Valutahandel – sådan kommer du i gang med forex trading!

Valutahandel omtales somme tider også med navnene forex trading, forex-handel eller FX-handel. Hvis du ikke har hørt om valutahandel i forvejen, er det meget vigtigt, at du læser denne artikel grundigt. Selvom du ikke forstår alle begreberne 100%, så er det vigtigt at kende til dem. Hvis du føler dig usikker, skal du vide, at du sagtens kan nøjes med at handle for nogle få kroner, og med en ganske lille risiko.

På den måde kan du handle med beskedne beløb, indtil du en dag føler dig sikker og forstår det hele. Artiklen er skrevet i forhold til handelssoftwaren MT4 koblet sammen med en konto hos brokeren Markets. Følgende emner behandles i denne artikel:

Hvad er valutahandel?

Valutahandel er det absolut største finansielle marked på kloden. Det anslås, at over 2000 milliarder dollars US Dollars (USD) handles hver dag. Det er langt mere end alle aktiemarkeder i hele verden til sammen. Der er med andre ord tale om et kolossalt marked med en helt utrolig høj volumen. Den høje volumen er naturligvis med til at gøre det ekstra interessant for netop tradere at spekulere i forskellige valutaer. 

På daytrader.dk har vi lavet et gratis læringsforløb i valutahandel. Du kan tilmelde dig her. De fleste private investorer beskæftiger sig alene med aktiehandel og køber og sælger aktier, når de handler på børsen. Det betyder typisk, at man som investor f.eks. køber Vestas-aktien, hvis man regner med, at kursen på Vestas står foran en stigning. Omvendt sælger man typisk aktien igen, hvis man frygter, at kursen falder.  Sådan foregår det i grove træk også, når man handler valuta.

Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her

Men her køber og sælger man ikke aktier. I stedet køber og sælger man værdien af to valutaer overfor hinanden, dvs. at man handler penge mod penge i stedet for aktier mod penge. Ofte handler man ligeledes med indbygget gearing f.eks. via CFD´er, hvormed man alene skal deponere et mindre beløb af det man handler for (ens eksponering). Denne meget væsentlige del forklares nærmere nedenfor.

Lad os sige, at du tror, at euro (EUR) bliver mere værd i forhold til amerikanske dollars (USD) i de næste uger. Med andre ord tror du på en faldende USD over for EUR. I løbet af 2020 faldt USD faktisk ca. 9% over for EUR, hvilket bl.a. har kostet på valutadelen, hvis man i perioden har investeret i amerikanske aktier. Hvis du tror, at dette fald måske vil forsætte, så kan du købe EUR over for USD for på den måde at tjene penge.

Det kan måske lyde lidt indviklet, men i praksis har handelsplatformene gjort det meget let for dig. De fleste handelsplatforme tilbyder nemlig et finansielt instrument (en form for værdipapir), som afspejler udviklingen i f.eks. EUR mod USD. Instrumentet benævnes typisk EURUSD eller EUR/USD.

Valutakryds

Instrumentet EURUSD kaldes også et valutakryds, og når du køber det, så satser du (ligesom, når du køber Vestas-aktier) på, at EUR stiger i værdi over for USD. Hvis du i stedet tror, at EUR vil falde i værdi over for USD, skal du i stedet sælge valutakrydset (dvs. shorte det). De fleste handelsplatforme har mange forskellige valutakryds.

Nogle af de mest handlede er disse: EURUSD (euro over for dollars) EURGBP (euro over for britiske pund) EURJPY (euro over for japanske yen) USDCAD (dollars over for canadiske dollars) USDCHF (dollars over for Schweiziske franc) osv. osv. Valutahandel involverer altid to valutaer over for hinanden, fordi man handler værdien af den ene valuta mod værdien af den anden. I dette forløb er der fokus på valutahandel i form af valutakryds, som handles som et finansielt instrument i form af en differencekontrakt (en CFD). Du kan læse mere om hvad en CFD helt præcist er her.

CFD’er kan handles hos de handelsplatforme, der er beregnet til daytrading – for eksempel Markets. Det er væsentligt at kende til, hvordan handel med valutakryds fungerer i praksis. Den valuta, der er nævnt først i et valutakryds, betegnes basis-valutaen (Base currency). Den anden valuta betegnes kvoteringsvalutaen (Quotation currency). Handler man f.eks. EURUSD krydset er basisvalutaen EUR, og USD er kvoteringsvalutaen. Kursen beskriver altså hvor meget én enhed af basisvalutaen man kan købe for kvoteringsvalutaen. Handles EURUSD til 1,20 betyder det, at man skal betale 1,2 USD for 1 EUR. Køber man f.eks. 1000 enheder (altså 1000 euro) af EURUSD til kurs 1,20 betyder det, at man skal betale 1200 USD for de 1000 EUR.

Valutakryds (EURUSD vises her) handles nemt ved helt enkelt at trykke køb (Buy by Market) eller sælg (Sell by Market). By Market betyder at man handler til den aktuelle markedskurs. Spreadet, der er den øjeblikkelige handelsomkostning ved at foretage selve handlen, er differencen på disse to priser.

Man kan handle valuta næsten døgnet rundt fem dage om ugen fra søndag aften til fredag aften, og blandt andet på den måde er valutahandel et særdeles interessant alternativ til almindelig børshandel, fordi det giver en række spændende fordele og muligheder på de fleste handelsplatforme:

  • Mulighed for trading døgnet rundt på alle hverdage
  • Et marked med ekstrem stor likviditet (pengemængde)
  • Mulighed for høj volatilitet (bevægelse), der giver handelsmuligheder
  • Værktøjer til at styre risiko og eksponering
  • Mulighed for opnå profit i både stigende og faldende markeder
  • Mulighed for at afdække en valutakursrisiko (hedging)
  • Mulighed for gearing med relativt lave marginkrav (dette uddybes mere nedenfor)

Oversigt over kurserne på en række valutakryds, som det tager sig ud via MT4-handelsplatformen.

Helt overordnet bevæger de enkelte valutakurser sig i forhold til hinanden ud fra meget komplicerede forhold, der involverer økonomiske tilstande i de enkelte lande, men i høj grad også politiske forhold. Valutahandel er en forudsætning for næsten al international handel. Hvis en dansk virksomhed for eksempel vil købe varer af en amerikansk leverandør, er den danske virksomhed ofte nødt til at betale leverandøren i dollars. Hermed opstår et behov for at veksle én valuta til en anden. På den måde omsættes der for billioner af dollars om dagen.

Som privat investor er det som udgangspunkt ret nemt at komme til at handle valutakryds via en handelsplatform, og man behøver ikke nødvendigvis at forstå eller sætte sig ind i alle de økonomiske og politiske forhold, der finder sted. Man kan i stedet benytte sig af forskellige strategier, der for eksempel kan involvere såkaldt teknisk analyse af kursmønstre eller udbud og efterspørgsel. Du kan for øjeblikket deltage i et gratis kursus i valutahandel, hvor præcis disse mønstre er omdrejningspunktet. Når du åbner dit handelsvindue i form af MT4 og den er koblet sammen med f.eks. handelsplatformen Markets, og du dernæst klikker dig frem til valutakrydsene (forex), vil du typisk se den lange række af valutakryds, du kan handle.

Den aktuelle kurs er angivet ud for hvert valutakryds angivet med Bid og Ask (Bud og udbud), jf. tabellen ovenfor. Forskellen mellem de to kaldes spreadet og udgør ens handelsomkostninger. For eksempel kan der under Ask stå 1.26796 ud for krydset USDCAD (altså amerikanske dollars over for canadiske dollars).

Dette tal viser din købskurs og betyder, at det koster 1,26796 canadiske dollars at købe 1 amerikansk dollar. Hvis prisen stiger til for eksempel 1,3332, så koster det altså nu 1,3332 canadiske dollars at købe 1 amerikansk dollar. Med andre ord er dollaren i dette tilfælde nu steget i værdi i forhold til de canadiske dollars, fordi det nu koster flere canadiske dollars at købe en enkelt amerikansk dollar.

Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her

Vigtige begreber, når du handler valuta

I det følgende gennemgås flere vigtige begreber, som man er nødt til at kende forinden man begynder at handle med valuta.

Pips

Når man taler om ændringer i valutakurserne på valutahandelsmarkedet bruger man betegnelsen “pip”, som er en forkortelse for Price Interest Point. Det er et udtryk for den mindste enhed, som kan måles på en valutakurs. Det henviser typisk til det sidste decimal i valutakursen. Ofte er det decimal nummer 4. og det skyldes simpelthen, at valutakryds meget sjældent bevæger sig mere end nogle få decimaler. Hvis prisen på et valutakryds stiger fra 1,3600 til 1,3605, så siger man, at prisen har bevæget sig 5 pips, hvilket er differencen mellem de to tal målt i point (pips).

Der findes en væsentlig undtagelse i forhold til, hvilken decimal man måler på, når japanske yen indgår i et valutakryds f.eks. USDJPY. I disse tilfælde måles antal pip på anden decimal. Hvis USDJPY handler i f.eks. 107,25 og 107,26 udgør forskellen 1 pip. Ordet pip lyder måske lidt specielt, men det er altså ganske enkelt blot forskellen mellem to kursværdier i et valutakryds og svarer altså til et målbart antal point.

Benævnelser på lots-størrelser i MT4.

Lots

Udtrykket “lot” bruges om den portions-størrelse af valuta, du kan købe hos en broker. En såkaldt “standard lot” svarer til en portion på 100.000 enheder af en valuta. Lad os for eksempel sige, at du køber en “standard lot” af valutakrydset AUDUSD (australske dollars over for amerikanske dollars). Lad os i dette tilfælde sige, at kursen på AUDUSD ligger på 1,2000. Det betyder, at du skal betale 1,2 USD for at købe 1 australsk dollar.

Hvis du køber en “standard lot” vil det sige, at du altså køber 100.000 australske dollars (100.000 enheder af basisvalutaen). For at købe dem, skal du af med 120.000 USD. Det er temmelig mange penge, men heldigvis har man hos de fleste brokere mulighed for at handle noget mindre portionstørrelser.

Samtidig handler man hos de fleste handelsplatforme også med gearing, hvilket betyder, at du blot behøver at stille sikkerhed for en vis procentdel af de 120.000 USD for købe en position i denne størrelse. Det vender vi tilbage til. Hvis du bruger handelsplatformen Markets sammen med MT4 kan du handle valutakryds helt ned i såkaldte “mikrolots”, der svarer til bare 1000 enheder af basisvalutaen. Hvis det f.eks. er AUDUSD man handler, er det 1000 AUD og hvis det er EURUSD er det 1000 EUR.

Som nybegynder er det en rigtig god ide at starte med mikrolots, da man derved risikerer mindst muligt i den enkelte handel. Hvis du vil handle i mikrolots på MT4-platformen, skal du taste 0.01 i handelsvinduet under volumen. Se screendumpet herunder. I næste lektion kommer vi i detaljer tilbage til, hvordan du benytter handelsvinduet og tager en konkret handel. En standardlot har værdien 1, og en mikrolot er en hundrededel af en standardlot, altså 0,01.

I basisenheder af valutaer er det henholdsvis 100.000 og 1000. I ovenstående tilfælde med AUDUSD kan du altså nøjes med at købe 1000 australske dollars, hvilket betyder, at du skal af med 1200 amerikanske dollars. Selvom man skal betale et vist antal dollars, er det værd at erindre, at pengene ikke bare er forsvundet. De er blot blevet vekslet til australske dollars, der straks kan sælges igen, hvis man ønsker det. Selve handlen med valutakryds foregår ganske enkelt hos de enkelte handelsplatforme, hvor man på et splitsekund kan købe og sælge de forskellige valutakryds.

I handelsvinduet på MT4-platformen angiver du en mikrolot med tallet 0.01 i handelsvolumen. En standardlot har værdien 1. En mikrolot svarer til 1000 enheder af basisvalutaen, som i ovenstående tilfælde er AUD.

Når man handler valutakryds på MT4 i kombination med Markets benytter man sig samtidig af en vis gearing, som ligger fast. Den faste gearing betyder kort sagt, at man ikke behøver at have hele det beløb, man handler for på sin konto. Man skal alene deponere en vis andel af værdien af det beløb man handler for (ens eksponering).

Hvad sætter man på spil pr pip?

Mens 1 lot altså var 100.000 enheder (på engelsk units) af basisvalutaen, er en mikrolot på 0,01 altså lig 1000 enheder. I forhold til EURUSD svarer det til, at man handler for henholdsvis 100.000 EUR eller 1000 EUR. Det kan omregnes til, hvad man “har på spil” pr. pip, som udtrykkes i kvoteringskursen. Så i forhold til EURUSD krydset er det altså i dollars. Nedenstående tabel viser, at hvis man er eksponeret for 1 lot eller 100.000 basisenheder, så udgør hvert pip 10 USD. Er det 1000 basisenheder er det 0,1 USD pr pip.

Lots Enheder Værdi af 1 pip
0,01 1000 0,1 USD
0,1 10000 1 USD
1 100000 10 USD

Det vil altså sige, at hvis man i EURUSD-valutakrydset har købt en mikrolot på 1000 basisenheder og kursen bevæger sig fra 1,2000 til 1,2010, så har man tjent 10 pips á 0,1 USD i alt 1 USD.

Brug for hjælp til den rette handelsplatform for dig? Chat med os

Gearing

Når man handler valutakryds i form af finansielle instrumenter (CFD’er) er der typisk indbygget en fast gearing, hvilket er vigtigt, at man grundlæggende forstår til fulde. Gearing gør det nemlig muligt for dig at indgå handler af en vis størrelse for færre penge.

Formentlig kender du allerede til begrebet gearing fra boligmarkedet. Hvis en bolig f.eks. koster 2 millioner kroner, kan du i stedet for at betale hele købssummen typisk nøjes med at betale en vis andel f.eks. 10% svarende til 200.000 kroner. Resten låner du af en bank eller et realkreditinstitut. Overført til handel med valutakryds svarer det til, at brokeren låner dig penge, så du kan geare din handel. Brokeren kan gøre dette, fordi du stiller en vis sikkerhed (margin) for det beløb, du ønsker at handle for.

Lad os sige, at du vil købe 1000 enheder i valutakrydset EURUSD, svarende til en såkaldt “mikrolot”, der er den mindste tilladte portionstørrelse man kan handle igennem Markets. Lad os sige, at kursen på dette kryds ligger på 1,20. Det betyder, at man skal betale 1200 USD for at købe 1000 EUR. Handelsværdien (eksponeringen) af denne handel udgør altså 1200 USD. Den indbyggede gearing ved køb af dette valutakryds er fast på 30:1, hvilket vil sige, at man gearer sine penge med en faktor 30. Det betyder, at man kun skal stille en margin på 1200/30 = 40 USD (hvor 30 altså er gearingsniveauet).

Men værdien af handlen er dog stadig 1200 USD, så man låner reelt (1200-40) = 1160 USD af brokeren. Med andre ord kan man altså i princippet nøjes med at have 40 USD på sin konto, hvis man gerne vil kunne eksponere sig i det nævnte valutakryds for 1200 USD. I realiteten er man dog nødt til at have mere på sin konto, da der også skal være plads til udsving i kursværdien af det handlede valutakryds, og man ellers risikerer at blive låst i sin handlefrihed. Lad os forklare det endnu mere grundigt:

Brokeren og handelsplatformen Markets tilbyder en fast gearing på 30:1 ved handel med de større valutaer (Major currencies), som er USD, EUR, GBP, JPY, CHF og CAD. Mindre valutaer (Minor currencies) er f.eks. DKK, NOK, SEK mv., som alle kan handles med en fast gearing på 20:1. Den indbyggede gearing giver dig altså mulighed for at kunne handle en større position, som er 20-30 gange større, end du ellers ville have mulighed for. Man kan derved opnå en større eksponering, end man reelt har penge til.

På daytrader.dk har vi lavet et gratis læringsforløb i valutahandel. Du kan tilmelde dig her. For at du kan geare dine positioner kræver brokeren til gengæld en sikkerhedsstillelse, hvilket typisk betegnes margin. Hvis vi igen bruger huskøb som eksempel, så svarer din margin til din udbetaling. Det er altså det beløb, som du skal have på din konto for at få mulighed for at låne resten af pengene. I ovenstående eksempel var din margin ca. 40 USD.

I praksis sker der det, at brokeren reserverer beløbet på din kontantkonto. Hvis du har en konto, hvor du har indsat 1000 USD på, og åbner en position på 0,01 mikrolot EURUSD svarende til 1000 EUR eller 1200 USD, vil Markets altså reservere 40 USD som margin, og du vil herefter have 960 USD tilbage på din konto i såkaldt “fri margin”. Alle disse beløb bliver løbende oplyst via MT4. Det betyder også, at du nu – i princippet – har 960 USD tilbage, som du kan benytte til margin for andre handler.

Man bør her passe på, at man ikke kommer for tæt på at bruge for meget af sit kontoindestående til at åbne gearede positioner, da man derved dels påtager sig en stor samlet eksponering, og dels kan komme i problemer med at kunne modstå eventuelle fald i kursværdien af åbne positioner, fordi handelsplatformen altså reserverer nogle penge på din konto i forbindelse med hver åben handel.

Når du arbejder med gearede positioner, er det meget vigtigt, at du forstår, hvor meget du kan tabe. Hvis du ikke føler dig sikker på, hvordan du beregner risikoen på en position, bør du søge rådgivning, før du tager de første handler.

Som supplement eller alternativ til dette kan du prøve at øve dig på en demo-konto, så du bliver fortrolig med begreberne og risikoen. Du kan også læse mere om risikoen ved handel med CFD´er her. Du kan også nøjes med at handle med ganske små beløb i begyndelsen. På den måde får du en fornemmelse af, hvor meget du sætter på spil.

Margin call

I forhold til risikostyring er et af de vigtigste tal, som du til enhver tid bør have styr på og holde øje med, det såkaldte margin-niveau (Margin level), som løbende beregnes i forhold til din konto. Hvis du har opbrugt det, der svarer til hele din kontoværdi i margin, altså 1000 dollars i margin, så er dit margin-level 100%. Du er nu nået til det niveau, hvor de fleste handelsplatforme, incl. Markets, vil lukke muligheden for, at du kan åbne yderligere positioner. Optimalt set vil man gerne være et pænt stykke over denne grænse på 100%.

Hvis du er interesseret i præcis hvordan margin-level udregnes, så se denne artikel. Falder dit margin-level endnu længere ned, f.eks. til 70%, vil du modtage en besked fra brokeren om, at du er i farezonen, og hvis dit margin-level falder til 50%, vil du blive udsat for et såkaldt margin call, hvor dine handler lukkes automatisk. B

rokeren har ifølge lovgivningen pligt til at tvangslukke nogle eller alle dine positioner, indtil dit margin-level igen kommer over 50% igen. Denne tvangslukning vil forekomme helt automatisk, og det er naturligvis en situation, som man for alt i verden skal forsøge at undgå. Det gør man lettest ved at handle med relativt små positioner (mikrolots f.eks.) i forhold til sin kontostørrelse. På denne måde kan man holde niveauet langt over 100%, som er det man optimalt set vil have.

Det handler med andre ord om, at man ikke spænder buen for hårdt i forhold til indeståendet på kontoen. Det lyder måske hårdt, at brokeren vil lukke din position under et margin call, men du skal se det som en sikkerhed, så du dermed undgår at tabe for mange penge. Herudover er det som sagt et lovkrav for alle EU-godkendte brokere, som netop er indført for at beskytte private investor.

Eksempler på valutahandler

På daytrader.dk har vi lavet et gratis læringsforløb i valutahandel. Du kan tilmelde dig her.

Spread

Et spread dækker over den omkostning – kurtage om man vil – der er direkte forbundet med selve handlen. Spreadet udgør forskellen på købsprisen og salgsprisen og er altså de handelsomkostninger, som brokeren forlanger for at lade dig åbne en position. Lad og sige, at brokeren udbyder EURUSD krydset med en forskel på bud og udbyd på 1,2300 og 1,2301. Du kan åbne en position til kurs 1,2301 og i princippet sælge den igen i 1,2300, hvis kursen ikke når at flytte sig. Differencen er 1 pip, hvilket altså udgør spreadet – dine handelsomkostninger.

Swaps (finansieringsrenter)

Når man handler valutakryds baseret på margin, skal man være opmærksom på, at hvis man beholder sin position åben natten over, vil man typisk skulle betale en finansieringsomkostning også kaldet en swaprente eller en roll-over. Dette har kun betydning, hvis man handler med meget store beløb og/eller holder sine positioner i meget lang tid. Du kan læse mere om emnet her.

Videoer til inspiration

Vil du vide endnu mere anbefaler vi denne video-playliste på engelsk, hvor der fortælles om begreberne, og hvor man kan opfriske sin viden fra tid til anden. Vi kan blandt andet anbefale lektionerne 7 og 10. En anden god video, som viser, hvordan man udregner sin risiko og indsætter den korrekte lot-size, kan findes her:

Forstå, hvordan du skal læse en valutagraf

Hvis du alene har prøvet at investere og kigge på aktiekurser på den helt traditionelle måde, så kender du nok kun de såkaldte linje-grafer. En linjegraf afspejler kursudviklingen med en simpel streg, der for eksempel tegnes på baggrund af de daglige lukkekurser. Se for eksempel nedenstående klassiske linjegraf: De fleste tradere bruger dog ikke linjegrafen, men en langt mere interessant graf-type, der indeholder mange flere informationer og som kendes under navnet candlestick-graf.

Candlestick-grafen

En almindelig linjegraf viser kun lukkekursen, hvorimod en candlestick-graf viser en åbningskurs, den laveste kurs, den højeste kurs samt en lukkekurs for den valgte tidsperiode.

Candlestick-grafen indeholder således langt mere information end en simpel linjegraf og giver et mere visuelt nuanceret billede af, hvordan kurser udvikler sig inden for de enkelte tidsperioder. Det kan godt tage lidt tid at vænne sig til candlestick-grafer, men når man først har gjort det, har man et meget bedre billede af, hvordan kursen rent faktisk har bevæget sig. Det enkelte candle består typisk af en tyk bar samt to tynde lodrette linjer, som viser det price range – altså kursinterval – som kursen har bevæget sig i et bestemt tidsinterval, på ovenstående graf i et 10-minutters interval. Den tykke bar i candlet (benævnes kroppen – undertiden er den tynde linje helt indeholdt i kroppen), afbilledes typisk i farverne grøn og rød (vises også tit som hvid og sort). Denne bar illustrerer forskellen mellem åbnings- og lukkekursen. Hvis baren er grøn, så var lukkekursen højere end åbningskursen, og markedet har en opadgående retning. Hvis baren er rød, så var lukkekursen lavere end åbningskursen, og markedet har en nedadgående retning. Candles På billedet ovenfor ses to eksempler på, hvordan candlestick-bars kan se ud. Til venstre ses en grøn bar, som signalerer, at lukkekursen (Close) var højere end åbningskursen (Open) i den givne periode. Til højre ses en rød bar, som signalerer, at lukkekursen var lavere end åbningskursen. De to haler (benævnes også skygger) i opadgående og nedadgående retning betyder, at kursen i denne periode – f.eks. 10 minutter på en 10-minutters-graf – har været både højere og lavere end åbnings- og lukkekurs. Til sammen udgør de det kursinterval candlet har bevæget sig i. Den farvelagte del, som omslutter lukke- og åbningskursen benævnes kroppen.

Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her

Bullish og bearish candles

Et grønt candle kaldes et bullish candle, fordi kursen er opadgående, mens et rødt candle kaldes et bearish candle, fordi kursen er nedadgående. Jo længere kroppen er på et candle, jo mere har kursen bevæget sig i perioden. Kroppens længde fortæller således noget om hvor intenst købs- eller salgspresset har været i en tidsperiode.

Er kroppen derimod kort, indikeres en lille kursbevægelse, dvs. at markedet har konsolidereret sig eller er ubeslutsomt. På de fleste handelsplatforme kan man selv ændre farverne, så de passer til ens temperament, måske hvid for en opadgående candle og gul for en nedadgående candle.

Principperne er fuldstændig det samme, uanset farvevalg. Både daytradere og mere langsigtede tradere bruger en lang række candlesticktyper samt formationer af disse til at tolke kursens udvikling. Oplever man eksempelvis, at grafen viser ét eller flere lange, røde candles, så er markedet på vej nedad med stor fart, og så kan det være meget risikabelt at købe op, før markedet har konsolideret en smule og indikeret, at det kunne være klar til en vending.

Man taler om, at denne situation minder om at prøve at gribe en faldende kniv, og det er jo en stærk advarsel. Det kan være meget farligt at forsøge at købe op i et marked, som bevæger sig nedad med stor fart. Her er det bedre – eller mere sikkert i hvert fald – at vente på, at det måske stopper op, f.eks. ved at der opstår en såkaldt doji, se nærmere nedenfor. Men det er ikke givet, at det rent faktisk er tilfældet.

Eksempler på særlige candlesticks Et eksempel på en særlig candlesticktype er et doji-candle, som er et candle, der har haler i begge ender, men en meget lille – eller ingen – krop, fordi kursen åbnede og lukkede i samme niveau. Det ligner mest af alt et kors. Et eksempel på en doji kan ses nedenfor. En doji ses af tradere som et tegn på, at markedet kan stå foran en vending, eller som et tegn på ubeslutsomhed. Doji Et andet eksempel er den såkaldte Spinning Top candlestick, som har en lille krop med lange skygger i begge retninger, se nedenfor. Denne type candlesticks signalerer ligesom dojis ubeslutsomhed i markedet. spinning-top-candlestick-pattern

Sådan foretager du en valutahandel

Lad os se på et eksempel, hvor vi ønsker at købe EURUSD valutakrydset, det vil sige, at vi køber euro over for dollars, idet vi forventer, at euro vil stige i forhold til dollar. Via nedenstående graf har vi analyseret os frem til, at vi ønsker at købe i kurs 1,21400, da der her ser ud til at være et interessant støtteniveau.

Klik på grafen for at forstørre den.

Vi skal nu angive, hvor meget vi ønsker at handle for (vores eksponering), og som nævnt tidligere, så bruger man betegnelsen “lot” til at beskrive, hvor meget man ønsker at handle for (volumen). Størrelsen på volumen afgør, hvor meget man så at sige sætter på spil per pip (bevægelse i kursgrafen).

Ovenfor beskrev vi, hvad et “pip” er – som regel det fjerde decimal i kursen (og i sjældnere tilfælde det femte decimal) på en valutakurs. I forbindelse med dette eksempel er det sådan, at hvis vi køber til kurs 1,21400 og sælger i 1,21390, så har vi tabt ét pip, da det svarer til, at det fjerde decimal har rykket sig en enkelt gang.

Man kan i dette tilfælde evt. vælge at se bort fra femte decimal, da det er et 0, og da der kun er tale om en fraktion af en pip. Når man skal foretage en handel, så højreklikker man på grafen i MT4, og her kan man vælge “handel” og “Ny ordre”. Eller trykker på genvejstasten “F9”. Så kommer følgende vindue op: Når man har valgt Ny ordre, kommer man frem til en ordreticket (ordrevindue), som vises her: I ordrevinduet kan man angive specifikationerne for sin handel. Man kan i øvrigt lægge mærke til tallene 1.2161 efterfulgt at et lidt mindre 8-tal, og 1.2162 efterfulgt af et lidt mindre 4-tal. Tallene er skrevet på denne måde for at signalere, at det er den fjerde decimal, som angiver et pip, og det lille tal er en fraktion af et pip – en tiendedel af et pip. Øverst i feltet “Volumen”, skal man angive, hvor meget man ønsker at handle for. Man kan her vælge helt ned til 0,01 lot (dvs. 1.000 basisenheder) og op til 1 (dvs. 100.000 basisenheder) og evt. højere end dette.

Hvis man gerne vil handle for et såkaldt mikro-lot (1.000) basisenheder, så skriver man “0.01”, mens “0.1” angiver, at man vil handle et såkaldt mini-lot på 10.000 basisenheder, og en værdi på 1 angiver et standard-lot. Handler man f.eks. et mini-lot (dvs. 0,1 lot) i EURUSD krydset, så svarer det til, at man at man er eksponeret for 10.000 EUR eller 12.162 USD, hvis man køber til kurs 1,20162.

Det kan for nogle lyde af meget, men man skal dog være opmærksom på, at der er mange dage, hvor et valutakryds ikke svinger mere end 0,5-1%, og i så fald vil man altså “kun” kunne tabe – eller vinde – ca. 60-120 USD. På de dage, hvor markedet svinger mere, vil man naturligvis kunne både tabe og vinde mere.

Man skal ydermere huske, at man handler på margin, og da den indbyggede gearing i EURUSD udgør en gearing på 1:30, er ens kapitalbehov (marginbehov) kun 1/30 * 12.162 = ca. 405 USD. Handler man et minilot (dvs. at man sætter volumen til 0.1), så risikerer man pr. pip i et valutakryds med USD som kvoteringsvaluta, som f.eks. EURUSD, 10.000 * 0,0001 = 1 USD. Hvis man synes, at dette er en for høj risiko, kan man vælge at handle mikrolots, hvor man er eksponeret for 1000 USD, og 0,1 USD per pip.

Dette gør man ved at sætte volumen til 0.01, og i dette setup vil man kunne tabe ca. 12 USD, hvis markedet går 1% den forkerte vej. Værdien af et pip udgør i dette tilfælde 1.000 * 0,0001 = 0,1 USD. Marginbehovet for at åbne en handel i en mikrolot er ca. 40 USD. Vil man omvendt gerne have højere risiko – og dette vil vi stærkt fraråde, hvis man er ny inden for valutahandel – så kan man sætte volumen til 1. Så er man eksponeret for ca. 120.000 USD, og man satser 10 USD pr pip.

Her kan det altså gå meget hurtigt med både at tjene – eller tabe – penge. Marginbehovet udgør i dette tilfælde 1/30 af den handlede værdi, dvs. ca. 4.000 USD. Holder man musen hen over stop-losset på grafen, kan man se, hvor meget man har sat på spil, og hvor meget man taber, hvis stop-loss bliver aktiveret.

Handler man mikrolots, vil risikoen være 1 USD, hvis vi har sat stop-losset 10 pips væk fra den kurs, hvor vi er gået ind i handlen. Det er altså muligt at sætte forholdsvist små beløb på spil i den enkelte position. For en god ordens skyld skal det nævnes, at et stop-loss ikke altid aktiveres. I tilfælde af at der er en ekstrem situation på valuta-markedet, kan man godt komme ud for, at det ikke bliver aktiveret, fordi markedet hopper fra ét niveau til et andet uden at man får mulighed for at lukke sin position.

Til gengæld satser man i dette tilfælde så små beløb, at man selv i en ekstrem situation aldrig kan ende med et voldsomt beløb. På grafen herunder kan man se, hvordan det ser ud, når man har lagt en handel ind. “Buy limit” angiver det sted, hvor man ønsker at købe, og “0.1” viser volumen, et minilot. “sl” angiver stop-losset, og hvis man holder musen henover stop-losset, kan man se, hvor meget man kan tabe, hvis stop-loss bliver aktiveret. “tp” står for “Take profit”, og holder man musen henover denne stiplede linje, kan man se, hvor meget man kan tjene, hvis man køber og derefter tager profitten på det angivne sted.

Klik evt. for at forstørre grafen.

Hvis man føler sig lidt usikker på, hvordan dette fungerer, kan man starte med at prøve det af ved at handle for den mindst mulige handelsværdi for at se, hvordan det går. Har man lige fået sat penge ind på sin konto, kan det være en god idé at starte i det små med en mikrolot og at sætte volumen til 0.01.

Det gør man ved, som i ovenstående screendump, at skrive 0.01 i feltet “Volumen”. Man lærer det lettest ved at lægge nogle fiktive ordrer ind, samt stop-losses, og så tage musen hen over for at se, hvor meget man kan tabe, hvis stop-losset bliver udløst. Så prøv at teste det af med nogle forskellige fiktive ordrer, som ligger langt væk fra det nuværende prisniveau, og gå først videre, når du er helt sikker på, at du har forstået, hvor meget du sætter på spil. Det er muligt at handle med meget små beløb i starten, og det anbefaler vi at gøre, indtil man føler sig sikker på, hvad risikoen er.

Kom i gang med Markets og MT4

Dette afsnit omhandler hvordan du åbner en handelskonto hos handelsplatformen Markets og dernæst downloader handelsplatformen MT4, hvis du ønsker at handle via denne. Man kan sagtens handle via Markets egen handelsplatform, men ønsker du at gøre brug af nogle af de eksterne værktøjer, der er udviklet til MT4, er man nødt til også at installere denne.

Det er eksempelvis tilfældet med føromtalte Sarid Harpers valuta-indikator, som kan give dig et godt fingerpeg om, hvor valutamarkedet er på vej hen. Man kan få en rabat på denne indikator ved at tilmelde sig dette gratis kursus i valutahandel. Det første man skal gøre er at åbne en konto hos handelsplatformen Markets. Derefter skal man åbne en MT4 konto via Markets og downloade MT4 handelsplatformen. Herefter vil det så være muligt også at installere f.eks.

Sarid Harpers indikator, hvis man er tilmeldt ovennævnte kursus. Hvis du har en MAC, kan du følge denne guide til MT4. MT4 kaldes også MetaTrader4 og det er egentlig bare et stykke gratis software, der fungerer som handelsplatform og visning af børsgrafer etc. Dette stykke software virker kun, hvis du henter handelsdata ind i systemet. Disse handelsdata får du i forbindelse med kontooprettelsen hos handelsplatformen Markets.

Åbn en konto hos brokeren Markets

Vi anbefaler brokeren Markets, når du skal handle med valutakryds eller andre finansielle instrumenter. Denne broker er godkendt og har licens til mæglervirksomhed i Danmark og resten af EU. Hvis du gerne vil vide mere om Markets, kan du læse vores grundige anmeldelse og beskrivelse af handelsplatformen her.

Du opretter dig som kunde hos Markets ved at trykke på dette link. Vi anbefaler, at du i første omgang åbner en konto i DKK, jf. mere om dette nedenfor i afsnittet om omkostninger. Du bliver nu bedt om at udfylde en række felter, der har at gøre med dig selv og din viden om handel med CFD/valuta. Det tager ca. 5 minutter.

De personlige spørgsmål drejer sig om bopæl, indtægt etc. Præcis samme type spørgsmål du vil få stillet, hvis du skulle åbne en bankkonto hos en almindelig dansk bank. Disse spørgsmål er simpelthen et lovkrav, og du skal svare så præcist som muligt. Du skal også indsende dokumentation for hvem du er, og hvor du bor. Hvis du ikke på forhånd allerede kender svarene på spørgsmålene om CFD´er, kan du læse mere om hvad CFD er i denne lynguide. https://youtu.be/ugNCooyntAQ?si=fL3LkLpverayWFQa

Sæt din Markets-konto sammen med MT4

Brokeren Markets har som nævnt allerede sin egen handelsplatform, hvor man f.eks. kan handle valuta og andre CFD´er. Men vil du gerne kunne bruge Sarid Harpers indikator eller noget andet udviklet eksternt software, er du nødt til at bruge handelsplatformen MT4. Når du skal downloade MT4 går du ind på din nye konto under Markets og finder menupunktet “Min portal” øverst til højre, når du er logget ind på Markets på en desktop-computer.

Her kan du downloade MT4. https://youtu.be/w_aQQ60TBM4?si=xStbu__c7bdCe_kh Hvis du har en MAC, kan du følge denne guide til MT4). Nu er MT4 koblet sammen med Markets, og alle de kursdata, der nu ses hos MT4, er hentet ind fra Markets. Når du nu foretager handler i MT4, udføres de igennem brokeren Markets. Du kan stadig handle direkte igennem Markets, hvis du ønsker det, men hvis du gerne vil anvende Sarids indikator direkte på kursgrafen, så kan det kun foregå igennem MT4.

Optimér dine omkostninger

Når man handler på Markets, kan man risikere at blive opkrævet et mindre vekselgebyr på 0,3%, som bl.a. beregnes af positionens nettoresultat, hvis man handler i valutakryds, som er i en anden valuta end ens konto er denominieret i. Derfor kan det være en fordel at oprette flere konti i forskellige valutaer for at optimere sine omkostninger. Når man er oprettet som kunde hos Markets, kan man via Min Portal trykke på “Tilføj en konto” øverst til højre, hvor man vælger MT4 og så de respektive valutaer, man ønsker at kunne handle i.

Det er altid den såkaldte kvoteringsvaluta, som er afgørende for om man betaler omkostningerne eller ej. Det er denne valuta man afregnes i. Så hvis man f.eks. handler meget euro over for dollar – også kaldet EURUSD – bør man sørge for at have en konto i USD. Hvis man derimod handler meget USDJPY, altså dollar over for japanske yen, så bør man have en konto i japanske yen. Det er muligt at åbne MT4 konti i de fleste større valutaer såsom USD, EUR, GBP, JPY, CAD, CHF mv.

I forbindelse med, at man indsætter penge på sin konto hos Markets, kan det ofte betale sig i første omgang at overføre danske kroner til en konto, der også er i danske kroner. Det kan f.eks. gøres ganske hurtigt med et VISA-kort eller andet betalingskort. Hvis man i stedet via et betalingskort overfører til en konto i USD, vil din bank typisk opkræve et tillæg til valutakursen på 1-2%. Hvis du i stedet veksler fra din Markets-konto i danske kroner til din MT4 konto i f.eks. USD betaler man alene spotkursen, da Markets ikke opkræver tillæg til kursen ved interne overførsler.

Du er ligeledes velkommen til at skrive til os på vores support, hvis noget af ovenstående er svært at forstå, og det er vanskeligt for dig at komme i gang.

Ofte stillede spørgsmål om valutahandel

Hvad er et valutakryds?

En valuta handles altid i forhold til en anden valuta. Eksempelvis er EUR/USD er et valutakryds, hvor man handler EUR mod USD. Man køber krydset, hvis man tror at euro skal stige i værdi overfor dollar og sælger, hvis man tror at euro skal falde i værdi overfor dollar.

Hvad er et pip?

Price interest point (pip) er den mindste enhed, som kan måles, når kursen for fx et valutakryds ændrer sig. Det henviser typisk til det fjerde decimal i valutakrydsets kurs.

Hvad er et lot?

En lot er betegnelse for den volumen, man handler med f.eks. i MT4. 1 lot svarer til 100000 basisenheder. Det mindste man kan handle er typisk en mikrolot på 0,01 lot svarende til 1000 basisenheder.

Skal man betale skat af handel med valuta?

Ja. For privatpersoner beskattes handel med f.eks. valutakryds som en finansiel kontrakt, dvs. man beskattes som kapitalindkomst efter lagerprincippet. Læs mere her.

Hvad er MT4?

MT4 er en uafhængig handelsplatform, som først kan bruges, når man har en konto hos en broker.

Hvilken broker kan jeg handle valutakryds hos?

Brokeren og handelsplatformen Markets tilbyder handel med valutakryds i form af CFD kontrakter til attraktive spreads og tilbyder handel via MT4.

yes

Disclaimer Headline Til orientering:

Disclaimer Text Hos daytrader.dk skaber vi gratis indhold og læringsforløb for jer brugere. Det kan vi blandt andet gøre, fordi vi indgår samarbejde med brokerne, der betaler for omtale på siden.