For et par uger siden udgav Den Internationale Valutafond (IMF) en rapport kaldet ”Økonomisk Politik i den Digitale Tidsalder”, med underoverskriften ”kryptovalutaer kan måske en dag reducere behovet for centralbankernes penge”.
Denne rapport er interessant, fordi IMF er en massiv officiel global økonomisk institution, og da de i rapporten udtaler sig inkluderende og progressivt om kryptovalutaernes indvirken på de finansielle systemer.
Tidligere har vi fra de eksisterende økonomiske institutioner ellers mest hørt negative vendinger som ”det er de kriminelles værktøj” eller ”det er et pyramidespil”, men i denne rapport bliver kryptovalutaerne af IMF taget meget seriøst, og betegnet som en ny teknologisk udvikling, der kan gøre centralbanker overflødige, og som alle banker bliver nødt til at indstille sig efter, for ikke at blive gjort overflødige.
Forfatteren af rapporten er Dong He, som er vicedirektør for IMF’s Afdeling for Monetære og Kapitalmarkeder. Dong He har en doktorgrad i økonomi fra Cambridge Universitet og har, udover en lang glorværdig karriere i IMF, tidligere været administrerende direktør i Hong Kong’s Monetære Myndighed, samt direktør i Hong Kong’s Institut for Monetær Forskning.
En reaktion på den globale finanskrise
Rapporten lægger ud med at konkludere, at der i kølvandet på den sidste globale finanskrise, og de efterfølgende statsstøttede økonomiske redninger af bankerne, blev født en vis skepsis til det eksisterende økonomiske system.
| Du kan handle bitcoins og andre kryptovalutaer hos MarketsX Se mere her |
Denne skepsis førte til skabelsen af et alternativ til det nuværende økonomiske system – nemlig Bitcoin og blockchain-teknologien – som der siden er blevet bygget kraftigt videre på.
Dette har ført til det store slaraffenland af kryptovalutaer som vi kender det fra i dag, der alle er videreførelser af denne udvikling.
En mulig fremtid uden centralbanker
Siden internettet kom til verden, har der været snak om, hvorvidt denne nye digitale tidsalder kunne føre til centralbankernes død, og flere digitale valutaer og Bitcoin-lignende koncepter har været lanceret tidligere, uden dog at opnå den tilslutning som vi for nylig har set med Bitcoin og kryptovalutaer.
Derfor bliver vi efter kryptovalutaernes succes nu igen, ligesom ved internettets fødsel, nødt til at stille spørgsmålet: vil økonomisk politik være effektivt i en verden uden centralbanker?
Her vil vi på daytrader.dk referere til vores tidligere artikel om Weiss Ratings, der også forudser en mulig udskiftning eller overtagelse af flere af de funktioner, der bliver udført af staterne og de store økonomiske institutioner, fra de nye projekter fra kryptovaluta og blockchain-verdenen og den teknologi, eller brug af teknologi, der skabes af dem.
Centralbankernes valutaer: fordele og ulemper
Centralbankerne har dog stadig den fordel, at deres valutaer har en meget højere værdimæssig stabilitet, end kryptovalutaerne har formået at opnå.
Dette opnår de ved at være reguleret fra centralt politisk hold, mens kryptovalutaerne kun er reguleret af markedskræfter.
Kryptovalutaerne har nemlig værdi, fordi der en fælles opfattelse af at de har værdi (dette kommer vi tilbage til senere i artiklen), men har ikke kunnet opnå denne stabilitet, men tværtimod vist sig at være enormt flygtige prismæssigt.
Der konkluderes, hvad der i øvrigt er en gennemgående konklusion i rapporten, at hvis de kan beholde denne stabilitet, samtidig med at de indfører nogen af fordelene fra kryptovalutaerne, kan de beholde deres konkurrencedygtighed.
Kryptovalutaerne: fordele og ulemper
De fleste kryptovalutar har som udgangspunkt en minimeret inflationsrisiko, eftersom der findes eller vil findes et begrænset antal af dem.
Dette står i modsætning til centralbankerne, der i princippet kan trykke penge i en uendelighed.
Kryptovalutaerne mangler dog tre kritiske funktioner, i form af:
1) Beskyttelse imod strukturel deflation,
2) Evnen til at respondere effektivt på temporære udsving i efterspørgsel, og
3) Evnen til at fungere som en sidste udvejs långiver
De unge kryptovalutaer kan dog med en længere eksistens end den nuværende, muligvis stabilisere sig selv prismæssigt, hvad der også vil føre til en større adoption.
Man kunne forestille brug af ”smarte” regler baseret på kunstig intelligens, der kunne skabe en mere stabil prisvurdering.
Stabile kryptovalutaer (se bl.a. Tether og det danske projekt Aryze) som er bundet op på centralbankernes valutaer, og dermed låner stabiliteten fra centralbankerne, uden at give afkald på kryptovalutaernes positive egenskaber, er også en mulig løsning på disse problemstillinger, der er opstået ved at FIAT-valutaerne og kryptovalutaerne er begyndt at kigge hinanden i øjnene.
| Du kan handle bitcoins og andre kryptovalutaer hos MarketsX Se mere her |
Stabile kryptovalutaer der prøver at kopiere centralbankernes inflation- og prispolitikker er en anden lignende og mulig løsning.
Som et medium for udveksling har kryptovalutaerne disse fordele:
1) De har den samme anonymitet som kontanter, men
2) Kan samtidig overføres globalt, og
3) Kan værdimæssigt blive delt op i mindre dele uendeligt
Alle disse fordele gør kryptovalutaer specielt velegnede til mikrobetalinger i den nye dele- og servicebaserede økonomi.
IMF konkluderer herefter, at:
”Vi kan derfor ikke udelukke muligheden for, at nogle kryptovalutaer i sidste ende vil være mere bredt adopteret og opfylde flere penge-funktioner, i nogle regioner eller private e-handels netværk”.
Betalingsskifte – fra et konto-baseret til et værdi-baseret system
Lidt mere nørdet bliver det i den følgende del af rapporten, hvor IMF snakker om at vi måske er ved at se en overgang fra et konto-baseret betalingssystem, til et værdi- eller token-baseret betalingssystem.
Dette betyder blot, som man kender det fra kryptovalutaerne, at man fjerner mellemmanden (= bankerne), og at folk kan overføre til hinanden, uden at det skal godkendes af nogen.
Hvis transaktionen betragtes som reel, går den igennem uden videre spørgsmål.
Pengeskabelse
Videre i rapporten snakker om IMF om at dette også kan føre til et skift i, hvordan penge skabes – nærmere betegnet fra kredit-penge til handelsvare-penge.
Forskellen fra kredit-penge til handelsvare-penge er grundlæggende, at kredit-penge har værdi fordi en centralbank siger de har, og handelsvare-penge har værdi i sig selv, fordi folket har bestemt sig for at de har.
Eksempler på kredit-penge er: DKK, USD, EURO, osv. – altså FIAT-valutaer.
Eksempler på handelsvare penge er: guld, sølv, kobber, osv. – det kan faktisk være alt.
I fængsler er cigaretter fx tit handelsvare-penge, som har sin værdi fordi folk er enige om det, og tit kan udveksles for andre varer til en rimelig stabil pris. Altså: en værdi der gives til en genstand fordi folk er enige om det.
Kryptovalutaer kan derfor betragtes som en handelsvare-penge type, da de har værdi fordi folk tillægger dem værdi, uden at de bliver givet den værdi fra fx en centralbank der godkender dem (=kredit-penge og vores danske kroner).
Det konkluderes derfor i rapporten, at centralbanker kan miste deres funktion og blive unødvendige, hvis kryptovalutaer bliver mere udbredt, da der simpelthen ikke er brug for deres godkendelse for at kryptovalutaer har værdi. Det er noget de får, fordi folket selv tillægger dem den.
IMF diskuterer herefter denne udviklings konsekvenser i et længere afsnit i rapporten, men effekten er selvfølgelig åbenlys: hvis folk går væk fra FIAT-valutaer, kommer centralbankerne ikke til at kunne kontrollere økonomien med deres instrumenter (primært fastlæggelse af rentesatser og kontrol med forsyningen).
| Du kan handle bitcoins og andre kryptovalutaer hos MarketsX Se mere her |
Økonomisk konkurrence
Så hvordan skal centralbankerne og det eksisterende økonomiske system reagere på denne trussel mod deres eksistensberettigelse, hvis overhovedet?
IMF kommer med flere forslag i deres rapport:
– Blive ved med at gøre FIAT-valutaerne bedre og mere stabile alternativer til kryptovalutaer
– Acceptere og inddrage de nye teknologiske værktøjer som kryptovaluta- og blockchain-teknologi, big data, kunstig intelligens og machine learning.
– Sørge for øget regulering fra statslige myndigheder så kryptovalutaer ikke har en fordel ift. (i hvert fald til dels) statsregulerede FIAT-valutaer, bl.a. ved at beskatte krypto-transaktioner.
– Lancere deres egne kryptovalutaer eller digitale valutaer, som kan være digitale versioner af deres nuværende valutaer, for at gøre deres penge attraktive for brugerne.
Alt i alt fastslår rapporten til sidst, at centralbanker burde gøre deres entre i den digitale tidsalder, og lancere deres egne digitale valutaer.
Dette vil give deres brugere alle fordelene:
Stabile valutaer der kan bruges globalt, opdeles i mikro-bestanddele, med mindre transaktionsgebyrer, og mindre gebyrer for små virksomheder, der modtager værdi via deres valuta.
Ellers kunne de let gå hen og se sig udkonkurreret af kryptovalutaerne, der netop tilbyder alle disse egenskaber.
Konklusion
Alt i alt synes rapporten altså at indtage den holdning, at der både er fordele ved kryptovalutaer, og ved de i centralbankerne baserede FIAT-valutaer.
Kort sagt siger rapporten har FIAT-valutaerne prisstablititeten som fordel, mens kryptovalutaerne har bedre egenskaber til global overførsel, mikrobetalinger, og betalingssystemer med færre gebyrer.
En sammenblanding af disse egenskaber foreslås naturligt nok, enten igennem at kryptovalutaer opnår en prisstabilitet, eller ved at FIAT-valutaer lancerer digitale pendanter til deres eksisterende valutaer.
| Du kan handle bitcoins og andre kryptovalutaer hos MarketsX Se mere her |