Klar til mindre lettelses-optur i USA

Udgivet: 16. april 2017

Af Larry Pesavento, professionel trader

Vi har haft masser af sabelraslen i den seneste uge, og desværre ser det ud til, at det kan blive en normal ting fremover.

Med hensyn til S&P 500 havde jeg forventet, at vi skulle slutte højere dagen før ferien, fordi det ifølge mine beregninger sker i 70% af tilfældene før en national helligdag i USA. Markedet fortsatte imidlertid ned og færdiggjorde en ABCD-formation på en 1-times graf.

Jeg tror derfor, at vi får et lille lettelses-rally i de kommende dage, der har baggrund i, at der alligevel ikke er sat en krig i gang lige nu. (Nordkorea, Afhanistan, Syrien).

Jeg tror, at dette lettelse-rally kan få os op med omkring 30 point, altså helt op i 2355 i E-mini S&P. Overordnet set mener jeg dog stadig, at markederne skal ned – i hvert fald frem mod slutningen af april.

På sidste uges charts så det ud til, at guld og sølv var på vej til at trække sig tilbage. Da vi kom frem til onsdag viste alle charts, at det gik mod lavere priser i ædelmetaller, men så kom USA’s nye bombning i Afghanistan, og pludselig skulle guld og sølv højere op igen.

Guld gik ni dollar over mit oprindelige target og landede på 1290 USD. Det store spørgsmål er derfor, hvad der skal ske nu? Er der tale om et validt breakout i guld og sølv eller er der tale om de sidste krampetrækninger, før prisen falder en del tilbage?

Svaret vil vi få på mandag eller måske allerede søndag nat, for hvis prisen på guld og sølv fortsætter endnu højere op, så kan det se ud som om, at vi har fået et validt breakout, og at priserne skal endnu højere op.

De store amerikanske indekser peger fortsat nedad, og Dow Jones nærmer sig snart det tredje gap som jeg har omtalt tidligere. Dette gap findes i 20.270. Når det bliver lukket, rammer vi samtidig præcis 61,8% re-tracement af den bund vi havde i midten af januar.

Hvis markedet fortsætter ned under 19.000, så er det et kraftigt signal om, at dette års højeste pris blev nået 1. marts 2017.

(denne tekst er oversat og redigeret af daytrader.dk)

 

Dow Jones med analyser af Larry Pesavento
Prisen på guld med analyser af Larry Pesavento
E-Mini S&P med analyser af Larry Pesavento

 

larry2Daytrader.dk samarbejder med Larry Pesavento. Han har arbejder som fulltime daytrader siden 1967. Du kan se mere om Larry Pesavento på hans website www.larrypesavento.com

image_pdfimage_print
Del denne artikel