Købsmulighed i bomuld

Udgivet: 14. februar 2017

Af Peter Arendt, professionel trader

For et halvt år siden anbefalede jeg køb Cotton (bomuld) her på daytrader.dk. Den gang var prisen for bomuld 66,98 dollar. Selvom vi i dag ligger langt højere i pris 76,45 dollar, så er Cotton i høj grad fortsat købsaktuel. Således er Cotton tæt på at lave new highs og dermed tæt på endnu et signal til at gå long. Har du fulgt min købsanbefaling fra tidligere, vil du i forvejen ligge inde med en meget god profit, hvilket gør det muligt at supplere med yderligere køb, hvis Cotton bryder i opadgående retning. Samtidig kan salgsstoppet flyttes op, så du uanset hvad vil sikre en god profit i din investering i Cotton.

Bemærk: Jeg er selv lang Cotton siden september16.

Handelsstrategi

Aktuel kurs er 76,45. Jeg har anbefalet køb siden 66,98 dollar. Target ligger fortsat i 95 dollar – som minimum. Salgsstop flytter jeg nu til 73 dollar for at sikre profitten i mit køb. Ved brud over 78 dollar fremkommer der et signal til yderligere køb af Cotton og salgsstoppet kan i givet fald vælges at flyttet yderligere op til 75 dollar.

Du kan handle råvarer som f.eks. bomuld og guld hos Saxo Bank. Se mere her.

Teknisk analyse

Efter en nedtur i løbet af 2014 gik Cotton ind i sidelæns konsolidering i knap halvandet år. Dermed blev der skabt et interval gående fra bund og støtte i godt 55 dollar til top og modstand i godt 71,50 dollar. Dette interval brød Cotton over i juli måned hvorefter prisen steg til godt 78 dollar.

Efterfølgende faldt prisen for cotton igen til 65 dollar, hvilket fik mig til at anbefale køb, eftersom der her så ud til at være massiv støtte til prisen for Cotton. Dette viste sig at være korrekt og siden er det atter gået op for Cotton, der nu handles til 76,45 dollar.

I opadgående retning er der modstand ved godt 78 dollar – et niveau der testes netop nu. Hvis dette niveau bliver brudt, fremkommer der et nyt signal til køb af Cotton. Derfor har jeg igen købsalarm på Cotton.

Du kan handle råvarer som f.eks. bomuld og guld hos Saxo Bank. Se mere her.

I nedadgående retning er der i første omgang støtte til Cotton ved 75 dollar og herefter ved 73 dollar. Brud under disse niveauer vil være svaghedstegn, hvorfor disse to niveauer kan bruges som salgsstop for køb af Cotton.

På basis af ugegrafen nedenfor, bakker de tekniske indikatorer op om køb af Cotton og en fortsat optur mod som minimum 95 dollar.

Cotton på ugegraf
Cotton på ugegraf

arendt-mini

Denne analyse blev første offentliggjort på minagro.dk. Peter Arendt samarbejder med daytrader.dk. Han leverer analyser af aktier, forex og afgrødepriser. Se mere på Peter Arendts side : www.minagro.dk

image_pdfimage_print
Del denne artikel