AP Møller i langsigtet trendvending

Udgivet: 13. december 2016

Af Peter Arendt, professionel trader

AP Møller (B) aktien har brugt hele 2016 på sidelæns konsolidering. Denne konsolidering er netop nu ved at udvikle sig til en større bundformation, der ser ud til at vende den lange trend fra ned til op igen. Derfor er aktien aktuelt til langsigtet køb nu.

Få et tip, når vi ser en god børshandel i aktier og valutaVia Messenger-app

Handelsstrategi

Aktuel kurs 11.000 kroner. Køb nu med mål i 16.450 kroner og stop 8.750 kroner. Ønskes en endnu lavere risiko kan stoppet evt. sættes under 10.000 kroner (dog med stor risiko for at blive stoppet ud).

Teknisk analyse

I 2015 toppede AP Møller aktien ud til en kurs på 16.450 kroner. HErefter påbegyndte aktien en nedtur, der først sluttede i februar måned til en kurs på 7.355 kroner.

I løbet af 2016 har aktiens ugegraf udviklet et sidelænsinterval, der netop nu er blevet brudt i opadgående retning. Dette brud har frembragt en bundformation (ligner mest en dobbelt bund). Denne bundformation signalerer at den lange trend nu vender fra ned til op. Derfor er aktien købsaktuel netop nu.

I første omgang møder aktien støtte nede ved psykologiske 10.000 kroner. Et brud her under vil være første lille svaghedstegn. Dog vil jeg først vurdere at den nye op-trend igen kan annulleres hvis også støtte nede ved bunden i 7.355 kroner bliver brudt.

Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her

Køber du aktien kan der derfor lægges et salgs og tabsstop ind ved 10.000 eller 7.355 kroner – alt afhængig af din risikovillighed. Samtidig kan target for et køb på basis af en langsigtet trendvending fra ned til op, sættes ved toppen fra 2015 i før nævnte 16.450 kroner.

De tekniske indikatorer – glidende gennemsnit, RSI og MACD – bakker alle op om en langsigtet trendvending fra ned til op. Dermed bakker de tekniske indikatorer også op om en langsigtet investering i aktien.

AP Møller-aktien på en ugegraf
Mærsk-aktien på en ugegraf

arendt-mini

Denne analyse er udarbejdet med eneret til daytrader.dk. Peter Arendt samarbejder med daytrader.dk. Han leverer analyser af aktier, forex og afgrødepriser. Se mere på Peter Arendts side : www.minagro.dk

image_pdfimage_print
Del denne artikel