Stochastics – den stokastiske oscillator

Den stokastiske oscillator – også kaldet stochastics – er en af de mest anerkendte indikatorer til at vurdere momentum inden for teknisk analyse. Ideen bag denne indikator er, at i en uptrend bør prisen i hver periode lukke tæt på det højeste punkt af det område, som prisen bevæger sig i. Dette signalerer, at markedet vil have en tendens til at fortsætte opad. I nedadgående trends, bør prisen tilsvarende lukke tæt på bunden af det område, som prisen bevæger sig i.

Du kan nemt indsætte denne indikator direkte på din kursgraf hos handelsplatformen Markets. Hos Markets kan du også afvikle dine handler via et enkelt klik på køb eller sælg-knappen. Hos Markets finder du et stort udbud af indikatorer.

Læs mere om stokastiske strategier her

Den stokastiske oscillator bevæger sig inden for et område mellem 0 og 100, og den indeholder normalt to linjer. Den første linje kaldes %K, som er grundelementet i indikatoren, og den udregnes med udgangspunkt i beskrivelsen ovenfor. Den anden linje kaldes %D, og det er helt enkelt et glidende gennemsnit af %K, og denne linje betragtes som den vigtigste af de to, og som den af linjerne, der giver de bedste signaler. Af denne grund udelades linjen %K derfor ofte.

Prøv vores gratis handelssignaler i aktier og valuta – LIVE Via Messenger-app

Hvis den stokastiske oscillator bruger for eksempel de sidste seks trading-perioder til beregningen, så vil det sige, at man på en 1-times-graf bruger lukkekursen over de sidste 6 timer til at udregne værdierne.

Oscillatoren kan bruges på mange forskellige måder. Mest almindeligt er det at se på, om den divergerer i forhold til prisen. Se grafen herunder.

stochastic-stokastisk oscillator
Prisen former en dobbelttop, samtidig med at den stokastiske oscillator laver en lavere top. Dette betragtes af mange tradere som et salgssignal.

Her ses prisen for det tyske DAX-indeks d. 20 august 2015. Prisen former en dobbelttop mellem 12 og 12.30, og samtidig ses det, at oscillatoren nederst former en lavere top. Prisudviklingen er altså ved at tabe momentum, og dette bliver af nogle opfattet som et salgssignal.

Mange tradere vil her vente på, at topformationen er bekræftet, sådan at de ikke kommer for tidligt ind i handlen.

Dette screendump er foretaget via handelsplatformen ETX Capital, og her slår man stochastics til ved at klikke på “Studies” og derefter “Stochastics”. Det mest normale er bare at bruge standard-settings, som er 14, 3, 5. Som udgangspunkt behøver man ikke at stille på disse parametre, hvis man handler med ETX, da de allerede er indstillet.

Få et tip, når vi ser en god børshandel i aktier og valutaVia Messenger-app

På screendumpen er den sorte linje %K, og den røde linje er %D. Hvis man gerne vil fokusere kun på %D, som er den vigtigste linje, så kan man sætte %K til at være den samme farve som baggrunden, og dermed får man et mere forsimplet billede.

Denne måde at handle stochastics er meget almindelig blandt daytraders og swingtraders, og den kan være god at have med i sit repertoire.

Læs mere om stokastiske strategier her

yes

Headline Indikatorer

Disclaimer Headline Til orientering:

Disclaimer Text Hos daytrader.dk skaber vi gratis indhold og læringsforløb for jer brugere. Det kan vi blandt andet gøre, fordi vi indgår samarbejde med brokerne, der betaler for omtale på siden.