Dow har krydset rundt tal – hvad plejer der nu at ske?

Det var en historisk dag i Dow Jones-indekset i går. Det store amerikanske industri-indeks, der har mere end 100 år på bagen, krydsede 20.000 USD-mærket, og det blevet fejret i finansnyheder verden over.

Det ser ud til, at markedet tager virkelig godt imod den nye amerikanske præsident, Donald Trump. Måske fordi han er forretningsmand og oven i købet har taget nogle af Wall Streets tunge drenge med i sit kabinet, ikke mindst Rex Tillerson, der kommer fra en toppost i det multinationale olie- og gasselskab Exxon Mobil Corporation.

For tekniske analytikere er store runde tal, som for eksempel 20.000 i Dow Jones, også en lækkerbisken. Runde tal plejer at yde ”modstand” i markedet, fordi børshandlerne både elsker og frygter tallene, og når den slags tal først er brudt, kan det havde stor psykologisk betydning.

Prøv vores gratis handelssignaler – LIVE Via Telegram-app

På nedenstående graf kan man tydeligt se, hvordan kursen kredser om de runde tal – især kurs 18000 har været svær for markedet rigtigt at slippe. Zoomer man ind, ser man dog også noget andet interessant. Ved næsten hver eneste brud af et rundt ser man et større eller mindre re-trace i dagene efter. Det sker i større eller mindre grad i 5 ud af 6 tilfælde. Kun det nylige brud på 19000 skiller sig for alvor ud – her kiggede kursen sig ikke rigtigt tilbage, men kørte blot videre med stort tempo.

Det er naturligvis svært at sige, hvad der sker denne gang ved 20.000, men rent statistisk kan vi se et re-trace i de kommende dage og uger. Herefter kan der måske opstå en god mulighed for at hoppe med på vognen videre op, når den bryder igen.

Dow Jones på dagsgraf - stegerne marker store, runde tal.
Dow Jones på dagsgraf – stegerne marker store, runde tal.