Aberne fra Asserbo går lang i Genmab

Udgivet: 3. oktober 2017

I dag lancerer vi vores tredje trading-eksperiment med et brag, og aberne fra Asserbo er blandt andet gået lang i det danske biotek-firma Genmab.

Børsens forside, 3. oktober, hvor fokus lå på abernes short-position i Vestas

I Trading-eksperimentet vælger aberne en portefølje og kæmper derefter mod deltagerne. Udgangspunktet er, at den amerikanske professor Burton Malkiel i 70’erne udtalte, at “blinde aber, som kaster dartpile efter en avis’ finansielle sider, vil kunne udvælge en portefølje, som kan klare sig lige så godt som en, der er udvalgt nøje af eksperter”.

Nu tager vi ham på ordet.

Der er allerede lidt over 1000 mennesker, som har meldt sig til forsøget, men man kan stadig nå at melde sig til her

Abernes portefølje ser sådan ud, per den 3. oktober:

  • Lang EUR/USD
  • Short Exxonmobile
  • Short Chr. Hansen
  • Lang Mærsk
  • Short Vestas
  • Lang guld
  • Short Bank of America

Abernes portefølje er omtalt i dagens udgave af Børsen, hvor den er kommet på forsiden.

Overordnet set bærer porteføljen naturligvis præg af, at positionerne er tilfældigt udvalgt. Nogle af positionerne kan dog give mening, mens andre måske er mindre indlysende. Eksempelvis vil aberne med en lang position i guld være godt positioneret, hvis der skulle opstå uro på aktiemarkedet. Ud fra teknisk analyse kan det også give mening at gå short i Vestas, men vi ville på daytrader.dk nok ikke selv have turdet gå short i Chr. Hansen, som har været inde i en længere, positiv trend. Nu har vi sat 100.000 kr. på spil, og det er med spænding og en vis nervøsitet, at vi lader aberne overtage styringen!

Du kan læse mere om eksperimentet her – og det er stadig muligt at tilmelde sig her

Her kan du se, hvordan det gik for sig, da aberne skulle udvælge aktierne ved hjælp af vores trading-lykkehjul:

image_pdfimage_print
Del denne artikel