Trendfollow

Udgivet: 31. juli 2015

Mange tradere bruger udtrykket ”The trend is your friend”, og det er der meget sandhed i. Nybegyndere inden for trading drømmer om at ”fange vendingerne”, og dermed få det fulde udbytte af en handel ved at købe præcis på lavpunktet og sælge præcis i den maksimale profit. Men hvis du vil have succes som trader, skal du glemme den drøm med det samme. At opnå den maksimale profit i en priscyklus er næsten umuligt. I stedet kan man med større succes prøve at lokalisere en trend, og dernæst ride med på bølgen.

For at lokalisere en trend og en muligt entry, kan du bruge følgende strategi, som vi har kaldt ”Trendfollow strategien”.

Du kan handle strategien via handelsplatformen Markets. Hos Markets kan du også afvikle dine handler via et enkelt klik på køb eller sælg-knappen.

A. For at være sikker på, at du er i et trending market, kan du lægge tre forskellige glidende gennemsnit ind over din chart (som daytrader kan du for eksempel bruge en 5 minutters chart). EMA’er skal have tre forskellige hastigheder: 10, 20 og 50. Når du ser, at de tre EMA ligger på række i forhold til hinanden ved du, at du er i et trending market. Som ekstra sikkerhed kan du supplere din 5-minutters-chart med en 15-minutters eller 30-minutters, og på samme måde lægge de tre EMA’er ind over charten. Hvis den længere tidshorisont viser samme trend, er der godt gang i trenden. Se figur 1.

Figur 1. De tre glidende gennemsnit er indsat med tre forskellige farver. Sort er hurtig (10), grøn er middelhurtig (20) og blå er langsom (50). Når man befinder sig i et trending-market vil disse tre glidende gennemsnit ligge i forhold til hinanden, så den langsomme ligger tættest på grafen, dernæst den middelhurtige og til sidst den langsomme. Se dette i forhold til figur 3 nederst her på siden.

B. For at afgøre momentum i en trend, altså hvor kraftig trenden er, kan du benytte dig af indikatorerne RSI og MACD. Momentum er udtryk for købspresset i en uptrend og salgspresset i en nedtrend. For at være sikker på, at vi har en solid trend ønsker vi, at nye ”highs” på prisgrafen også viser sig i nye ”highs” på RSI og MACD.

Hvis punkt A. og B. er opfyldt, er du dermed rimeligt sikker på, at du er i en uptrend. Nu skal du blot finde en god entry i markedet.

Læg mærke til, hvordan et marked, selvom det er trending, alligevel justeres under vejs med små ”tilbageløb”. Det vil være traderens opgave at købe disse tilbageløb, så man får den bedst mulige pris. Typisk kan du vente på, at prisen bevæger sig ned imellem det hurtige og det middelhurtige glidende gennemsnit.

Figur 2. Læg mærke til de små trigger-candles (markeret med cirkel), der kan opstå, når prisen har lavet et kort tilbageløb, dernæst tager en pause og så igen er klar til fortsætte med trenden. Som trader bør du prøve at fange på disse tilbageløb og bruge den lille trigger-candle som entry. De falende toppe i MACD og RSI er her markeret med streger. Kriterierne er dermed opfyldt for en entry ”short” markeret med pil.

Når du ser dette tilbageløb, bør du vente på en lille såkaldt ”trigger-candle”. Det vil sige en lille candle, der bekræfter, at markedet er bremset op, og nu venter på at tage en beslutning om igen at gå i retning af trenden.

Din præcise entry sker nu, når den næste candle passerer den lille triggercandle i retning af trenden.

figur 3. Eksempel på et marked, hvor de tre EMA'er ikke ligger velordnet. Markedet har ingen trend, og man skal være varsom med at gå en i denne type marked.
figur 3. Eksempel på et marked, hvor de tre EMA’er ikke ligger velordnet. Markedet har ingen trend, og man skal være varsom med at gå en i denne type marked.
image_pdfimage_print
Del denne artikel