Det ligner ”bare” en korrektion

Der er lagt op til en uge, hvor nedturen fra sidste uge fortsætter. I hvert fald er der her mandag morgen noteret store fald i asien. Det hele startede i sidste uge efter offentliggørelse af lønstigninger i USA. Det skabte i højere grad frygt for, at der vil komme flere rentestigninger, og netop rentestigninger kan være gift for aktiemarkedet.

De fleste analytikere ser dog stadig rigtig god vækstpotentiale i de amerikanske og globale virksomheder, og derfor regner mange med, at dette blot er en korrektion, der måske kan nå ned på ca. 10%, hvorefter der kan være gode opkøbsmuligheder. Lige nu gælder det derfor blot om at ”holde tungen lige i munden” som senioranalytiker Amy Yuan Zhuang udtrykker sig i dag i Børsen Play i dag, mandag.

De nuværende fald ligger godt i tråd med historiske sammenligninger, hvor kraftige stigninger i januar som regel efterfølges af et pres, hvor aktieindekstene falder helt tilbage til udgangspunktet for årskiftet. Dernæst er korrektionen afsluttet, og i de fleste tilfælde ender markedet med at stige endnu mere. Læs artiklen Januar-aktierne er på steorider – og det plejer at love godt. Om det også er tilfældet denne gang, vil tiden vise.

S&P500 fra de seneste uger.