Robot-udfordringen: 1-0 til Mennesket

Udgivet: 24. oktober 2016

Første måned af Robot-udfordringen er afsluttet, og det blev mennesket som vandt første runde i form af 35-årige Anders Lissau Dall. Han har i løbet af den seneste måned foretaget lidt over 90 handler, afsluttede måneden med et afkast på 13,2 pct. og blev dermed månedens vinder af en iPad Air.

mig
35-årige Anders Lissau vandt første måned af Robot-udfordringen med et flot afkast på 13,2 pct. De lange aftener som nattevagt på plejehjemmet har givet ham god tid til at udvikle sin strategi.

Efter i et år at have tradet på en demo-konto har Anders nu taget springet ud i at handle live, og han har inden da brugt meget tid på at teste og udvikle sin strategi. Den 35-årige SOSU-hjælper arbejder til daglig som nattevagt på et plejehjem og har her haft masser af tid til at støve information op.

“Daytrader.dk har givet mig en masse god viden. Jeg har følt, at der er en oprigtig interesse i at uddanne og lære fra sig. Jeg har valgt ikke at følge andens strategi, men har forsøgt at sætte mine egne regler,” siger den nye håbefulde trader, som i løbet af den seneste måned har handlet det engelske FTSE 100-indeks og valutakrydset AUD/USD – se Anders’ strategi i slutningen af artiklen.

 

Du kan læse mere om Anders Lissau Dalls strategi under grafen herunder.

Har du spørgsmål, så stil dem i vores Facebook-gruppe for danske daytradere:  https://www.facebook.com/groups/danskedaytradere/

ftse100-billede
Anders Lissau Dall forklarer her sin strategi: “Jeg handler både FTSE 100 og AUD/USD på 5 min-grafen, og jeg lukker altid mine handler samme dag. Jeg bruger 3 indikatorer. SMA200, EMA8 samt Average True Range 5. Hver morgen tegner jeg Pivot points ind, samt gårsdagens lukkepris. Derefter tegner jeg gårsdagens højeste (grøn linje) og laveste (rød linje) pris. Til slut kigger jeg på daily-chart, hvor jeg tegner de vigtigste modstande og supportlinjer ind. Jeg kigger på, hvordan udviklingen har været den seneste tid, hvor prisen er i forhold til SMA200 og hvilken retning SMA200 har. Når mine streger er tegnet ind, så går jeg tilbage på 5 min-grafen, hvor jeg kan omdanne mine streger til zoner, som har min interesse, da de typisk vil være stærke modstande eller support – se billede. Når prisen kommer ned omkring en zone, kigger jeg efter buy-muligheder, og når prisen kommer op omkring en zone kigger jeg efter short-positioner. Jeg kan godt lide at gå ind i en handel, når en candle bryder EMA8 i min retning (candle skal være lukket). Mine targets ligger altid inden næste zone, og mine stops det samme. Jeg kan finde på at supplere, men det kommer an på hvor prisen er, hvordan candle ser ud, EMA8 og SMA200 Jeg kigger altid på https://www.dailyfx.com/calendar og hvis der er nyheder mærket high, holder jeg mig væk lige op til og lige efter. Jeg risikerer aldrig mere end 2% af kontoen, typisk kun 0.5%, så jeg har mulighed for at supplere.”

 

image_pdfimage_print
Del denne artikel