Risikostyring i online-trading

Udgivet : 20 August 2015

Risikostyring er af mange nye tradere et undervurderet begreb, men det er af afgørende betydning, hvis man gerne vil have succes som daytradere.

Mange professionelle daytradere anbefaler, at man begrænser sin risiko ved at have en regel om, at man maksimalt kan tabe 2-3 pct. af pengene på kontoen på en enkelt handel. Årsagen til, at dette normalt anbefales, er at selv gode tradere kan tage fejl op til 40 pct. af gangene eller endda mere, og de kan derfor sagtens risikere at tabe fem handler eller mere i træk. Begrænser man ikke tabene i disse tilfælde, kan man risikere, at kontoen meget hurtigt kommer til at stå på 0.

Hvis man har en handelskonto med 30.000 kroner, kan man altså maksimalt risikere 600-900 kr. på en enkelt handel. Den maksimale risiko ved en handel udregnes på denne måde: Hvis man har et stop loss på 30 ticks, og man maksimalt kan risikere at tabe 900 kr, så kan man altså satse 30 kr. per tick.

Holder man sig til denne regel, vil man klare sig markant bedre end dem, der ikke benytter denne form for risikostyring.
Der er en grænse for, hvor store beløb man kan satse, og dette beløb er styret af, hvor mange penge man har på sin konto. Har man en konto med 5 mio. DKK, så kan man godt satse 1000 DKK per tick, men det kan man ikke med en konto, hvor man har 20.000 DKK.

Se Peter Garnry fra Saxo Bank gennemgår Stop-loss

Når man handler som daytrader, foregår det ikke på samme måde, som når man handler aktier. Ved aktiehandel køber man et andel af en virksomhed, og så betaler man den fulde pris for andelen. Daytradere handler i modsætning til dette med gearing, som giver mulighed for at tjene penge på meget små udsving.

Når man gearer, skal man kun deponere et mindre beløb for at kunne handle med en meget større position. Dette depositum bliver også kaldet margin. Og hver eneste gang man foretager en handel, bliver der deponeret et beløb som margin, og det beløb frigøres igen, så snart handlen er afsluttet.

Handler man med stærk gearing, som mange daytradere gør, er det af afgørende betydning, at man har et fast stop loss, altså et niveau hvor man tvinger sig selv til at tage tabet. Alle moderne handelsplatforme har i dag automatiske stop loss-funktioner, som sikrer, at man tager tabet. Man skal dog være opmærksom på, at man ikke altid er 100 pct. garanteret, at stop-losset bliver eksekveret. Somme tider kan markeret gå meget hurtigt og rykke forbi stop-losset.

På handelsplatformen ETX Capital findes der en funktion, som hedder ”Garanteret” stop loss. Den kan man overveje at tage i brug, hvis man vil være helt sikker på sit stop. Men for de fleste tradere vil et almindeligt stop loss være tilstrækkeligt.

Her ses det, hvordan stop-losset indsættes på platformen ETX Capital. Man har mulighed for at vælge et garanteret stop-loss.
Her ses det, hvordan stop-losset indsættes på platformen ETX Capital. Man har mulighed for at vælge et garanteret stop-loss.
image_pdfimage_print

Komentarer

  • Relateret
  • Seneste
  • POPULÆRE