Sådan kan du spekulere i Deutsche Bank-krisen

Udgivet: 28. september 2016

Forstå problemerne for tysklands store bank på to minutter og læg en handelsstrategi.

Situationen lige nu

På et år er kursen på Deutsche Bank faldet omkring 60%, og visse dage er kursen faldet op mod 10% for dernæst at genvinde lidt igen. De voldsomme udsving har fået mange til at frygte et direkte kollaps af banken i lighed med Lehman Brothers, der brød sammen i forbindelse med finanskrisen.

Prøv vores gratis handelssignaler i aktier og valuta - LIVE Via Messenger-app

Den frygt fik yderlige næring, da et tysk magasin i september kunne afsløre, at den tyske forbundskansler Angela Merkel IKKE har planer om at redde banken fra et evt. kollaps.

Hvilken betydning har Deutsche Bank?

Deutsche Bank er ikke et hvilken som helst pengeinstitut. Banken er en del af fundamentet i den tyske økonomi, og banken spiller også en meget stor rolle i hele den finansielle struktur i Europa. I en nylig rapport udpeger IMF (Den Internationale Valutafond) Deutsche Bank til at være den største systemiske trussel mod den globale økonomi lige nu. Det skyldes, at Deutsche Bank er ”bundet sammen” med andre globale banker, virksomheder og lande igennem et virva af lån, investeringer og andre økonomiske aftaler, så et evt. kollaps vil sprede sig som ringe i vandet i løbet af få timer.

Deutsche Bank-aktien siden 2008.
Deutsche Bank-aktien siden 2008.

Hvad er problemet?

Deutsche Bank har i de seneste mange måneder måtte tage store nedskrivninger og øremærke milliarder af euro til juridiske forlig. Hertil kommer det enorme tab på 6,8 milliarder euro som banken kom ud med i 2015. Deutsche Bank største enkelt-problem er en potentiel bøde på 14 milliarder dollars som de amerikanske myndigheder kræver at banken. Bøden skyldes uærlig markedsføring af boliglånspakker (mortgage backed securities), der blev solgt under finanskrisen. Bøden er mere end dobbelt så stor som det beløb, banken har sat af til betaling. Sagen er blot den største i rækken af en række skandaler og bøder, der har ramt banken i de senere år – blandt andet har banket været involveret i manipulation af valutakurser, overtrædelse af amerikanske sanktioner mod Iran og milliarder af dollar i overførelser ud af Rusland.

Sommerens Brexit var helller ikke godt nyt for Deutsche Bank, der har stor eksponering mod UK, og som ikke er godt rustet mod de store kursudsving i bankaktier som Brexit har forårsaget.

Tidligere på året oplyste den Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, at den amerikanske afdeling af Deutsche Bank ikke havde bestået den stresstest af banken, som FED havde sat op. Problemet er det samme på europæisk grund. I sommer kunne Den Europæiske Banktilsynsmyndighed således meddele, Deutsche Banks kernekapital er bekymrende lav. Bedre blev situationen for banken ikke, da det kom frem i september 2016, at den tyske forbundskansler Angela Merkel IKKE har planer om at redde banken fra et evt. kollaps.

Prøv vores gratis handelssignaler i aktier og valuta - LIVE Via Messenger-app

Hvad kan være løsningen?

Ifølge mange eksperter er det sandsynligt, at Deutsche Bank ikke kommer til at betale 14 millarder dollars i bøde til de amerikanske myndigheder. Det er tidligere lykkedes for både Citigroup og Goldman Sachs at nå et forlig, der var mindre, end det myndighederne først krævede af bankerne. Samtidig er det ifølge mange økonomer usandsynligt, at de tyske myndigheder ikke på en eller anden måde vil hjælpe Deutsche Bank ud af moradset, hvis det virkelig kom til et kollaps af banken. Tyskland og den europæiske økonomi har simpelthen ikke råd til at miste Deutsche Bank.

Foreløbig er bankens topchef John Cryan da også fortrøstningsfuld. I februar 2016 kaldte han banken ”rock-solid”, og senest har han afvist al hjælpe fra den tyske stat.

”Vores resultater afspejler, at vi er midt i store restruktureringer, og vi er tilfredse med udviklingen. Vi bliver ved med at mindske vor risiko, og samtidig er vi ved at modaniserer hele vores infrastruktur,” udtalte John Cryan for nyligt.

Bankens krise skal samtidig ses på en baggrund af, at de fleste andre europæiske banker i dag fremstår langt mere solide end før finanskrisen. Det viser en lang række stresstrests. Dette gør risikoen for en dominoeffekt blandt europæiske og amerikanske banker begrænsede.

Deutsche Banks hovedkontor

Hvordan skal jeg forholde mig som trader?

Det kan være fristende at købe Deutsche Bank i en kurs omkring 10-12 USD, da upside virker enorm, imens downside for aktien kan virke begrænset. Problemet er, at Deutsche Bank sandsynligvis vil være en meget risikofyldt investering i mange måneder endnu, hvor kursen enten kan falde yderligere eller ende med at ligge fast i en uattraktiv range.

Som kortsigtet eller langsigtet trader er det derfor langt smartere at udnytte de fald som rystelserne fra Deutsche Bank udgør for hele den europæiske banksektor. Dermed slipper man også for at spekulere i de særskilte problemer for Deutsche Bank.

Her kan man for eksempel gå på udkig efter solide banker og ”fiske” dem på de tidspunkter, hvor hele den europæiske banksektor påvirkes af nervøsitet. Ofte på grund af Deutsche Bank.

Den strategi bruger blandt andet af den norske fundsforvalter Stig Myrseth fra Dovre Forvaltningen, der ser mulighed for et bankrally til næste år, og derfor har købt DNB til sin portefølje.

Prøv vores gratis handelssignaler i aktier og valuta - LIVE Via Messenger-app

”Argumentet gælder egentlig for hele den europæiske banksektor, der alle har måtte holde igen på udbytter for at bygge kapital. Det er lykkedes i uset grad. Italienske banker er svage, og det samme er Deutsche Bank, men mange andre banker i Europa har nået kapitalmålene og er færdige med at spare,” siger Stig Stig Myrseth den norske erhvervsavis E24

Et bud er altså at kigge efter sunde europæiske banker – for eksempel svenske SEB, og købe på et dip.

Situationen for Deutsche Bank siden juni, hvor kursen faldt voldsomt. Papiret er ikke kommet sig siden.
Situationen for Deutsche Bank siden juni, hvor kursen faldt voldsomt. Papiret er ikke kommet sig siden.
Situationen for Skandinaviska Enskilda Banken (SEB) siden juni, hvor kursen faldt voldsomt. Papirer har mere end rettet sig op.
Situationen for Skandinaviska Enskilda Banken (SEB) siden juni, hvor kursen faldt voldsomt. Papirer har mere end rettet sig op.

Se i øvrigt den amerikanske trader Larry Pesaventos tekniske analyse af Deutsche Bank. Larry Pesavento er kendt for sit pessimistiske syn på markedet.

image_pdfimage_print
Del denne artikel