Psykologisk strategi i daytrading

Udgivet : 04 October 2015

Når du trader er det slet ikke markedet, der er din værste fjende. Det er dig selv. Det kan lyde som en kliché, men det er præcis sådan, de fleste professionelle tradere ser på deres erhverv. Det betyder også, at du aldrig kan vinde over markedet i det lange løb, hvis du ikke først lærer at kontrollere din psyke.

Når du begynder at trade vil du opleve, at din hjerne fra naturens hånd arbejder imod dig. Det handler især om to voldsomme menneskelige træk: Hang til drømmeri og hurtig gevinst.

Drømmeri:
Et klassisk eksempel på drømmeri er følgende: Lad os sige, at hr. Andersen køber ind i Vestas til kurs 350 med høj gearing. Pludselig falder kursen til 340, og på papiret har han tabt 10.000 kroner. Hvordan reagerer Hr. Andersen? Hvis han er som de fleste urutinerede spekulanter, bliver han frustreret og venter nu på, at kursen vender. Men det gør den ikke. Den falder derimod til 330, og Andersen ender med at have tabt endnu mere. Lad os nu se på den omvendte situation. Andersen køber i kurs 350 og kort efter er kursen i 360. Andersen er lykkelig. Han har tjent 10.000 kroner på et øjeblik, og det beløb er netop nok til at invitere konen til Paris. Han tager sin gevinst med det samme og køber to flybilletter.

Du skal ikke tro på alle der siger, at de tjener gode penge på trading. Med menneskets naturlige hang til drømmeri har de fleste mennesker nemt ved at glemme deres tab, men praler til gengæld ofte meget af deres vindere. Spørg altid personen om, du må se en oversigt over hans/huns tabere og vindere for mindst et år. Det lukker munden på de fleste. Det kan godt lade sig gøre skabe god profit ved spekulation. Men det kræver voldsom disciplin.
Du skal ikke tro på alle der siger, at de tjener gode penge på trading. Med menneskets naturlige hang til drømmeri har de fleste mennesker nemt ved at glemme deres tab, men praler til gengæld ofte meget af deres vindere. Spørg altid personen om, du må se en oversigt over hans/huns tabere og vindere for mindst et år. Det lukker munden på de fleste. Det kan godt lade sig gøre skabe god profit ved spekulation. Men det kræver voldsom disciplin.

Hr. Andersens måde er reagerer på er helt almindelig, men den er dødsens farlig i forhold til trading: Han lader konsekvent taberen løbe videre i håbet om, at kursen vender, hvorimod han straks tager sin gevinst. I det lange løb betyder det med usvigelig sikkerhed, at taberne bliver større end vinderne.

Det er den samme form for drømmeri, der sågar også rammer professionelle tradere, når de tror, at de har fundet en strategi, der kan vinde over markedet. Lad os sige, at det ti gange i træk har vist sig, at prisen på det tyske DAX-indeks vender 15 minutteres inde i handelsdagen. Det er måske ligefrem sket samtidig med, at den engelske FTSE-indeks er vendt 5 minutter tidligere. Mennesket hang til systemer og rettesnore er så gennemgribende, at selv professionelle tradere kan forledes til at tro, at de har fundet et vindende system blot fordi de har set et særligt mønster gentage sig tilpads mange gange. Den naive trader følger nu samme system år efter år – uden nogen sinde at opdage, at han laver et kæmpe minus hver år på netop den handel. Hos daytrader.dk har vi testet rigtig mange strategier via automatiserede algortimer – også strategier, der er leveret til os af professionelle tradere. Næsten hver gang viser det sig, at strategien slet ikke laver overskud, selvom traderen virkelig har troet på den. (Det skal dog siges, at usikker strategi ikke nødvendigvis betyder, at den pågældende trader laver underskud ved at bruge strategien. Det kan blot være, at traderen bruger sin erfaring langt mere, end han/hun måske tænker over, og dermed ofte afviger fra strategien uden at være klar over det).

Hurtig gevinst:
En anden faldgrube inden for trading findes i menneskets trang til hurtige gevinster. Hr. Andersen er så fokuseret på mulige gevinster, at han ofte vælter ind i en handel baseret på et løst rygte, eller fordi han samme morgen ser, at kursen på en bestemt aktie pludselig skyder i vejret. Inden han køber ind i aktien, når han dog slet ikke, at analysere markedet til bunds, fordi han er så bange for at gå glip af nem profit. Ofte vil han dog opleve, at kursen netop vender i det øjeblik han kommer ind i handlen, fordi han kom alt for sent.
Løsningen på disse psykologiske faldgruber er disciplin. Det lyder enkelt, men det er overordenlig vanskeligt i praksis. For at håndhæve en striks disciplin kræver det for nogle tradere både psykologisk rådgivning, meditation, motion og masser af regneark, hvor alle trades bliver skrevet ned og analyseret igen og igen.

Disse ti punkter bør du have fokus på, hvis du vil mindste risikoen for psykologiske fejl, når du trader:

1. Udfør kun handler, hvis de lever op til en strategi, du stoler på.
2. Analyser med jævne mellemrum om dine strategier stadig virker
3. Hav altid god tid, når du handler.
4. Vær veludhvilet og afbalanceret, når du handler
5. Hold dig opdateret på markedet
6. Sørg altid for at have defineret et stop, når du lægger en handel, og flyt efterfølgende ALDRIG stoppet i tabets retning
7. Risiker KUN, hvad du kan tåle at tabe
8. Erkend over for dig selv, når du skal stoppe med at trade for dagen. Typisk efter flere tab i træk.
9. Lær af dine tab
10. Før journal over dine handler

 

image_pdfimage_print
Spread the love
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Tags:

Kommentarer

  • Relateret
  • Seneste
  • POPULÆRE