Sådan handler du med Keltner-kanaler

Udgivet : 13 July 2016

Keltner Channels – eller på dansk Keltner-kanaler – er en indikator, der måler volatiliteten i markedet. De oprindelige Keltner Channels blev beskrevet af traderen Chester Keltner i en bog fra 1960. Siden er indikatoren dog blevet moderniseret, så den i dag minder meget om indikatoren Bollinger Bands ©, der er noget mere kendt.

Keltner Channels er bygget op af tre linjer: en midterlinje samt en øvre og og nedre linje, der oftest indkapsler kursgrafen. Midterlinjen er blot et eksponentielt glidende gennemsnit, der fortæller om kursen handles over eller under periodens gennemsnit. De to ydre linjer angiver volatiliteten i papiret ved at benytte sig af det såkaldte Average True Range, også kaldet ATR. For at forstå ATR henviser vi til denne artikel: https://en.wikipedia.org/wiki/Average_true_range

Det er netop ved ATR, at Keltner-kanaler adskiller sig fra Bollinger bånd, da Bollinger i stedet bruger den såkaldte ”standardafvigelse” til at definere båndene. Afvigelsen angiver forskellen mellem en akties lukkekurs, og aktiens gennemsnitskurs over en periode.

For både Bolinger bands og Keltner Channels gælder det dog, at båndene snævrer ind, når der er lille volatilitet i aktien, hvorimod båndene spredes fra hinanden, hvis der er høj volatilitet i markedet.

Tom Hougaard - Danmarks mest effektive daytrader afslører sine strategier Se mere

Som trader kan man bruge Keltner-kanaler til at vurdere trenden i en aktie. Hvis kursen bryder op over det øvre bånd, kan man forvente, at der er en stærk uptrend i gang. Bryder kursen derimod under det nedre bånd kan man forvente, at der er en stærk nedtrend i gang.

Hvis markedet ikke er i trend, kan man forvente, at kursen bevæger sig inden for det øvre og nedre bånd.

Keltner kanaler i olien. Som det kan ses på grafen, bryder prisen over den øverste Keltner-kanal i miden af april. Det angiver, at en uptrend er igang. I begyndelsen af juli bryder prisen undre den nedre kanal, og angiver, at en nedtrend er på vej.
Keltner-kanaler indsat i prisen på olie. Som det kan ses på grafen, bryder prisen over den øverste Keltner-linje i miden af april. Det angiver, at en uptrend er igang. I begyndelsen af juli bryder prisen undre den nedre linje, og angiver, at en nedtrend er på vej.

Strategi med brug af Keltner-kanaler

Keltner-kanaler er en af de indikatorer, vi på daytrader.dk selv bruger til at få en pejling af, hvor markedet kan være på vej hen. Det vil dog altid være i sammenhæng med andre elementer, eksempelvis prisudviklingen dagen før, samt prisudviklingen på helt kort sigt.

Et eksempel på, hvordan man kan handle den er beskrevet herunder. Keltner-kanaler fungerer godt til at finde en indgang i et trending marked, og det er i den forbindelse, at vi selv bruger det. Man kan bruge Bollinger bands på samme måde. Begge indikatorer giver en rigtigt god ramme for i hvilket interval, prisen normalt vil befinde sig. Hvis prisen “prikker hul” på toppen eller bunden i en Keltner-kanal, kan man ofte se det som et tegn på, at man senere kan forvente, at prisen vil bevæge sig endnu mere i denne retning. Dette bør dog som nævnt kombineres med andre faktorer for at kunne blive til en egentlig handels-strategi.

Tom Hougaard - Danmarks mest effektive daytrader afslører sine strategier Se mere

Vi har brugt den følgende strategi til at handle det tyske DAX-indeks på en 5-minutters graf:

Først og fremmest skal man skabe sig en ide om, hvor markedet overordnet er på vej hen. Selv om vi normalt tager vores handler i DAX-indekset på en fem-minutters-graf, så kigger vi først på de lidt længere trends på en 1-times-graf og en dagsgraf og indtegner de vigtigste støtte- og modstandpunkter. Inden markedet åbner om morgenen kl. 9 foretager vi også en analyse af, hvad der er sket efter markedets lukning kl. 17.30 dagen før, og hvad der er sket på det asiatiske marked. Det kan man for eksempel tjekke her: Yahoo Finance Asia

Er det asiatiske marked enten meget negativt eller meget positivt, kan det forøge sandsynligheden for, at de europæiske markeder fortsætter i denne retning. Dog skal man være opmærksom på, at der selv i stærke trends kommer ryk i den modsatte retning, og det er slet ikke usædvanligt, at DAX-indekset starter med at korrigere 30-50 point opad (eller mere), selv om man er midt i en pæn nedtrend.

Vi fastlægger også gårsdagens price-range i perioden mellem kl. 9 og 17.30 for at analysere, hvor positivt eller negativt markedet er. Det mest klare scenarie opstår, når der er et “extreme gap” opad eller nedad – det vil sige, at markedet åbner enten højere eller lavere end det har været på noget tidspunkt dagen før. Se et eksempel på dette herunder.

extreme gapPå dette screendump er gårsdagens price-range mellem kl. 9 og 17.30 tegnet ind med to sorte streger, og den sorte pil markerer, hvor markedet åbner dagen efter kl. 9. Denne pris er lavere end den på noget tidspunkt har været dagen før, og dermed er der en forhøjet sandsynlighed for, at markedet er negativt og i løbet af dagen vil fortsætte længere ned. Dette kaldes et “extreme gap” nedad.

Årsagen til, at dette ikke altid er så let at handle, som det kan virke, er at det kan være svært at forudsige, præcis hvornår markedet skal længere nedad. Ganske ofte vil der være en korrektion af en vis størrelse opad, for eksempel op til bunden på gårsdagens price-range, før markedet fortsætter ned.

Når man har gjort sig nogle overordnede tanker om, hvor markedet skal hen, kan man zoome ind og bruge Keltner-kanaler til at få yderligere en bekræftelse. Herunder ses et eksempel på, hvordan markedet opførte sig d. 5. juli efter at der var forekommet et extreme gap nedad. Vi er her zoomet ind på en 5-minutters-graf og ganske kort efter markedets åbning kl. 9 prikker prisen hul i bunden af Keltner-kanalen, hvilket vi kan se som endnu en bekræftelse på, at markedet skal videre nedad. Her er det vigtigt ikke at blive alt for ivrig, da man typisk befinder sig i en situation, hvor man kan være i et yderpunkt, når der prikkes hul på kanalen. Så vi venter derfor til prisen trækker sig op imod det midterste bånd i kanalen, som er et eksponentielt, glidende gennemsnit, og når prisen befinder sig deromkring og efterfølgende gør tegn til at skulle nedad og former en rød bar, så har vi mulighed for at gå short.

Tom Hougaard - Danmarks mest effektive daytrader afslører sine strategier Se mere

Skulle prisen stryge opad og forme den ene pæne, grønne bar efter den anden, så går man ikke short. Man venter på, at hypotesen om, at markedet skal videre nedad, bliver bekræftet. Som man kan se på sådan en dag, så kan der kommer ganske mange signaler, hvor prisen først prikker hul på kanalen, derefter trækker sig op mod det glidende gennemsnit, stopper op, og bevæger sig videre nedad. Det er langtfra altid, at man ser så mange gode signaler på en enkelt dag som i eksemplet herunder. Som regel vil det være de første to-tre signaler i samme retning, som er de mest valide. Derefter kan man godt risikere, at der ikke er mere brændstof i trenden.

dax - keltnerDenne strategi fungerer som et godt værktøj til at komme ind i markedet, som har en pæn trend, og kan altså godt beskrives som en slags trend-following-strategi. Er man inde i en periode, hvor markedet bevæger sig mere sidelæns på dagsgrafen, og evt. ligger i en snæver price-range, så vil den ikke fungere ligeså godt. Man bør også undlade at handle den på dage, hvor der senere på dagen kommer store nyheder ud, f.eks. når Janet Yellen, direktøren for den amerikanske centralbank, taler senere på dagen eller aftenen. På disse dage er der en tendens til, at markedet ikke bevæger sig så meget, og derfor vil man ikke kunne betragte det som et validt signal, at der bliver prikket hul på Keltner-kanalen.

I dette eksempel har vi brugt standard-instillinger for Keltner-kanaler, som er en EMA-periode på 20, en ATR-multiplier på 2 og en ATR-periode på 10.

Benytter du selv Keltner-kanaler i din trading? Fortæl om dine erfaringer i kommentarfeltet herunder.

image_pdfimage_print
Spread the love
  • 4
  •  
  •  
  •  
  •  
    4
    Shares

Kommentarer

  • Relateret
  • Seneste
  • POPULÆRE