ISS går mod nye højder

Udgivet: 2. december 2015

Af Peter Arendt, professionel trader
Det meste af 2015 har ISS aktien bevæget sig ustabilt til siden i et større kursinterval. Netop nu bryder aktiekursen over intervallet og rammer dermed et nyt rekordniveau. Med bruddet over intervallet og med ”new highs” har aktien frembragt et fortsættelsesmønster og et købssignal med et pænt opadgående potentiale.

Aktuel kurs er 249 kroner. Køb nu med mål i 300 kroner. Læg salgs og tabsstop ind ved brud under 230 kroner.

ISS på en ugegraf
ISS på en ugegraf

I 2015 har ISS aktien bevæget sig sidelæns i et interval gående fra bund og støtte i 200 kroner og op til top og modstand i cirka 240 kroner. Denne konsolidering kommer efter en kraftig optur i 2014.

Netop nu bryder aktien dog op over intervallets top og modstandsniveau i de cirka 240 kroner. Således handles aktien nu til 248 kroner.

Med bruddet op over intervallet er der fremkommet et fortsættelsesmønster, der signalerer at aktien skal fortsætte i op-trend med mål oppe i 300 kroner. Derfor har bruddet op over 240 kroner frembragt et signal til køb af ISS.

I nedadgående retning er der støtte til aktiekursen i 230 kroner. Et brud under 230 kroner vil betyde at aktien går tilbage i konsolidering og der vil herefter være mål nede ved interval støtte i 200 kroner. Et brud under 230 kroner vil derfor frembringe et signal til salg af eventuelt købte ISS aktier.

De tekniske indikatorer – RSI og MACD – bakker op om at aktien skal fortsætte opturen mod 300 kroner. Således ligger begge indikatorer placeret over midten og udviser stigende tendens. Dette er tegn på en op-trend, der er stigende i styrke.

arendt-mini

Peter Arendt samarbejder med daytrader.dk. Han leverer flere daglige, professionelle analyser af aktier, forex og afgrødepriser på sin side: www.minagro.dk

image_pdfimage_print
Del denne artikel