For at modtage Sarid Harpers indikator og blive klar til webinarerne, hvor Sarid gennemgår sine metoder foran et live-publikum, skal du:
I sidste lektion var vi inde på, hvor vigtigt det kan være at identificere de såkaldte akkumuleringsniveauer eller -zoner. Det er prisniveauer, hvor balancen mellem købere og sælgere er nogenlunde lige, og hvor markedet bevæger sig sidelæns inden for et relativt snævert område.
Som vi også var inde på i denne lektion, så er det ikke alle niveauer, som er lige vigtige, eller lige stærke. Dette er helt afgørende for at første, hvordan Sarid Harper handler, og hvordan hans indikator er opbygget.
Man ser primært på tre elementer, når man analyserer styrken af et akkumuleringsniveau:
- Hvor langt rykkede prisen sig, da den forlod akkumulerings-zonen?
- Hvor lang tid tog det for prisen at rykke sig væk fra denne zone?
- Har prisen på et senere tidspunkt været tilbage og teste dette niveau?
Sarid Harper har, for at teste sine strategier, programmeret en algoritme baseret på præcis disse regler, og den har i tests vist gode resultater. Derfor er det værd at sætte sig ind i, hvordan man selv kan analysere akkumuleringsniveauerne nærmere, for at undersøge hvilke af dem, der kan bruges til at tage en handel.
Lad os se på et eksempel herunder. Billedet viser en graf med prisen på euro over for det britiske pund, også kaldet EURGBP, set på en 4-timers-graf.
Vi vil nu analysere grafen ud fra de tre ovenstående spørgsmål, med fokus på at finde ud af, om området ved den røde boks ville være et godt sted at shorte markedet.
1. Sarid Harpers software tegner automatisk en række akkumuleringsniveauer og støtte- og modstandniveauer ind. Hvis vi fokuserer på det område, som er markeret med den røde boks, så kan man se, at der umiddelbart inden er opstået et akkumuleringsniveau, hvor der i en periode på fire barer – altså 4 gange 4 timer, da hver bar repræsenterer 4 timer – har været en nogenlunde ligevægt mellem købere og sælgere, og derefter bevægede prisen sig kraftigt nedad. Rykket væk fra akkumuleringsniveauet er relativt kraftigt. Prisen skyder langt ned, hvilket tyder på, at der er styrke bag ved trækket.
Inden for mange andre markeder, så vil man gerne se på, om et ryk i markedet sker med stor volumen, det vil sige, at det sker på basis af, at mange køber eller sælger, og om de lægger store ordrer i markedet. Inden for valutamarkederne er det sværere at få valide tal på volumen, da markederne er mere decentrale og kører via mange forskellige børser og handelsplatforme. Derfor bruger man blandt andet længden på rykket i pris som en indikator for, hvor stærkt det er, og hvor stor volumen der er tale om.
I dette tilfælde er rykket i prisen stærkt. Optimalt set vil man gerne have, at rykket er mindst 3 gange så stort som selve akkumulerings-niveauet – det vil sige afstanden mellem toppen og bunden på den røde boks. I dette tilfælde bevæger prisen sig nedad med 7-8 gange længden på den røde boks, og der er derfor tale om et stærkt ryk.
2. Rykket i prisen kom i løbet af de to næste barer, som man kan se på grafen. Det vil sige inden for en periode på 2*4=8 timer, hvilket er et relativt hurtigt ryk. Som regel vil man gerne have, at prisen rykker kraftigt væk fra akkumuleringszonen i løbet af de næste 3 barer. Tager det længere tid end dette, så er der formentlig ikke tale om et niveau, som er lige så stærkt, og derfor vil det ikke egne sig lige så godt til at tage en handel i fremtiden.
3. Prisen har endnu ikke været tilbage og teste niveauet omkring akkumuleringszonen. Det er et godt tegn. I modsætning til, hvad mange tror, så er de stærkeste prisniveauer dem, der endnu ikke er blevet testet. Mange tradere tror, at jo flere gange, man er støtte på et bestemt modstandniveau, eller har oplevet at der er blevet købt op i bestemt støtteniveau, jo bedre er det.
Men faktisk forholder det sig omvendt. I praksis spiser man af likviditeten, eller af ordrerne, hver eneste gang et støtteniveau bliver testet, og det betyder, at støtte stille og roligt bliver spist.
Dette er måske ikke helt let at forstå, så lad os tage et eksempel. Vi ser herunder på en graf over britiske pund over for euro (GBPEUR), på en 1-dags-graf.
Sarid Harpers software tegner her en række bokse, som viser akkumulerings-niveauer. Når disse niveauer ikke endnu har været testet – det vil sige, at prisen endnu ikke har været tilbage på dette niveau – så markeres de som almindelige bokse med en fuldt optrukken linje. Men så snart de er blevet testet, så markeres de med en stiplet linje. De stærkeste niveauer er de niveauer, som endnu ikke er blevet testet. Det er her, man ønsker at komme ind i markedet, snarere end ved de niveauer, som allerede er blevet testet.
I ovenstående eksempel er der tegnet en stiplet boks rundt om et akkumulueringsniveau. Det betyder, at prisniveauet er blevet testet en gang før, markeret ved den blå pil. Inden den blev testet var den røde boks markeret med en fuldt optrukken linje.
Prisen testede altså ganske kort akkumuleringsniveauet, markeret med den røde, stiplede boks, og her kunne man have købt op, hvilket ville have givet en profitabel handel. Næste gang prisen kommer tilbage til dette niveau, vil det ikke være lige så solidt, da der er blevet spist af likviditeten – altså af ordrerne – i dette niveau. Dermed vil dette niveau ikke være lige så stærkt næste gang prisen kommer tilbage til det, og man ønsker derfor ikke at købe op på dette sted næste gang.
Opsummering
Ovenfor har vi forklaret, hvordan nogle prisniveauer fungerer som stærkere støtte eller modstand end andre. Når man skal købe op, eller shorte markedet i et bestemt niveau, så vil man helst have, at følgende faktorer er opfyldt:
- Prisen bør rykke sig langt væk fra akkumuleringsniveauet. Rykket skal være mindst 3 gange så stort som selve akkumuleringszonen, og gerne mere, målt som afstanden mellem toppen og bunden på kassen
- Rykket skal gerne gå relativt hurtigt, det vil sige, at det skal ske i løbet af de næste 3 barer på den graf, som man analyserer
- Prisen skal ikke have været tilbage og teste dette niveau siden da. Hvis den har det, så bør man undlade at købe op/shorte i dette niveau.
Risk-reward
Som trader skal man helst være relativt præcis, når man lægger sine ordrer ind, og derfor er her lidt input til, hvordan man kan omsætte ovenstående til at lægge nogle konkrete handler ind. Her er et eksempel på, hvordan en handel kan se ud, illustreret på en 4-timers graf af newzealandske dollars over for schweiziske franc.
I venstre side af grafen ser man en akkumuleringsfase efterfulgt af en meget klar stigning på relativt kort tid – en enkelt bar. Da rykket både er stort og bliver skabt hurtigt, så skabes der et stærkt støtteniveau, som senere vil kunne bruges. Kommer prisen tilbage til dette niveau, så kan man vælge at købe op ved toppen af akkumuleringszonen, altså ved toppen af den røde boks (markeret med “entry”), og sætte sit stop-loss lige under boksen. Dermed har man styr på, hvor meget man maksimalt kan tabe.
Ofte vil man forsøge at have et forhold mellem risiko og gevinst (risk-reward) på ca. 1:3, hvor det er muligt. Det vil sige, at hvis man risikerer at tabe 100 dollars, så skal man gerne kunne tjene 300 dollars, hvis markedet går den rigtige vej. På denne måde kan man sikre sig, at man er profitabel i sin trading, også selv om kun 50% af ens handler er vindende. I ovenstående eksempel har vi markeret, hvor man skal tage sin profit, hvis man ønsker at have en handel, som potentielt kan tjene 3 gange så meget, som den kan tabe.
Hvis du synes, at ovenstående er vanskeligt at forstå, så vær sikker på, at du får tilmeldt dig webinarerne i forløbet, for teorien bag ovenstående vil blive gennemgået flere gange i webinarerne.
yes
Disclaimer Headline Til orientering:
Disclaimer Text Hos daytrader.dk skaber vi gratis indhold og læringsforløb for jer brugere. Det kan vi blandt andet gøre, fordi vi indgår samarbejde med brokerne, der betaler for omtale på siden.