I foråret 1929 hersker en næsten euforisk stemning i USA. Arbejdsløsheden er lav, og den nytiltrådte præsident Herbert Hoover er fuld af optimisme. I sin første tale til folket beskriver han USA som en ”ny civilisation beundret af hele verden”. I centrum for optimismen står New Yorks Fondsbørs, der finansierer meget af den nye rigdom. Fra klokken 10.00 til klokken 15.00 syder fondsgulvet af aktivitet, og under pudsede glaskupler registrerer børstelegraferne de skiftende kurser. Det meste går op, op og atter op. Siden 1921 er industriindekset Dow Jones næsten seksdoblet, og for populære selskaber såsom Radio Corporation er kursen steget fra $1.5 til $114 per aktie i samme periode.
|
I løbet af sommeren 1929 bliver over 7 milliarder dollars udlånt til investorer – deriblandt en hel del til almindelige mennesker uden særligt forstand på markedet.
Klokken er lidt over middag den 5. september 1929, da nyhedsalarmen pludselig begynder at kime hos United Press i New York, og et telegram skrevet med store bogstaver tikker ind på telegrafen: ”ØKONOM FORUDSER AKTIEKOLLAPS PÅ 60 TIL 80 POINT”. Nyheden kommer direkte fra Boston, hvor økonomen Roger W. Babson netop har talt på den nationale økonomikonference. Meddelelsen bliver hurtigt spredt til aviser landet over, og pludselig er aktiekurserne i frit fald – spekulanter frygter, at Babson har ret. Samme dag lukker industriindekset med et fald på hele 10 point. Meget efter datidens forhold.
I de følgende dage retter kurserne sig op igen, men det værste er endnu i vente, og markedet er pludselig blevet meget mere uroligt. Den 24. oktober 1929 følger alle investorer på Wall Street fondsbørsens inspektør William Crawford, da han vandrer over børsens filtgulv klokken lidt i ti. Det er Crawfords opgave at slå handlen i gang med et slag på børsens store klokke – en opgave han normalt udfører med et smil. I dag er stemningen dog en helt anden. Ingen mæglere holde sig i ro, og på de 1400 kvadratmeter gulv er der langt flere mennesker, end sædvanligt. Den dag slår Crawford ekstra hårdt på børsklokken for at komme den dårlige stemning til livs. I samme øjeblik starter handlerne som lyn og torden. I de første minutter springer Kennecott Copper, Sinclair Oil og Standard Brands i vejret, men så sker der noget faretruende. Klokken 10:25 bliver et parti på 20.000 General Motors-aktier udbudt med et tab på 80 cent per aktie, og det sætter en panisk kædereaktion i gang.
Efter krakket var det demokratiske parti i USA meget kritisk over for den republikanske præsident, Herbert Hoover, og mente, at hans laissez-faire-politik havde gødet krisen. Senere blev der afsløret omfattende kursmanipulation og tvivlsomme handlemønstre fra banker og privatpersoners side. I 20’erne blev millioner af aktier ikke købt på grundlag af virksomhedernes faktiske værdi, men fordi spekulanterne håbede på at sælge med gevinst. I 1928 faldt efterspørgslen på forbrugsgoder netop som aktiekurserne blev handlet endnu mere op. Derfor måtte der komme et økonomisk tilbageslag. Verdensmarkedet var slet ikke klar til krise så kort tid efter 1. Verdenskrig. De industrielle og finansielle sektorer i mange lande var svage, og verdenshandlen flød reelt langsomt. Det betød, at krisen hurtigt spredte sig fra USA til det meste af verden.
Papirstumper fra børstelegraferne hvirvler rundt i salen, og selv ude på gaden kan man høre brølende fra børsgulvet. Nogle aktier har pludselig ingen købere, og det skaber ”lufthuller” med lodrette kursfald.
Få timer efter er faldene så voldsomme, at USA’s mest pengestærke mænd afholder et akut møde i nærheden af børsbygningen. Her beslutter de ekstraordinært at holde hånden under markedet. Om eftermiddagen opkøbes millioner af aktier til overpris for at trække priserne op igen.
Men det er en stakket frist.
Fem dage senere er markedet stadig nervøst, og rygterne, at der er kommet usædvanlig mange ordrer ind i løbet af natten. Da klokken nærmer sig tidspunktet, hvor børsen skal åbne, er salen allerede fyldt med mennesker og lydniveauet voldsomt.
10 – 9 – 8 – 7…. Nedtællingen slutter, men ingen kan høre, da gongongen slår handlen i gang. Et inferno af råben og skrigen stiger fra børsgulvet, og mæglere skubbes rundt som vilde kreaturer.
”20.000 på markedet!”
”40.000 – sælg, sælg!”
”50.000! Sælg på markedet!”
|
Kurserne hamrer ned over alt på tavlerne, og panikken skylder som en flodbølge igennem børsbygningen. General Motors, Radio Corporation, Anaconda Copper – USA’s mest solide og hæderkronede værdipapirer er i frit fald, og ingen kan tilsyneladende stille noget op. Morgan’s Richard Whitney, helten fra 24. Oktober, skubbes og mases rundt som alle andre, og ingen gider at høre, om han råber ”køb” eller ”sælg”.
I hjørnerne bryder flere mæglere ud i gråd, og i midten af det brølende menneskehav kollapser folk og må trækkes bort af sygeplejersker. Ved en disk gribes en af de ansatte i håret og trækkes hen over gulvet af en mand, der skriger ”Jeg er fallit! Jeg er fallit!”, og andre steder sidder mænd på knæ og beder højlydt til Gud. Men intet hjælper. Radio Corporation, der for få dage siden blev solgt for 420 dollars går nu mod 26 dollars, og General Electrics, der engang kostede 396 peger nu mod 210. DuPont falder fra 217 til 80, United States Steel fra 261 til 166 og Delaware and Hudson fra 224 til nu 141. Det er et rent blodbad.
|
Finanskrisen i USA i 1929 spredte sig hurtigt til det meste af verden. I Danmark fik landbrugserhvervene fik som de første svært ved at sælge deres varer. Dernæst ramte krisen hele landet i form af virksomhedskrak og en arbejdsløshed på op mod 50%. I 1932 var Danmark reelt på randen af bankerot. Regeringen indførte en række love, der tog kraftigt hånd om handlen. Samtidig blev der indgået handelsaftaler med Storbritannien og Tyskland, og i 1934 var arbejdsløsheden faldet til 22%.
Uden for børsbygningen ankommer politifolk på heste for at genoprette ro og orden, men over alt i byen samles mennesker omkring de små glaskupler, hvor børstelegaferne viser kurserne i frit fald.
Krisen har noget sit psykologiske klimaks, men lavpunktet er slet ikke nået. Det kommer først tre år senere, hvor eftervirkningerne af krakket på Wall Street stadig sidder dybt i det amerikanske samfund. Industriindekset når det ultimative lavpunkt på kurs 41 henover sommeren og 14 millioner amerikanere er uden arbejde, svarende til 32,6 procent af arbejdsstyrken. Siden krakket på Wall Street er 9000 banker i USA gået fallit. Hverken politikere eller økonomer har tidligere set noget lignende, og de aner ikke deres levende råd.
I marts indsættes Franklin D. Roosevelt som ny præsident efter overvældende sejr over Herbert Hoover. Op igennem 1930’erne formår han ved hjælp af New Deal-planen langsomt at vende krisen.
Se også:
Krakket I 1929 sammenlignet med 2007 – en BBC dokumentar
Dokumentar på om krakket
