Køb EOS – en konkurrent til Ethereum

Udgivet: 23. april 2018

En af de mest interessante kryptovalutaer, EOS, vil for alvor træde frem i rampelyset, når EOS-blockchain går i luften om få uger, nemlig i begyndelsen af juni 2018. Mange EOS-fans mener, at EOS på lidt længer sigt kan slå Ethereum af banen som verdens næststørste krypto-teknologi lige efter bitcoin, og hvis det er sandt, kan EOS måske se frem til en stor stigning i værdi. Man har længe kunne købe EOS-tokens på diverse asiatiske kryptobørser, men for få dage siden blev det også muligt at spekulere i prisen på EOS på handelsplatformen Markets. Det er sket samtidig med, at EOS har oplevet en stor stigning i værdi.

EOS.IO er designet til at eliminere nogen af de eksisterende kryptovalutaers udfordringer. Kryptovalutaen EOS er ifølge Coinmarketcap den 9. største kryptovaluta i verden med en markedsværdi på omkring 6 milliarder dollars. Kryptovalutaen EOS er interessant, fordi mange kryptoeksperter opfatter EOS som kryptogiganten Ethereums største konkurrent.

EOS har desuden i perioder med store fald i krytopvaluta markedet, vist en imponerende stabilitet i betragtning af, at de fleste andre kryptovaluta alternativer oplevede store fald i priser. EOS kunne altså have et kæmpe potentiale i fremtiden.

Du kan investere i Bitcoin, Ethereum, Ripple, m.fl. hos Markets. Se mere her

Hvad er EOS og hvorfor kunne det være interessant at investere i?

EOS er navnet på en kryptovaluta og en blockchain-teknologi. EOS kan sammenlignes med kryptoteknologien og kryptovalutaen Ethereum, fordi den tillader eksterne udviklere at bygge applikationer, såkaldte ”smart contracts”, oven på teknologien. Det betyder, at EOS i lighed med Ethereum kan opfattes som en slags verdenscomputer. EOS er altså dybest set et blockchain-baseret operativsystem designet til at understøtte decentraliserede applikationer. Dette gøres ved at levere en blockchain-teknologi med alle de nødvendige kernefunktioner for applikations opbygning; herunder databaser, konti med tilladelser, planlægning, godkendelse og håndtering af kommunikation mellem applikation og internettet. EOS.IO software gør det således muligt for udviklere at fokusere på deres egne forretnings ideer, fremfor at skulle bevæge sig ud i kodning af de allerede indbyggede og nødvendige funktioner. EOS kan altså opfattes som et operativsystem for udvikling af ”smart apps”.

Endvidere ses EOS som den grundlæggende løsning på nogle af Blockchains problemer, da EOS har indarbejdet en DPoS-protokol (proof-of stake protocol), der væsentligt virker som et fællesskab, der er ansvarlige for transaktionsbekræftelse. I modsætning til det traditionelle Blockchain system hævder EOS, at dens Blockchain DPoS-protokol er i stand til et højere transaktionsvolumen med op til 100.000 transaktioner pr. Sekund. Desuden vil EOS løse spørgsmålet om transaktionsgebyrer, der har været et problem siden stigningen i Bitcoin-prisen. Faktisk tilbyder EOS en eliminering af transaktionsgebyrer via en ejerskabsmodel, hvor brugerne ejer og har ret til at bruge ressourcer i forhold til deres andel af EOS, i stedet for at skulle betale for hver transaktion. Det er netop de høje transaktionsomkostninger og den haltende transaktionsvolumen, som er Ethereums største svagheder. Disse funktioner gør derved EOS til en seriøs konkurrent for Ethereum.

EOS introducerer også evnen til at rette fejl og lave ændringer med absolut flertal konsensus, snarere end at kræve en ”hard fork”. En ”hard fork” er en situation, hvor kryptovalutaen bliver splittet op i to. Dette er sket med f.eks. bitcoin, og bruges, når fællesskabet bag kryptovalutaen er uenige om, hvordan man skal fortsætte udviklingen og forbedre den. Her har EOS muligheden for at foretage ændringer og fixe bugs, så længe der er absolut flertal. Man slipper derved for, at valutaen skal ud i en ”hard fork”. Selvom dette gør EOS mindre decentraliseret, forøger det de almindelige virksomheders evne til at vedtage og interagere med blockchain teknologien.

I modsætning til mange af de første ”coinofferings”, som der har været igennem tiden, har EOS taget initiativ til en ny og meget interessant proces. Mange ”coinofferings” har foregået indenfor en meget smal tidsramme, som regel få timer. Med EOS bliver det anderledes. Deres ”coinoffering” bevæger sig over et helt år. Det er første gang, at en sådan proces er blevet valgt. Det foregår ved, at hver dag vil der blive distribueret et bestemt antal af EOS-coins. Disse coins vil blive fordelt i forhold til det samlede beløb, der er handlet for den pågældende dag. Dybest set, hvis der er to konkurrenter, og den ene betaler 8 eth, og den anden betaler 2 eth, vil henholdsvis 80 og 20 procent af denne dags coins gå til disse to personer. Målet med dette er at stabilisere prisen, og samtidig opnå anerkendelse indenfor kryptoverdenen ved løbende udgivelse af nyheder om EOS i takt med dens ”coinoffering”.

Du kan investere i Bitcoin, Ethereum, Ripple, m.fl. hos Markets. Se mere her

Hvor, hvordan man handler EOS?

Hvis du ønsker at investere i EOS og samtidig ønsker at have adgang til de digitale EOS-”mønter”, fordi du måske drømmer om at betale for produkter og ydelser ved hjælp af EOS, så bliver processen noget mere kompliceret. Du skal samtidig indstille dig på, at du skal handle igennem uregulerede brokere, der IKKE er godkendt af de europæiske finanstilsyn. Det betyder blandt andet, at du kan få problemer med at overføre din gevinst til danske banker. Det betyder også, at du ikke er sikret i tilfælde af hackerangreb. Og netop hackerangreb har der været en del af i miljøet for kryptohandel. Hvis du alligevel ønsker at investere på denne måde, så skal du først oprette en wallet igennem f.eks. coinbase. Dernæst kan du f.eks. overføre penge fra din bank til coinbase. Næste skridt er at oprette en wallet hos f.eks. Binance, hvor du kan handle EOS. Du skal til sidste overføre f.eks. Litecoin, Bitcoin eller Ethereum fra coinbase til Binance, hvorefter du kan bruge disse til at spekulere i EOS.

handelsplatformen Markets kan man spekulere i, om EOS går op eller ned i kurs, men man har ikke adgang til selve mønterne i en wallet. Fordelen ved på den måde at spekulere i prisen er, at man som trader ikke skal bekymre sig om risikoen for at miste sine mønter ved for eksempel et hackerangreb. Samtidig er handelsplatformen Markets en reguleret handelsplatform under de europæiske tilsynsmyndigheder. Det betyder, at man ikke har problemer med at trække pengene fra handelsplatformen Markets ud til danske banker.

Hvem står bag?

EOS blev etableret i 2017 og består af CEO Brendan Blumer og CTO Dan Larimer. Dan Larimer står også bag selskaberne BitShares (en decentraliseret ”asset exchange”) og Steemit (en blockchain-baseret social media platform). Desuden krediteres Dan Larimer for at have opfundet konceptet DPoS og ydermere konceptet omkring decentraliserede uafhængige organisationer.
CEO Brendan Blumer er også grundlægger og CEO for ii5, hvilket er en centraliseret ejendomsnoteringsplatform for ejendomsmæglere i Indien. Inden ii5 grundlagde Brendan Blumer Okay.com (også en ejendomsplatform), som fusionerede med Asia Pacific Properties.

En anden blockchain veteran involveret i EOS er Brock Pierce, der er CSO for Block.one, som står bag mønten EOS. Derudover er Brock Pierce nuværende formand for Bitcoin Foundation. Brock Pierce blev i februar 2018 udnævnt af Forbes magasinet som en af de 20 rigeste mennesker i kryptoverdenen.

Konklusion:

Som en stor konkurent til Ethereum med avanceret teknologi, der tilbyder udviklere et decentraliseret operativsystem for udvikling af ”smart apps”, ser fremtiden for EOS lys ud. Desuden vil EOS eliminere transaktionsgebyrerne via introduktionen af en ny ejerskabsmodel, og ikke mindst introducere evnen til at foretage ændringer og fixe bugs ved absolut flertal. EOS bryder altså med mange af kryptovalutaernes udfordringer, og står teknologisk stærkt i forhold til konkurrenter som for eksempel Ethereum. På den lange bane kan der altså være gode muligheder i EOS.

Du kan investere i Bitcoin, Ethereum, Ripple, m.fl. hos Markets. Se mere her
image_pdfimage_print
Del denne artikel