Cannabis-aktier: Knald eller fald

Når man som aktiehandler tænker på de hurtigst voksende industrier i verden, så forestiller man sig sandsynlighed noget med kunstig intelligens, robotteknologi eller måske endda noget inden for kryptovaluta. I praksis burde man dog også overveje markedet for cannabis, også kendt som hash! Cannabis-papirer kan handles hos mange handelsplatforme – for eksempel IG Markets.

Cannabis-planten

I disse år står verden nemlig på tærsklen til en kæmpe vækstmulighed inden for netop cannabis. Et potentiale, der startede, da store amerikanske stater såsom Colorado og Washington allerede i 2012 legaliserede rekreativt forbrug af cannabis. Det vil sige forbrug af marihuana/hash for nydelsens skyld. I årene før og efter har snesesvis af lande i Europa og Latinamerika samtidig blødgjort deres cannabis love. Det har skabt et momentum, der nu har nået et afgørende punkt eftersom også Canada er indstillet til at legalisere marihuana landsdækkende her til sommer. Hvis det sker, bliver Canada den første, store industrialiserede vestlige nation, der legaliserer cannabis fuldstændigt. En begivenhed, der måske for alvor kan sætte cannabis-markedet i gang.

Det globale cannabis-marked er ifølge Forbes estimeret til at have en værdi på 50 milliarder om året, og hertil en utrolig vækst på hele omkring 60% om året. I årtier har forbuddet mod cannabis skabt et enormt økonomisk marked for den kriminelle undergrund, der har gjort det næsten umuligt for både nationerne og hverdagens investorer at få en del i den lukrative cannabis handel.

Men det kan snart være slut. Ikke nok med, at Canada står over for en landsdækkendelegalisering af cannabis, så er store dele af USA også i fuld gang med at implementere lovliggørelser af cannabis. Hele 29 stater har allerede lovgivet medicinsk marihuana, og ni stater, plus Washington og Colorado, har godkendt rekreativt/fritids brug. Det er sandsynligvis kun et spørgsmål om tid, før andre stater følger i deres fodspor. De økonomiske fordele ved legaliseringen er simpelthen for gode til at passere.

De økonomiske fordele ses tydeligt på cannabis-industrien i Colorado. Efter legalisering i 2014 havde industrien i staten allerede to år senere en årlig omsætning på 1,3 milliarder samt 18.000 nye fuldtidsjob.
I Californien, hvor rekreativ brug blev lovliggjort i starten af 2018, anslår man, at Cannabis-industrien kan skabe 100.000 nye fuldtidsjob inden 2020.

Lovgivningen inden for cannabis står lige nu foran kæmpe omvæltninger. Siden Californien lovligjorde medicinsk brug af cannabis i 1996, har flere og flere lande verden taget ideen til sig. Det betyder, at næste bølge nu er sat igang, nemlig lovliggørelse af rekreative brug af cannabis.

Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her

Forud for Colorados og Washingtons legalisering af rekreativ cannabis, var det juridiske rekreative cannabismarked tæt på at have en værdi nær 0 dollars. Men det har ændret sig fuldstændigt, og lige nu står ni andre stater klar til at lovliggøre rekreativt forbrug af cannabis samtidig med, at Canada nu også er tæt på lovliggørelse. Sammen vil disse to begivenheder kunne tage cannabismarkedet mod nye højder.

Den nuværende situation for cannabis sammenlignes blandt andet med alkoholens historie. Ligesom cannabis var alkohol nemlig også et rusmiddel, der pludseligt bevægede sig fra det sorte marked og frem i dagslyset. I dag er alkohol-produktion blandt verdens mest lukrative markeder og udøves af enorme globale virksomheder såsom Pernod Ricard eller danske Carlsberg. Dagens små marihuana-virksomheder kan altså på samme måde står foran et liv som ”Fortune 500”-virksomheder i de kommende årtier. Som investor har man derfor i princippet netop i disse år muligheden for at gå ind fra ”stueetagen” i de virksomheder, der i de kommende år kan udvikle sig til nogle af verdens største globale brands.

Jeff Sessions kan sætte en kæp i hjulet på de amerikanske cannabis-drømme.

Argumenter, der taler mod at købe cannabis-aktier

Det er dog ikke alt, som støtter op omkring cannabis’ store vækstpotentiale. Den amerikanske regering klassificerer stadig marihuana som et type 1-drug. Med andre ord ser regeringen stadig cannabis som ligeså farligt som kokain eller meth.

Selvom cannabis-fortalerne vejrer morgenluft, findes der stadig massiv modstand blandt visse amerikanske politikere. Ikke mindst fra den amerikanske justitsminister Jeff Sessions, der på ingen måde støtter op omkring lovliggørelsen af rekreativt brug af cannabis. Sessions har blandt andet udtalt, at han mener, at de amerikanske stater laver en ”fejltagelse” ved at lovliggøre cannabis, og at regeringen ”behøver at tale imod og vise lederskab”.

Prøv vores gratis handelssignaler – LIVE Via Telegram-app

Jeff Sessions er så meget imod lovliggørelsen af cannabis, at han har ophævet en Obama-æra lov, der ellers beskyttede staterne ret til at vælge at liberalisere cannabis-lovene. Ophævelsen forplumrer i øjeblikket staternes lovgivning på cannabis-området, og sender samtidig et klart signal om, at Trump-administrationen vil kæmpe imod nye, milde cannabis-love. Selvom mange lokale politikere i staterne foreløbig nægter at lade sig tvinge af signalerne fra Washington, så har tonerne alligevel fået fondsmidlerne til den nye cannabis-industri til at tørre ud.

Robert McVay, partner hos Harris Bricken, der er et Seattle-baseret advokatfirma specialiseret i cannabislov, har blandt andet udtalt, at Jeff Sessions handlinger ikke kunne være kommet på et værre tidsdpunkt for cannabis-brancen. Masser af virksomheder og finansielle institutioner stod netop parat til at påtage sig risiko og gå ind i markedet, men meget af dette er nu sat på pause.

Selskaber, der kan have potentiale på cannabis-markedet

I de seneste år har holdninger til cannabis ændret sig radikalt. En ændring, som har afspejlet sig via en øget legalisering af cannabis. De nye toner kan betyde milliarder i omsætning for de nye cannabis-virksomheder. Det gælder ikke blot virksomheder, der sælger og dyrker cannabis, men også for beslægtede brancher og for investorer, der har formået af spotte en lukrativ trend. Væksten kan være enorm, hvis markedet virkelig åbner op, men som altid lurer dog også farer for de nye selskaber. Hvad vil der ske, hvis lovgivningen alligevel ikke følger med? Og kan de nye selskaber stå distancen, hvis giganterne fra tobaksindustrien vælger at gå fuldt ind i cannabis-produktion? Risikoen er høj, men potentialet er omvendt også meget højt. Vi har kigget på, hvilke selskaber, der måske ligger lunt i svinget på cannabis-markedet netop nu.

Et cannabis-produkt under Canapy Growth-

Canopy Growth Corp

Den største og mest diskuterede af alle cannabis-aktier er sandsynligvis canadiske Canopy Growth Corp. Canopy har i dag syv produktionsfaciliteter fordelt på 665.000 kvadratmeter jord. Desuden er selskabet ved at udvikle drivhuse på 3,7 millioner kvadratmeter i British Columbia. Hvad der virkelig gør Canopy Growth speciel er imidlertid firmaets distributionskanaler. De har fysiske outlets, hvor de sælger cannabis og et online salg med det mest kendte mærke i Canada (Tweed). Samtidig har de partnerskab med spiritus-giganten Constellation Brands, der i 1999 overtog en ejerandel på 9,9% i Canopy til 190 millioner dollars. Endvidere har Canopy Growth også en voksende tilstedeværelse på udenlandske markeder, hvor medicinsk cannabis er lovligt. En stigende tendens til lovliggørelse af cannabis vil kun øge denne virksomheds omsætning. Virksomheden har den ”mest komplette pakke” inden for vækst, distribution og salg af cannabis, hvilket kan give firmaet en stor fordel, hvis der for alvor åbnes op for salget. Selskabet har også en dansk vinkel, Canopy Growth har nemlig sammen med godsejerparret Anne Sophie og Stig Gamborg stiftet det danske selskab Spectrum Cannabis, der i begyndelsen af december købte og overtog et gartneri i den nordøstlige del af Odense. Her skal der investeres 100 millioner kroner i produktionsudstyr.

Du kan handle Canopy Growth hos IG Markets med gearing x5 (se evt. screendump nederst her på siden)

OrganiGram Holdings

OrganiGram Holdings er et mindre canadisk cannabis produktionsselskab, som for nyligt øgede sine produktionsestimater fra 65.000 kilo tørret cannabis om året til 113.000 kilo. Analytikerne bemærker, at dette boost i produktionen endnu ikke er blevet fuldt belønnet af investorerne, hvorfor denne virksomhed måske kan være interessant at kigge nærmere på. Andre faktorer, som også taler for, at OrganiGram Holdings kunne være en god investering, er at de har centraliseret alle deres operationer. I stedet for at have mange faciliteter fordelt over store afstande, har OrganiGram centraliseret deres produktion, hvilken i første omgang kan reducere omkostningerne og øge marginerne.

Du kan handle OrganiGram hos IG Markets med gearing x5 (se evt. screendump nederst her på siden)

Prøv vores gratis handelssignaler – LIVE Via Telegram-app

Cannabis Wheaton Income Corp.

En anden unik small-cap cannabis-aktie, som kunne være interessant, er Cannabis Wheaton Income Corp., der også har hovedkontor i Canada. Det, der gør Cannabis Wheaton unik, er, at virksomheden prøver at løse et af de største problemer som cannabisproducenterne står overfor, nemlig at finde kapital til kapacitetsudvidelse. De fleste banker vil i øjeblikket ikke tilbyde lån til cannabisproducenterne, da cannabis stadig er plaget af restriktive love. Samtidig er de fleste cannabis-startups stadig stærkt urentable med kun små pengestrømme, der gør det meget svært at finde finansiering. Men netop her træder Cannabis Wheaton ind. Selskabet tilbyder at levere kapital, hvis Cannabis Wheaton til gengæld modtager en procentdel af produktionen langt under markedsprisen. Cannabis Wheaton sælger så denne modtagne cannabis til markedsprisen og profiterer på overskuddet.

Du kan handle Cannabis Wheaton hos IG Markets med gearing x5 (se evt. screendump nederst her på siden)

Aurora Cannabis Inc

Det er lykkedes canadiske Aurora Cannabis at vokse langt hurtigere end konkurrenterne, og i dag er virksomheden på den andenplads målt på produktion. Selskabet er kendt for sin automatiserede og effektive produktion, og for nyligt opkøbte selskabet CanniMed Therapeutics i det foreløbig største køb i cannabis-branchen nogensinde. Opkøbet vil sikre en produktion på mellem 240.000 til 270.000 kilo i 2019. Samtidig tænker Aurora Cannabis i høj grad internationalt – således er selskabet allerede i gang med udvidelser i Tyskland, Italien og Australien, og også i høj grad i Danmark, hvor gartneriet Alfred Pedersen & Søn har indgået samarbejde med Aurora Cannabis Inc. under navnet Aurora Nordic. Med investeringerne på et trecifret millionbeløb i anlæg på Fyn satser canadierne benhårdt på det europæiske marked. Aurora Cannabis har i det hele taget en meget stærk historik inden for produktion og vækst i de senere år, og det har gjort selskabet til manges favorit, når cannabis-markedet for alvor skal til at konsolidere.

Du kan handle Aurora Cannabis hos IG Markets med gearing x5 (se evt. screendump nederst her på siden)


Hvis du er interesseret i en lidt bredere spredning i cannabisindustrien, kunne en ETF være en god måde at eksponere sig selv til cannabismarkedet:

ETF

Horizons Medical Marijuana Life Sciences ETF (HMMJ) består af 14 nøje udvalgte cannabis-aktier, hvoraf 10 er baseret i Canada. Beholdningen er bredt diversificeret i cannabis-branchens mange områder, da den indeholder aktiver inden for biofarmaceutiske produkter, medicinsk fremstilling, distribution, bioprodukter, produktionen og andre hjælpevirksomheder relateret til cannabisindustrien. Samtidig er det kun aktier, der opfylder diverse krav om minimumsaktiver og likviditet, som optages i fonden. Endvidere bliver eksponeringen genbalanceret kvartalsvis, således, at ingen aktie i fonden overstiger 10% af dens vægt. Dette resulterer i en ETF, som er eksponeret mod hele cannabisindustrien, og ikke kun de enkelte dele, som eksempelvis produktionen.


Her ses Canopy Growth hos IG Markets, hvor du kan handle de canadiske cannabis-aktier som CFD. Papirene er gearet x5, hvilket betyder, at hvis kursen stiger 1%, så vil du opleve 5% øgning af dit afkast. Det samme gælder naturligvis ved fald. Du kan læse vores anmeldelse af IG Markets her eller du kan åbne en konto med det samme her.