Fibonacci-niveauer i trading

Udgivet : 04 August 2015

Fibonacci-tal er et meget brugt – og meget omdiskuteret – redskab til at forudsige prisudviklingen på finansmarkederne. Det bruges flittigt af daytradere, dog aldrig som den eneste indikator. Som regel skal det kombineres med andre elementer inden for teknisk analyse for at man kan opnå gode resultater med det.

Tom Hougaard - Danmarks mest effektive daytrader afslører sine strategier Se mere

Fibonacci-tallene blev dentificeret af den italienske matematiker Leonardo Fibonacci i det trettende århundrede. Fibonacci-talrækken er en uendelig talrække, som startes således: 0, 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55, 89, 144 osv. Hvert tal i denne sekvens er ganske enkelt summen af de to foregående tal.

Fibonacci-tallene kan genfindes mange steder i naturen, både i sin rene form og i afspejlinger af tallenes indbyrdes relationer. Eksempelvis er det mest kendte Fibonacci-forhold 61,8 pct., der også refereres til som ”det gyldne snit”, og dette tal findes ved at dividere et tal i Fibonacci-talserien med det tal, som følger efter det. For eksempel er 55/89=0,6178. Andre vigtige Fibonacci-forhold er 23,6%, 38,2%, 50% og 100%.

En god forklaring af Fibonacci-extensions og projections kan ses i denne video :

I teknisk analyse bruges Fibonacci ved at tage det højeste og det laveste punkt i en prisudvikling og tage for eksempel 61,8 pct. af den samlede distance. Når dette og eventuelt andre Fibonacci-niveauer er defineret, så tegnes der horisontale linjer, der kan bruges til at vise mulige støtte- og modstandsniveauer.

Herunder ses et eksempel på et Fibonacci-retracements, hvor prisen først falder, og derefter tager 61, pct. af faldet tilbage.

Gratis kurser i aktiv trading. Se vores automatiske forløb. Online kurser i trading

Når man taler om en retracement, er der tale om at prisen ”trækker sig tilbage”. Det vil for eksempel sige, at efter et langt ryk nedad, vil der være en tendens til, at prisen trækker sig lidt opad igen, hvor den kom fra, og derefter rykker videre nedad. Her er det almindeligt at se særligt nøje på niveauerne 61,8 pct. og 50 pct., og i tilfælde af, at trenden er meget stærk kan 38,2 pct. også være et muligt vendepunkt.

Fibonacci-analyse i daytrading
Et eksempel på en Finonacci-retracement i dollar-yen. Prisen falder først kraftigt og tager derefter 61,8 pct. af faldet tilbage. Dette er et almindeligt mønster på graferne, som kan ses på alverdens markeder hver dag.

Disse setups opstår ofte i forex-markederne, indekserne, guld og olie, men skal bekræftes af andre indikatorer.

Det kan være svært at forstå, hvorfor disse niveauer skulle have betydning i forhold til prisudviklingen på finansmarkederne. En af grundene til det er, fordi så mange tradere og investorer ser på disse niveauer, bruger dem i deres analyser, og dermed får de en selvforstærkende effekt som mulige vendepunkter på en graf.

Brug for hjælp til den rette handelsplatform for dig? Chat med os

Selv om Fibonnaci-tal og -forhold ser ud til at ofte at kunne bruges i analyse af prisudviklingen, er det vigtigt af sige, at de ikke kan stå alene. De bør benyttes sammen med andre elementer i teknisk analyse, f.eks. trendkanaler eller nogle af de indikatorer, som nævnes andetsteds her på sitet.

Se i øvrigt vor test at fibonnaci-handel i forskellige markeder.

image_pdfimage_print
Spread the love
  • 1
  •  
  •  
  •  
  •  
    1
    Share
Tags:

Kommentarer

  • Relateret
  • Seneste
  • POPULÆRE