Aktie-interesseret studentermedhjælp søges

Udgivet: 2. februar 2018

Er du interesseret i aktier og investering, er du god til at skrive og bor du i kbh eller omegn? Så har vi måske det perfekte studenterjob til dig.

Vores firma, Blue Note Capital, har skabt en række succesfulde websites, som alle er centreret omkring investering, aktier og trading. Først og fremmest leder vi efter en person, som interesserer sig for disse områder, og som samtidig kan formidle interessen på en god og naturlig måde.

Du er studerende enten inden for økonomi eller kommunikation/journalistik, og du skal have tid til at arbejde ca. 10-15 timer om ugen. En gang om ugen kan der blive tale om aftenarbejde, ca. 2 timer, i forbindelse med afholdelse af webinarer. Dette kan evt. håndteres fra din bopæl. Vi forventer, at du er god til at lære nyt, og det vil være en fordel, men ikke et krav, at du kender til CMS-systemet WordPress. Du behøver ikke at være noget aktiegeni, men du skal naturligvis interessere dig for emnet og kunne formidle det.


 

Som studentermedhjælp vil dine vigtigste opgaver være følgende:

– Afholdelse af webinarer, i gennemsnit en gang om ugen. Typisk 2 timer om aftenen ml. 20-22. Her skal du være vært på webinaret, byde velkommen og samle op brugernes spørgsmål til foredragsholderen. Webinarerne vil handle om emner, som er relateret til aktier, investering og trading. Se evt. daytrader.dk’s YouTube-kanal for eksempler på webinarer. Dette kan evt. håndteres fra din bopæl.

– At skrive artikler til vores websites om aktier, investering og finansmarkederne, og evt. trading. Det kan for eksempel være at skrive en artikel om, at Vestas-aktien er faldet i kurs, eller om den seneste udvikling inden for bitcoin og kryptovaluta. Artiklerne kan skrives på baggrund af eksisterende artikler fra merdierne, men du skal vinkle om, så det passer til vores målgruppe.

– Forefaldende arbejde – at svare på support-spørgsmål i forbindelse med vores webportaler, opdatere websites, håndtere en række praktiske gøremål som f.eks. betaling af regninger

– Evt. foretage meget simpel video-redigering

Vi lægger vægt på, at du er glad for at arbejde foran en computer og har grundlæggende viden om internettet. Desuden skal du være selvstændig, positiv og koncentreret og kunne skrive relativt hurtigt. Du vil blive udlært i alle software-programmer, som vi benytter, og oplært i hvordan alle opgaver skal håndteres.

Vi tilbyder en afslappet og venlig atmosfære.

Vi er 1-3 personer på kontoret ud over dig, men vi indgår i et stort kontorfællesskab tæt på Københavns centrum.


Hvis du er interesseret, skal du sende en ansøgning med CV. Du skal skrive lidt om din uddannelsesmæssige baggrund og din forhold til finansmarkederne.

Skriv og vedlæg desuden en nyhed på max. 15 linjer målrettet investerings-interesserede med udgangspunkt i disse to artikler:

https://www.bloomberg.com/news/articles/2018-02-02/bitcoin-drops-below-8-500-as-cryptocurrency-misery-continues

https://www.cnbc.com/2018/02/02/bitcoin-ethereum-ripple-price-falls-over-100-billion-wiped-off-global-cryptocurrency-market.html

Skriv også gerne, hvor du oprindeligt har set lnket til dette opslag.


Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.
Timelønnen svarer til, hvad man kan forvente at almindelige studiejobs.

Mvh.
Blue Note Capital – send ansøgning til kontakt@bluenotecapital.dk

image_pdfimage_print
Del denne artikel