Kan sølvprisen forudsige et snarligt markedskollaps?

Udgivet: 6. august 2018

Det store amerikanske indeks S&P500 står foran en dyb korrektion. I hvert fald, hvis man skal tro en interessant teknisk analyse foretaget af den amerikanske trader Erik Swart, der driver siden Market Anthropology.

Swart har tidligere været citeret i blandt andet Wall Street Journal, Barron’s, Bloomberg, Business Insider og har netop fået offentliggjort en teknisk analyse af S&P500 i Market Watch.

Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her

Erik Swart har i en årrække sammenlignet de psykologiske markedsbevægelser i S&P500 med markedsbevægelserne i prisen på sølv fra 2011, og det viser sig, at psykologien i de to instrumenter har et meget overraskende sammenfald.

“Alt i alt forventer vi, at aktierne tager et dyk meget i tråd med, hvordan prisen på sølv faldt efter en parabolisk top i 2011,” skriver Erik Swart i sit nye indlæg.

Allerede fra november 2017 begyndte kurs-bevægelserne i S&P500 at minde om gamle kurssving i sølv, og sådan har det nu set ud i over et år. Fortsætter denne trend, skal kursen på S&P500 meget snart ned. (Se grafen herunder).

Nuværende kurs på S&P500 sammeholdt med tidligere bevægelser i prisen på sølv. Kilde: Market Anthropology.

Ideen om sammenfaldet mellem kursen på sølv og kursen på S&P500 er baseret på teknisk analyse. Tanken er, at investorer kollektivt udviser og gentager den adfærd, som andre investorer før dem har haft. Genkender man som teknisk analytiker disse mønstre, kan man i teorien have en større chance for succes i markedet. Ifølge Swart har mønstrene i prisen på sølv også tidligere lignet andre bevægelser i store indekser, blandt andet i NASDAQ, hvor kursudviklingen i 2000 i høj grad ligner sølvs udsving i 2011. (se nederste graf)

Prøv vores gratis handelssignaler - LIVE Via Telegram-app
Tidligere sammenligning mellem prisen på sølv og prisen på NASDAQ.
image_pdfimage_print
Del denne artikel