DAX på vej mod all time high

Udgivet: 20. marts 2017

Af Peter Arendt, professionel trader

Jeg gik long i 10.832 med target i 12.400. Salgsstop flytter jeg nu fra 11.350 til 11.670 for at sikre yderligere profit i min long.

Senest har brud over 12.110 frembragt et nyt signal til køb.

Kurs i dag: 12.097
Target: 12.400
Stop: 11.670

Trenden er opad på både kort og langt sigt.

DAX fandt som ventet støtte ved det 20 dages glidende gennemsnit, hvilket som nævnt i seneste update var en købsmulighed. Herefter har DAX brudt modstand i 12.110, hvilket ligeledes har frembragt et købssignal.

DAX er i høj grad fortsat i op-trend og jeg holder derfor fast i de gode udsigter for investorer i 2017, selvom en nedkorrektion er at vente hen over forår og sommer.

Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her

I 2015 påbegyndte DAX en nedtur, efter at havde ramt en ny kursrekord i 12.400 euro. Nedturen blev brudt i sidste del af 2016 og DAX er dermed tilbage i op-trend på både kort og lang sigt.

Jeg gik senest i køb på DAX til 10.832 euro. En anbefaling der allerede nu er godt i pengene. Profitten i mit køb har jeg sikret ved at flytte mit salgsstop i profittens retning og jeg forventer yderligere profit på min købsanbefaling i den kommende tid.


dax

 

Jeg forventer nemlig at DAX inden længe vil ramme gammel kursrekord fra 2015 i 12.400 euro. Dette niveau udgør i øvrigt næste modstand i opadgående retning. Bryder DAX kursrekord i 12.400 euro, ligger langsigtet kursmål i 15.000 euro.

I nedadgående retning er der støtte til DAX ved først 11.670 euro. Et brud her under vil være et lille svaghedstegn og jeg vil i givet fald tage profit på mit køb. Herefter vil jeg vurdere, at et brud under 11.350 euro vil stoppe op-trenden og i stedet frembringe et signal til salg af aktier generelt.

Der er dog ikke meget der taler for at DAX skal tilbage i ned-trend. De tekniske indikatorer bakker således op om, at DAX skal fortsætte opturen mod nye højder. Således signalerer de tekniske indikatorer, at der er stigende styrke – stigende momentum – i opadgående retning.

arendt-mini

Denne analyse blev første offentliggjort på minagro.dk. Peter Arendt samarbejder med daytrader.dk. Han leverer analyser af aktier, forex og afgrødepriser. Se mere på Peter Arendts side : www.minagro.dk

image_pdfimage_print
Del denne artikel