Forårs-rally kan få olien op i 70 dollars

Udgivet: 28. februar 2017

I 2016 steg WTI-crude oil kraftigt fra 11 februar til 9 juni, og i år en lignende stigning sandsynlig, på grund af stigningen i den globale efterspørgsel, som topper i forbindelse med sommerens kørselssæson på den nordlige halvkugle.

Markedet begynder at forudsige skiftet i udbud og efterspørgsel – i retning af højere efterspørgsel – i slutningen af februar. I juni vil markedet have regnet dette fuldstændigt ind i prisen, medmindre efterspørgslen er højere end normalt eller udbuddet er lavere end forventet. I så fald kan rallyet fortsætte ind i september.

Det mener Daryl Montgomery, som er teknisk analytiker hos Seeking Alpha.

Ifølge Montgomery kan dette sæsonmæssige mønster kan kun brydes, hvis udbuddet er markant større end efterspørgslen. Der var et stærkt drop i olieprisen i foråret 2015, fordi udbuddet var alt for stort i forhold til stigningen i efterspørgslen. Der var et mindre prisfald i løbet af foråret 2012, mens prisudviklingen i 2013 var nærmest sidelæns. De nuværende tal giver dog en indkation af, at markedet ikke længere har et for stort udbud af olie, men en periode med stigende efterspørgsel er på vej.

Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her
olie - februar 2017
WTI-olien fordoblede næsten prisen i sidste års forårs-rally. Nu er der mulighed endnu et forårs-rally i år, baseret på stigende efterspørgsål frem mod sommerens bil-sæson.

 

Ifølge det Internationale Energi Agentur (IEA), så var den globale efterspørgsel på 97,3 millioner tønder om dagen, mens udbuddet var på 97,9 millioner tønder om dagen i det fjerde kvartal af 2016. Efterspørgslen er hvert år i perioden 2009 til 2016 steget med 1,6 millioner tønder hvert år. Lave oliepriser og konstante økonomiske stimuli fra centralbankerne gennem denne periode har ført til en stigende efterspørgsel.

OPEC og nogle af organisationens medlemslande, inklusive Rusland, er blevet enige om at skære produktionen med op til 1,8 mio. tønder om dagen, og måske mere, i den første halvdel af 2017. Mens de fleste olie-analytikere har været skeptiske omkring planerne, så giver tidlige rapporter en indikation af, at medlemslandene er på rette spor. Under alle omstændigheder mener Daryl Montgomery at efterspørgslen på olie i 2017 vil overstige udbuddet, og dette vil medføre stigende priser.

Tekniske modstandsniveauer

Det næste spørgsmål er, hvor højt olien kan komme i løbet af foråret 2017. I 2016 blev priserne stort set fordoblet, men Montgomery mener, at en mere moderat stigning bør kunne forventes i år. Han citerer industri-kilder for at sige, at 60 dollar er et vigtigt modstandsniveau for WTI-olien, for det er niveauet, hvor fracking begynder at blive profitabelt, når man rammer dette prisniveau. Men ikke alle skiferolie-felter vil blive taget i produktion på dette niveau. Så selv om prisen ifølge Montgomery kan stoppe op et stykke tid ved 60 dollars, så kan den sagtens nå højere niveauer.

Prøv vores gratis handelssignaler - LIVE Via Telegram-app

Kigger man teknisk på charten, er der et vigtigt modstandsniveau omkring 60-62 dollars, og endnu et vigtigt niveau i 70 dollars, og det er ifølge Seeking Alphas analytiker realistisk at tro, at 70 dollars kunne være toppen af dette års forårs-rally. Over disse niveauer er der et mindre modstandsniveau omkring 80 dollars og et større modstandsniveau omkring 90 dollars.

Analysen peger også i samme retning som den analyse vi publicerede tidligere på måneden af råvare-traderen Peter Arendt, som analyserede Brent-oile. Arendts konklusion var, at Brent-olie var klar til køb.

>>>Læs den tekniske analyse af Peter Arendt her

>>>Læs hele nalysen af Daryl Montgomery her

image_pdfimage_print
Del denne artikel