Shortselling – hvad er det?

Udgivet : 10 August 2015

Hvis man er vant til almindelig aktiehandel kan det måske være svært at forstå begrebet shortselling. Ved almindelig aktiehandel køber man jo typisk et antal aktier, og håber dernæst på, at det pågældende firma vil stige i værdi. Sådan tænker man ikke nødvendigvis som daytrader. Typisk vil en daytrader handle med for eksempel CFD-kontrakter eller futures, der afspejler aktiekursen. Men i den konstruktion ejer man ikke selv aktien. Dette giver mulighed for at ”shorte” eller ”sælge markedet”, og på den måde kan man få gevinst, selv når selve aktiekurset falder.

Gratis kurser i aktiv trading. Se vores automatiske forløb. Online kurser i trading

Når man ”sælger markedet” skal man forestille sig, at man først låner et antal værdipapirer (det foregår typisk ved CFD-kontrakter eller såkaldte futures). Når man har lånt dem, sælger man dem straks til det bedste bud. Dernæst håber man på, at kursen falder, hvorefter man købte aktierne tilbage igen – nu forhåbentlig til en billigere pris. Når det er gjort, afleverer man papirerne tilbage til den oprindelige ejer med gevinst.

At "sælge markedet" svarer i princippet til at låne naboens græsslåmaskine og dernæst sælge den i håbet om, at prisen på græsslåmaskiner er faldet, inden den skal afleveres tilbage til naboen.
At “sælge markedet” svarer i princippet til at låne naboens græsslåmaskine og dernæst sælge den i håbet om, at prisen på græsslåmaskiner er faldet, inden den skal afleveres tilbage til naboen.

For at gøre det endnu mere konkret kan man forestille sig, at man går over til din nabo og spørger, om man må låne hans helt nye græsslåmaskine i to dage. Når man har lånt den, sælger man den straks på Den Blå Avis til 5000 kroner. To dage senere ser man nøjagtigt samme type græsslåmaskine, men nu er den nedsat til 4000 kroner. Man køber græsslåmaskinen og afleverer den tilbage til naboen med tak for lån. Naboen har fået græsslåmaskinen tilbage, og man har selv i mellemtiden tjent 1000 kroner.
I forhold til CFD-handel skal man dog lægge til, at sælgeren er helt indforstået med, at man prøver at tjene penge på hans “græsslåmaskine”. Samtidig er det dig som låner, der står med risikoen, for det kan jo være, at det i perioden ikke lykkes at købe “græsslåmaskinen” tilbage til en billigere pris. I så fald taber man differencen, for naboen skal jo have sin maskine tilbage – koste, hvad det vil.

Brug for hjælp til den rette handelsplatform for dig? Chat med os

Især under finanskrisen blev shortsellling diskuteret. Nogle mennesker syntes, at det var umoralsk at spekulere i, om et firma klarede sig dårligt og fik faldende kursværdi. Det er op til den enkelte daytrader at tage stilling til, om man kan stå inde for det moralske i ”shortselling”, men i realiteten er der dog også meget sund fornuft forbundet med begrebet.

Allerede i 1849 ønskede landmændene at sælge deres produkter på kontrakt til en fast pris i fremtiden. De sikrede sig ved at sælge kornet på kontrakt til en fast pris i fremtiden. Så var det pludselig køberen, der stod med risikoen (men også gevinsten), hvis prisen på kornet steg/faldt mere end den aftale pris.
Allerede i 1800-tallet ønskede landmændene at sælge deres produkter på kontrakt til en fast pris i fremtiden. De sikrede sig ved at sælge kornet på kontrakt til en fast pris i fremtiden. Så var det pludselig køberen, der stod med risikoen (men også gevinsten), hvis prisen på kornet steg/faldt mere end den aftale pris.

Den moderne historie med køb og salg af kontrakter stammer fra 1848 i Chicago, da byen var blevet hovedsæde for opbevaring, salg og distribution af korn. Kornhandelen var sæson-betonet, og landmændene ønskede at gardere sig mod vilde udsving i prisen på korn, der i værste fald kunne true deres eksistens. De sikrede sig ved at sælge kornet på kontrakt til en fast pris i fremtiden. Så var det pludselig køberen, der stod med risikoen (men også gevinsten), hvis prisen på kornet steg/faldt mere end den aftale pris. I kølandet på denne relativt gennemskuelig konstruktion opstod en række mellemhandlere, der hele tiden købte og solgte kontrakterne på korn. Dermed opstod et marked for spekulation og shortselling.

Man kan samtidig argumentere positivt for, at en masse købere og sælgere er med til at gøre markedet likvidt, og et likvidt marked kan i sidste ende betyde, at prissætningen af en vare kan blive mere korrekt. Her kan man forestille sig, hvad der ville ske, hvis der var mange sælgere (af for eksempel korn), men kun en enkelt køber. I den situation vil køberen have magten og lagsomt men sikkert kunne presse prisen længere og længere ned. Til sidst vil landmændene dårligt nok kunne få deres foretning til at løbe rundt. I den sitation vil de fleste landmænd nok ende med at ønske, at der var mere end en enkelt køber af deres korn.

Du kan shorte igennem Markets handelsplatform. Du kan se videoer om shortselling her.

Du kan shorte igennem Markets handelsplatform.

image_pdfimage_print
Spread the love
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Tags: ,

Kommentarer

  • Relateret
  • Seneste
  • POPULÆRE