Skako – en ny aktie-raket

Udgivet: 11. april 2016

Af Peter Arendt, professionel trader

Flere læsere har spurgt til en handelsstrategi på Skako – en aktie der i sidste uge steg markant trods nervøsitet på de finansielle markeder.

I sidste uge brød aktien et kritisk top- og modstandsniveau, for at herefter at stige markant. Ugen sluttede dog med at aktien faldt lidt tilbage igen. Denne korrektion nedad kan fortsætte lidt endnu. Men langsigtet signalerer sidste uges ”new highs” at aktien ikke er færdig opad. Dette kan blandt andet udledes af de glidende gennemsnit, der nu for alvor er begyndt at signalere op-trend.

Prøv vores gratis handelssignaler i aktier og valuta - LIVE Via Messenger-app

Jeg foreslår nedenstående handelsstrategi.

Handelsstrategi
Aktuel kurs er 64 kroner.

Køb ved korrektion mod gammel modstand og ny støtte i 55 kroner. Læg salgs og tabsstop ind ved 45 kroner.

Køb ved brud over ny top og modstand i 75 kroner. Læg salgs og tabsstop ind ved 60 kroner.

Bryder aktien over 75 kroner har jeg efterfølgende mål i 150 kroner.

Grundet de usikre forhold på finansmarkedet, anbefaler jeg, at du kun følger mine købsanbefalinger på aktier, hvis du har mulighed for at følge udviklingen på aktiemarkedet tæt og mulighed for at følge mine stops. Dermed kan du komme ud i tide hvis et nyt krak opstår.

Teknisk analyse
Finanskrisen ramte Skako hårdt – jævnfør månedsgrafen nedenfor. Inden krisen handlede aktien omkring 400 kroner. I 2011 ramte aktien et lavpunkt i blot 15 kroner. Men i sidste uge begyndte aktien efter 6 års sidelæns konsolidering atter at udvise styrke. Således brød aktien over modstand i 55 kroner for hurtigt at stige til 75 kroner.

Månedsgraf

skako_maaned

 

Som det fremgår af ugegrafen nedenfor, så korrigerer aktien netop nu tilbage mod gammel modstand i 55 kroner, der nu udgør ny støtte i nedadgående retning. En nedkorrektion mod 55 kroner vil derfor være en oplagt købsmulighed. Der kan samtidig lægges et tæt salgs og tabsstop ind ved brud under støtte i 45 kroner.

Ugegraf

skako_uge

 

Da aktien er brudt ud af den sidelæns konsolidering er trenden i teorien nu vendt til op.

I opadgående retning udgør sidste uges højdepunkt i 75 kroner første modstand. Et brud her over vil betyde, at op-trenden for alvor bekræftes og målet ligger herefter i psykologiske 100 kroner og ultimativt oppe i 150 kroner – gammel bund fra sidst i 2001.

Derfor vil et brud op over 75 kroner også frembringe et signal til køb.

Jeg forventer, at aktien på langt sigt har et rigtig godt opadgående potentiale. De stærke takter bakkes op af de glidende gennemsnit, der nu for alvor er begyndt at pege opad. De korte gennemsnit er brudt over de lang og udviser markant stigningstakt. Derudover ligger kursgrafen godt over de glidende gennemsnit, hvilket også er stærke tegn.

Både RSI og MACD ligger placeret godt over midten – dog er der lidt tegn på at aktien kan være overkøbt, hvorfor en nedkorrektion mod 55 kroner vil være sundt.

Få et tip, når vi ser en god børshandel i aktier og valutaVia Messenger-app

Konklusion

Skako er brudt ud af 6 års sidelæns konsolidering og er nu i op-trend med mål i 150 kroner. Køb på korrektion tilbage mod 55 kroner og/eller på brud over 75 kroner. Et brud under 45 kroner vil være et svaghedstegn og vil derfor være tegn til salg.

Bemærk: Peter Arendt ejer ikke selv aktier i Skako ved analysens udarbejdelse og offentliggørelse.

arendt-mini

Peter Arendt samarbejder med daytrader.dk. Han leverer analyser af aktier, forex og afgrødepriser. Ovenstående analyse blev sendt ud på Peter Arendts hjemmeside www.minagro.dk den 6. april Hvis du vil se analysen straks, den bliver offentliggjort, kan du tilmelde dig på Peter Arendts side : www.minagro.dk

image_pdfimage_print
Del denne artikel