Daimler aktien kan bryde opad lige nu

Af Peter Arendt, professionel trader

Selvom tyske aktier, som en konsekvens af en stærk euro og en svag dollar, generelt har haft svært ved at følge trop med de stærke amerikanske aktier i den seneste tid, så lægger de tyske bilaktier alligevel godt fra land ved det nye års begyndelse. Her taler vi tyske bilaktier så som Volkswagen, BMW og Daimler. Her kigger jeg på den sidstnævnte der på den helt lagsigtede analyse ser stærk ud på basis af de tekniske indikatorer.

Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her

Anbefaling

Aktuel kurs er 74 euro.

Aktien kan netop nu være ved at bryde over modstand i 73,65 euro og et køb kan derfor være ved at fremkomme med mål i første omgang ved 95 euro. Langsigtet er der mulighed for et ryk mod 140 euro hvis 96 euro kan blive brudt. Salgs og tapsstop kan sættes ind ved brud under 67 eller 59 euro alt afhængig af risikovillighed. Jagter du de 140 euro på lang sigt kan stoppet lægges langt væk og stadig kan der være tale om en god Risk/Reward.

Bemærk dog at tyske aktier har den stærke euro imod sig, hvilket kan holde tyske aktiekurser generelt fra at stikke af i opadgående retning i løbet af 2018.

Analyse

I 2009 bundede aktien for Daimler ud til en kurs på blot 17,20 euro, Herefter påbegyndte aktien en langsigtet opadgående bevægelse, der resulterede i, at aktien i marts måned 2015 ramte et historisk højdepunkt i 96 euro. Herefter faldt aktien i sympati med en generel negativ stemning mod tyske bilfabrikanter. Den efterfølgende nedtur stoppede først i midten af 2016 til en kurs i godt 50 kroner.

Fra starten af 2016 og frem til i dag har aktiens kursgraf efterfølgende været inde i noget, der bedst kan betegnes som usikker sidelæns handel. Denne usikkerhed har frembragt et sidelæns handelsinterval gående fra førnævnte bund i godt 50 kroner og op til top og modstand fra november måned sidste år i 73,65 euro. Med en dagspris den dag i dag i 74 euro, kan dette intervals modstandsniveau netop nu være ved at blive brudt nedefra og op. Derfor er der lige nu en købsmulighed i aktien selvom købet fortsat er lidt usikkert og bruddet ikke er definitivt.

Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her

Efterfølgende ligger modstand nu oppe ved gammel top i 96 euro. Brydes dette niveau også, så vil der fremkomme en tekniske formation, der i givet fald vil indikere, at det langsigtede mål ligger oppe i godt 140 euro. Derfor vil brud op over 96 euro også frembringe et stort signal til køb af Daimler aktier.

I nedadgående retning er der i første omgang lidt støtte i til aktien i området omkring 67 euro. Et brud her under vil udgøre første spæde svaghedstegn. Herefter er der støtte til aktien i området omkring 59 euro. Brud her under vil indikere at aktien skal yderligere nedad mod 50 euro. Derfor vil brud under henholdsvis 67 og 59 euro være signaler til salg.

De tekniske indikatorer udviser gode takter på både uge og månedsgraf og indikerer at aktien meget vel kunne have et godt opadgående langsigtet kurspotentiale.

Kursen på tyske Daimler set på en ugegraf.

arendt-mini

Peter Arendt samarbejder med daytrader.dk. Han leverer analyser af aktier, forex og afgrødepriser. Se mere på Peter Arendts side : www.minagro.dk