Fortsat køb i olie

Udgivet: 22. juni 2016

Af Peter Arendt, professionel trader

Efter sidste uges svækkelse er brentprisen kommet godt igang i denne uge. I sidste uge afviste brenten i nedadgående retning og derfor er brent fortsat i køb. Målet ligger stadig oppe i 55 dollar, men på den lange bane kan olieprisen gå langt højere.

Handelsstrategi

Aktuel pris er 50,14 dollar basis juli 2016 terminen. Jeg tog i sidste uge profit på min købsanbefaling, da brent brød under mit salgsstop i 48,50 dollar. Jeg har dog åbnet mit køb igen efter fredagens stærke lukning. Målet har jeg stadig i 55 dollar og stoppet lige under 47 dollar. Langsigtet er der mål oppe i 70 dollar.

Jeg er selv lang i brent futures ved analysens udarbejdelse.

Bemærk: Spekulation i brent er forbundet med stor risiko. Derfor er det vigtigt med et tabsstop, der tager højde for din risikoprofil.

Brent på en ugegraf

Teknisk analyse

Som det fremgår af grafen ovenfor, så er råolien i op-trend.

Råolien har tidligere frembragt en bundformation, der signalerer, at målet som minimum ligger oppe i 55 dollar. Dette mål nærmer råolieprisen sig med hastige skridt.

I sidste uge var brent nede og bunde ud i 47 dollar. Med afvisning af dette niveau har råolieprisen skabt en ny bund, der tangerer op-trendens stigende trendlinje. Derfor er der fremkommet et nyt signal til køb.

Hvis første mål for op-trenden oppe i 55 dollar også bliver brudt, vil der herefter være langsigtet mål oppe i 70 dollar.

Køber du råolie nu, så kan du lægge et tæt salgsstop ind ved brud tilbage under bunden fra sidste uge i 47 dollar.

De tekniske indikatorer taler for en stabil op-trend. Således ligger både RSI og MACD over deres respektive midterniveauer. De glidende gennemsnit peger også op.

arendt-mini

Peter Arendt samarbejder med daytrader.dk. Han leverer analyser af aktier, forex og afgrødepriser. Se mere på Peter Arendts side : www.minagro.dk

image_pdfimage_print
Del denne artikel