Robot-udfordringen slutter uden vinder

Udgivet: 20. marts 2017
2. runde i Robot-udfordringen blev en sejr til robotterne, som trods uro i markederne leverede et afkast på 1,64 pct.
Robotterne fik i de seneste måneder tjent lidt af tabet ind igen efter chok-starten på konkurrencen.

Robot-udfordringen har nu kørt i seks måneder og har derfor nået sin afslutning.

Efter at have haft en dårlig start, hvor den ene robot blev fanget i et flash crash i det britiske pund, er det gået lidt bedre derefter. Det voldsomme dyk i det britiske pund medførte et tab på omkring 28%. Herefter har robotterne tjent nogle af pengene igen, og vi afslutter konkurrencen med samlet set at være nede 23,9% i forhold til udgangspunktet. Det er naturligvis ikke et godt resultat for robotterne, men til gengæld er vi glade for, at tabet ikke blev endnu større, da robotterne var i den uheldige situation at være inde i markedet på stort set det værst tænkelige tidspunkt i hele 2016.

Der har fra brugernes side ikke været den store interesse i at konkurrere mod robotterne, og vi har i løbet af de seneste måneder ikke har haft nogen brugere, som har sendt deres trading-resultater ind. Det betyder, at robot-udfordringen slutter uden en vinder. Mens vi på daytrader.dk har haft god succes med mange af vores andre koncepter – eksempelvis Trading-eksperimentet og Trading med Tom – må vi erkende, at vores brugere ikke har været specielt interesserede i at kæmpe mod robotterne, og vi vil derfor genoverveje konceptet.

Prøv vores gratis handelssignaler - LIVE Via Telegram-app

Rent trading-mæssigt har vi ikke været tilfredse med robotternes performance, og vi vil derfor trække vores penge ud for denne gang. Vi er fortsat interesserede i algoritmehandel, men mener ikke, at det nuværende setup er stærkt nok. Vi vil derfor researche videre efter mere stabile algoritme-setups, og vi mener fortsat – som alle tal også tyder på – at algoritmehandel er kommet for at blive.

Ifølge flere opgørelser er over 50% af al handel algoritme-baseret. Vi vil derfor også her på daytrader.dk interessere os for dette emne i de kommende år.

image_pdfimage_print
Del denne artikel