfører en del forskelle i skattebetalingen, hvilket beskrives nærmere nedenfor.
Investering direkte i kryptovaluta som opbevares i en elektronisk wallet eller andet
Investerer man direkte i kryptovaluta, dvs. i selve kryptoaktivet via opbevaring i individuelle elektroniske wallets eller for eksempel har sine coins på en konto f.eks. via en (ikke reguleret) krypto exchange (børs) såsom Binance eller Coinbase – afhænger beskatningen i princippet af formålet med investeringen. Med ”i princippet” henvises til, at hvis man kan redegøre for, at man har investeret i kryptovalutaen uden at have til formål at spekulere i kursudviklingen på denne, vil en eventuel gevinst kunne være skattefri ligesom tab ikke vil være fradragsberettiget.
Skatterådets afgørelse fra 2018 viser imidlertid, at det formentlig vil være så godt som umuligt for en investor at overbevise SKAT om, at der ikke har været tale om spekulation, særligt hvis man har købt sin kryptovaluta inden for de seneste år. Således behøver spekulationen end ikke at være hovedformålet med det oprindelige køb af kryptovalutaen.
Skatterådet har i en afgørelse fra 2014 vedrørende Bitcoins fastslået, at en bitcoin i skattemæssig forstand ikke skal betragtes som en valuta og derfor ikke er omfattet af reglerne i kursgevinstloven, men i stedet, at man skal beskattes efter de såkaldte spekulationsregler i statsskatteloven, som i øvrigt stammer fra 1922.
Hvis man således investerer i bitcoins med henblik på at opnå en gevinst (dvs. i spekulationsøjemed), vil investeringen blive betragtet på linje med investering i f.eks. fysiske guldbarer og man vil dermed blive beskattet som personlig indkomst efter realisationsprincippet. Det resulterer i en marginalskattesats på op til ca. 52% i skat afhængigt af øvrige indtægtsforhold (der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag), mens tab alene vil være fradragsberettiget som et ligningsmæssigt fradrag med ca. 25% skatteværdi.
Prøv vores gratis handelssignaler i aktier og valuta - LIVE Via Messenger-app
Skatterådets afgørelser fra 2014 og 2018, som begge omhandler bitcoins, kan givetvis også udstrækkes til andre kryptovalutaer. Hvor bitcoin og visse andre kryptovalutaer i realiteten kan bruges som betalingsmiddel, er dette ikke altid tilfældet for den lange række af kryptovalutaer, der efterhånden eksisterer. Dette vil givetvis pege yderligere i retning af beskatning som spekulation. Hvis man gerne vil være på den sikre side og undgå at ifalde strafansvar for manglende skattebetaling, bør man nok regne med at skulle beskattes af eventuelle gevinster, og således huske at indberette disse til SKAT i tide.
Det vil i sidste ende være tale om et skøn for, hvornår der er tale om det eller det andet. Ens handelsomfang og ageren vil givetvis være med til at afgøre dette skøn.
Investering i kryptovaluta via en finansiel kontrakt
Det er i dag muligt at investere i flere af de største kryptovalutaer, herunder eksempelvis Bitcoins og Ethereum i form af differencekontrakter (CFD´er), hvilket bl.a. handelsplatformen AvaTrade tilbyder. Man kan ofte både handle med og uden gearing samt shorte, hvis man skulle ønske dette. Det er dog ikke altid det er muligt at geare, og hvis det er muligt, tillader EU lovgivningen højst at man kan geare 2 gange.
For så vidt angår bitcoins har det siden december 2017 ligeledes været muligt at investere i en egentlig bitcoin futures, som bl.a. er noteret på CBOE og hos CME. Det er også muligt at investere i Bitcoins og Ethereum via certifikater – de såkaldte Exchange Traded Notes (ETN), som bl.a. Saxo Bank udbyder.
Fælles for disse typer af produkter er, at kursudviklingen på den finansielle kontrakt er baseret på udviklingen i en eller flere underliggende kryptovalutaer.
Denne type produkter beskattes alle efter reglerne om finansielle kontrakter og beskattes derfor som kapitalindkomst efter lagerprincippet, hvilket betyder, at man typisk skal betale enten ca. 37% eller op til 42% som borger i en gennemsnitskommune, alt efter størrelsen af ens gevinst og ens øvrige lønindkomst mv. Tab kan i visse tilfælde fradrages med en skatteværdi på ca. 33% og ned til 25%.
Lagerprincippet medfører, at man både skal beskattes af årets realiserede og urealiserede gevinster på for eksempel CFD-handel og andre finansielle kontrakter. Har man samlet set tab på finansielle kontrakter hidrørende fra kryptovaluta, kan man modregne dette i eventuel gevinst på andre finansielle kontrakter. Yderligere tab kan man overføre til kommende skatteår. Se nærmere om den skattemæssige behandling af valutakryds i form af CFD´er her.
Investering i kryptovaluta via ETF´er
Hvis man investererer i kryptovaluta igennem ETF´er bliver man beskattet som kapitalindkomst efter lagerprincippet, hvilket medfører at man årligt beskattes af både realiserede og urealiserede gevinster og tab. ETF´er behandles af SKAT som investeringsselskaber og kan i sagens natur ikke blive optaget på Skats positivliste, idet man investerer indirekte i kryptovaluta (bitcoin). Der findes en god håndfuld ETF´er på markedet. Har man nettogevinst på kapitalindkomstbeskattede investeringsselskaber fx ETF´er skal man årligt betale enten ca. 37% eller op til 42% som borger i en gennemsnitskommune, alt efter størrelsen af ens gevinst og ens øvrige lønindkomst mv. Nettotab kan i modsætning til tab på finansielle kontrakter årligt fradrages med en skatteværdi på ca. 33% og ned til 25% alt efter størrelsen. Læs mere specifikt om skattebehandlingen i vores artikel om skat af investeringsselskaber her.
Opgørelse af gevinst og tab
Såfremt man har handlet kryptovalutaen i form af finansielle kontrakter, skal gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet, hvilket betyder, at man ultimo året skal beskattes af både realiserede og urealiserede nettokursgevinster. Opgørelse af gevinst og tab foregår på samme måde som f.eks. handel med CFD´er i valutakryds, hvilket man kan læse mere om her.
Hvis man investerer direkte i kryptovalutaen fremgår det af spekulationsreglerne, som i øvrigt stammer helt tilbage fra statsskattelovens §5 fra 1922, at en eventuel fortjeneste skal være realiseret, før man skal beskattes. Har man købt sin kryptovaluta over flere omgange, og sælger man kun en del af disse, fremgår det af den ovenfor nævnte afgørelse fra 2018, at det er anskaffelsessummen for de først anskaffede køb, der skal anvendes til beregning af nettoresultat (FIFO princippet – First in First Out). Et givent nettoresultat vil som udgangspunkt skulle omregnes til danske kroner med en aktuel valutakurs, f.eks. den officielle valutakurs, som Nationalbanken daglig fastsætter.
Af samme afgørelse fremgår endvidere, at har man i et skatteår realiseret flere handler skal disse skattemæssigt behandles enkeltvis, hvorfor man ikke kan foretage en nettoberegning, som man f.eks. gør, når man skal opgøre et samlet resultat for handel med finansielle kontrakter. Har man derfor f.eks. haft to handler med gevinst og to handler med tab, skal man betale op til ca. 52% i skat af førstnævnte, mens sidstnævnte alene kan fratrækkes med en fradragsværdi på typisk 25%. Har man således i løbet af året realiseret en gevinst på bitcoins på fx 10.000 DKK udløser dette en skat på ca. 5.200 DKK, hvis man er topskatteyder, og ca. 3.700 DKK, hvis man ikke betaler topskat. Har man samtidig i løbet af året realiseret et tab på Ethereum på 10.000 DKK, får man alene et skattefradrag på ca. 2.500 DKK.
Denne asymmetri i beskatningen er selvsagt uhensigtsmæssig, hvis man investerer direkte i kryptovaluta. Dog nævner SKAT i ovennævnte vejledning, at såfremt man f.eks. har købt 10 bitcoins samtidigt og sælger disse inden for samme skatteår med både gevinst og tab, så må man gerne beregne et nettoresultat af disse handler.
I vejledningen har SKAT endvidere et eksempel på, hvordan beskatningen bliver hvis man eksempelvis bruger bitcoins til at købe andre kryptovalutaer. I dette tilfælde svarer det til, at man realiserer et salg af de bitcoins, man bruger til at købe en anden kryptovaluta. Man er derfor nødt til at finde ud af, hvad man tidligere har betalt for sine bitcoins.
Det nævnes endvidere i vejledningen, at man ikke vil kunne få fradrag for tab på bitcoins, hvis det skyldes, at man har mistet sin kode til sin wallet. I andre tilfælde, hvis fx man mister kryptovaluta ved bedrageri eller konkurs, kan man muligvis få fradrag, hvis særlige betingelser er opfyldt. Skat anbefaler, at man beder om et bindende svar med en konkret vurdering, hvis man er i tvivl. Læs mere om fradragsmulighederne i vejledningen, under spørgsmål og svar om kryptovaluta.
Indberetning til Skat
Man er selv forpligtet til at indberette tab og gevinster til Skat.
Gevinster opnået via handel direkte med kryptovaluta skal indberettes i rubrik 20, mens tab skal indberettes i rubrik 58 (som benævnes øvrige lønmodtagerudgifter). I modsætning til finansielle kontrakter må man her som udgangspunkt ikke beregne et nettoresultat, men i stedet opgøre de enkelte gevinster og tab hver for sig med en enkelt undtagelse, som beskrevet ovenfor.
Af Skats vejledning fremgår det tydeligt, at Skat vil lægge vægt på, om man kan dokumentere sine handler. Derfor må det stærkt tilrådes at gemme enhver form for dokumentation for de handler man har foretaget.
Oplyser man ikke sine gevinster til Skat, risikerer man at ifalde strafansvar typisk i form af idømmelse af bøde og i grovere tilfælde endvidere fængsel.
I forhold til indberetning af handel med kryptovaluta sondres ikke på samme måde som med finansielle kontrakter mellem, om handlen er foregået via en dansk eller en udenlandsk udbyder.
Gevinster opnået via finansielle kontrakter, som man har handlet via en dansk bank, skal indberettes i rubrik 346 mens tab som udgangspunkt skal indberettes i rubrik 85. Man skal beregne et nettoresultat af årets samtlige handler efter lagerprincippet. Handel med finansielle kontrakter via en udenlandsk udbyder, skal indberettes i via oplysningsskemaets rubrik 434. Læs mere om indberetning af finansielle kontrakter her.
Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her
Beskatning af kryptovalutahandel handlet gennem et selskab
Beskatningen er som udgangspunkt noget mere entydig hos selskaber, idet selskaber generelt set beskattes af spekulationsgevinster (og af gevinster fra finansielle kontrakter), som selskabsindkomst dvs. med 22% i selskabsskat mens tab kan fradrages i øvrig selskabsindkomst. Sondringen mellem spekulation og brug af kryptovalutaen som betalingsmiddel er her irrelevant. Man skal lagerbeskattes af både realiserede og urealiserede gevinster og tab.
Det kan på trods af lagerbeskatningen muligvis være en fordel at lade sin kryptohandel foregå i selskabsregi, idet beskatningsniveauet og fradragsretten har samme skatteværdi i modsætning til, hvis man som privatperson handler kryptovaluta direkte, hvor der som nævnt ovenfor ikke er symmetri mellem beskatningen af gevinster og fradrag for tab (25% sammenholdt med op til ca. 52%).
| Oversigt over samtlige artikler i "Skatteregler for tradere": >>> Forstå skat for tradere på 5 minutter >>> Generelt om skat for tradere >>> Årsopgørelsen for tradere for 2023 >>> Skat - CFD og spreadbetting kontrakter >>> Skat - Certifikater/ETN >>> Skat - Futures og optioner >>> Skat - Valutahandel >>> Skat - Aktier >>> Skat - Investeringsforeninger >>> Skat - Investereringsselskaber, herunder udenlandske fonde fx Exchange Traded Funds (ETF'er) >>> Skat - Obligationer >>> Skat - Bitcoins & kryptovaluta >>> Optimer din skat ved CFD- og aktiehandel >>> Ofte stillede spørgsmål om skat for tradere >>> Årets relevante skattegrænser Er du seriøs med din trading, bør du læse vores artikel om fordele ved at handle gennem et selskab Har du svært ved at forstå de mange begreber og ord, så tag et kig i vores Ordbog for tradere. Artiklerne er skrevet af cand.merc.jur. Andreas Damgaard og er senest ajourført i løbet af 2024. Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i ovenstående artikler er ikke en udtømmende beskrivelse af skattereglerne på området, og skal ikke betragtes som individuel skatterådgivning. Der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler ligesom skattereglerne kan ændre sig fremover. Individuelle forhold hos den enkelte investor kan desuden være afgørende, hvorfor der opfordres til at søge individuel rådgivning hos en skatterådgiver eller direkte hos Skattestyrelsen (SKAT). Brug af oplysninger i artiklerne sker på eget ansvar og tager udgangspunkt i, at man har fuld skattepligt i Danmark. |
Ofte stillede spørgsmål om skat af bitcoins og anden kryptovaluta
Ved investering direkte i bitcoins eller anden kryptovaluta skal en gevinst typisk beskattes som personlig indkomst.
Realiserede gevinster fra bitcoins og anden kryptovaluta beskattes typisk som personlig indkomst med op til ca. 52% alt efter størrelsen af ens samlede indkomst samt bopælskommune.
Nej, man beskattes som hovedregel kun af årets realiserede gevinster.
Som hovedregel kan man ikke fratrække tab på én kryptovaluta i gevinster på anden kryptovaluta.
Gevinster skal påføres i rubrik 20 mens tab skal påføre i rubrik 58.
