I sidste halvdel af 1990erne var internettet stadig en brandvarm nyhed, og det skortede ikke på personer og virksomheder, der håbede på at få succes med de mange muligheder, som internettet åbnede op for. Man kunne nå kunderne på en helt ny måde, og der var tilsyneladende ingen grænser for, hvor mange mennesker, man kunne få ind i sin butik, hvis man blot rakte ud efter hele verden via nettet. Det amerikanske teknologi-indeks, NASDAQ, blev hurtigt fyldt med virksomheder, der byggede på de nye forhåbninger, og den 10. marts 2000 var NASDAQ fordoblet på bare et år.
Problemet var imidlertid, at mange af virksomhederne i NASDAQ reelt havde meget lidt værdi. De var alene bygget op omkring forventningerne, og havde tilmed finansieret deres ekspansion med lån fra håbefulde investorer, der accepterede meget store underskud.
Fra 2000-2002 bristede boblen, og NASDAQ faldt til et historisk lavt niveau den 9. oktober 2002, hvor den nåede kurs 1114,11. Faldet fik efterfølgende navnet Dot com-boblen eller IT-boblen.
Følgende er en dokumentar, der viser historien omkring dot com-boblen.
En af de klassiske eksempler på et Dot com-selskab, der krakkede under krisen var den engelske tøj- og kosmetikshop Boo.com. Siden gik i luften i 1999 og firmaet brændte 135 millioner dollars af i de første 18 måneder. Problemet for Boo.com var dog klassisk for de første internetshops. Siden gjorde brug af tung flash-teknologi, der skulle give brugerne en 3D-oplevelse af shopping på nettet. Sandheden var dog, at flertallet af internetbrugerne på det tidspunkt havde meget langsomme forbindelser, og indkøb på Boo.com var derfor præget af lange ventetider og nedbrud. Boo.com var dog langt fra ene om at styrte under Dot com-crashet. Shops såsom Webvan.com, Beautyjungle.com, pets.com og Ritmoteca.com er eksempler på firmaer, der fik lån for millioner af dollars, men som aldrig formåede at lave en forretning ud af det.