Freedom24 – anmeldelse

Freedom24 er en EU-baseret online handelsplatform, som udover at tilbyde handel med ca. 1 mio. finansielle instrumenter tilbyder danske kunder gode renter på deres konti.

Hos Freedom24 kan man handle aktier, ETF´er, obligationer samt amerikanske børsnoterede futures og optioner til lave priser. De første 30 dage kan man handle aktier helt gratis.

Læs videre nedenfor eller bliv kunde hos Freedom 24 her (under Sign Up).

Om Freedom24

Freedom24 er ejet af Freedom Holding Corp, som er den eneste broker med EU licens, der er børsnoteret i USA på NASDAQ børsen (med tickerkoden FRHC). Freedom Finance koncernen er globalt repræsenteret i en lang række lande i USA, i Europa særligt i Østeuropa samt i Asien. Brokeren har på verdensplan knap 400.000 kunder.

Brokeren Freedom Finance Europe Ltd har siden 2015 haft licens til udføre investeringsservices inden for EU, herunder også Danmark. Licensen er afgivet af det cypriotiske finanstilsyn, CySEC, som fører det direkte tilsyn med brokeren. Brokeren er dermed omfattet af vigtige de EU-baserede finansielle regler, som sikrer detailinvestorerne et godt udgangspunkt. Læs mere om dette nedenfor.

Freedom Holding Corp koncernen med ca. 2500 ansatte (heraf 120 i brokerdelen) beskæftiger sig inden for en lang række finansielle område i det meste af verden. Selskabet har tidligere også haft en del aktiviteter inden for det finansielle område i Rusland, men samtlige aktiviteter er i færd med at blive udskilt fra selskabet. Det kan bemærkes, at Freedom Holding koncernen og stifteren, CEO Timur Turlov, som har russiske rødder, har taget klart afstand fra Rusland i forhold til krigen i Ukraine og har støttet Ukraine økonomisk.

Den webbaserede handelsplatform

Freedom24 tilbyder en webbaseret handelsplatform samt en tilhørende app udgave til iOS og android. Udover engelsk kan man tilgå platformen på en række andre sprog men ikke på dansk.

I forbindelse med kontooprettelsen får man adgang til en demoudgave af platformen, hvor man kan se de enkelte elementer nærmere an. Dog er der en del begrænsninger i demoudgaven forinden man har gennemført sin registrering og afgivet behørig legitimation efter gældende EU-regler.

Designet af den webbaserede handelsplatform virker intuitivt og brugervenligt. Leder man efter specifikke værdipapirer kan man øverst på platformen vælge de børser man er interesseret i og efterfølgende kan man let søge de pågældende aktier eller andre aktivklasser frem.

Det er muligt at foretage avanceret grafisk og teknisk analyse af alle de tilgængelige værdipapirer, se handlet volumen, påsætte diverse indikatorer, se åbne positioner, tegne streger, kanaler osv.

Handel foregår ved at man indlægger ordrer direkte på de børser, hvor der tilbydes handel. Det foregår i form af markedsordrer eller limitordrer. Det er muligt at styre sine åbne positioner med stop loss og take profit ordrer.

Den mobilbaserede handelsplatform

Freedom24 tilbyder også adgang til mobiludgaver udviklet til Apples IoS og android.

Mobiludgaverne er opbygget på samme måde som den webbaserede løsning dog med visse begrænsninger, men er gode til trading on the fly eller bare lige til at tjekke kursudvikling, læse de seneste investeringsideer, overføre penge mv.

Produktudbud

Omfanget af finansielle instrumenter man kan handle via platformen er mildest talt enormt. Det er således muligt at handle ikke mindre end 1 mio. forskellige finansielle instrumenter, herunder ca. 35.000 aktier, 3.100 ETF´er, 147.000 forskellige obligationer samt hele 855.000 optioner og 500 futures.

De tilbudte instrumenter kan handles på i alt 15 forskellige børser. Det drejer sig naturligvis om de amerikanske børser, større europæiske herunder en del østeuropæiske lande, som normalt ikke er så lettilgængelige samt asiatiske børser. Det er for nærværende desværre ikke muligt at handle skandinaviske aktier.

De børsnoterede optioner og futures handles via den store futuresbørs CME. Det er således muligt via disse instrumenter at spekulere eller hedge sine positioner i stort set alle aktivklasser, som handles i USD.

Omkostninger

Generelt set er handelsomkostningerne hos Freedom24 i den lave ende og afhænger af hvilken kategori (Service Plan) man vælger. De første 30 dage kan man handle aktier helt uden at betale kurtage. Herefter indplaceres man som standard i Smart kategorien, hvor det koster 2 USD eller 2 EUR i minimumsgebyr plus 0,02 USD/EUR pr aktie. Amerikanske optioner koster uanset kategori niveau 0,65 USD pr kontrakt, hvilket umiddelbart må siges, at være det billigste på vores breddegrader.

Handler man mere aktivt har man mulighed for at opnå et lavere kurtageniveau mod at man månedligt betaler et fast gebyr på fx 10 EUR. Om det kan betale sig afhænger af ens handelsmønster, men en hurtig hovedregning viser, at man i hvert fald bør foretage mindst 10 handler pr mdr. før det fx kan svare sig at vælge Fix fremfor Smart kategorien.

Du kan finde en komplet oversigt over alle handelsomkostningerne her.

I forhold til øvrige omkostninger bør det nævnes, at man opkræves et irriterende gebyr på ikke mindre end 7 EUR eller 7 USD, hvis man ønsker at trække penge ud fra brokeren til ens egen konto. Det må siges, at være i den høje ende, men noget man desværre også ser hos enkelte andre brokere på markedet.

Analyseadgang

Freedom24 har et analyseteam ansat, som løbende offentliggør forskellige investeringsforslag – Investment ideas. Det drejer sig typisk om amerikanske aktier, hvor de enkelte selskaber beskrives nærmere samtidig med at der dykkes ned i potentialemuligheder, kursmål mv. Man skal ikke forvente lange dybdegående analyser, men investeringsforslagene giver bestemt værdifuld information og kan også tjene som inspiration til ens investeringsbeslutninger.

Sikkerhed for indestående

Freedom24 er via Freedom Finance Europe Ltd. som allerede nævnt godkendt som udbyder af investeringsservices af de cypriotiske finansmyndigheder, og er dermed underlagt cypriotisk regulering. Eftersom denne i høj grad er baseret på den strenge EU-baserede lovgivning, er man som privatkunde (detailinvestor) hos Freedom24 godt dækket ind.

Som detailinvestor er man efter cypriotisk lovgivning bl.a. dækket i tilfælde af en eventuel konkurs og/eller uregelmæssigheder hos brokeren. Man er dækket mod tab med op til 20.000 EUR pr. investor.

Brokeren er endvidere forpligtet til at opbevare kundernes midler adskilt fra egne midler i henhold til EU’s finansielle regler via såkaldt segregerede kundekonti. Det betyder, at de enkeltes kunders konti holdes separat adskilt fra brokerens egne midler. Det giver en god sikkerhed for at ens midler let kan identificeres i tilfælde af at brokeren skulle komme i økonomiske vanskeligheder. Samtidig vil man typisk kunne få udtaget ens værdipapirer direkte, som jo er noreret på ens eget navn.

Eftersom Freedom24 er underlagt relativt strenge minimumskrav fra EU vedrørende udbud af finansielle tjenesteydelser adskiller selskabet sig ikke nævneværdigt fra de øvrige udbydere på markedet, hvad angår ovenstående. Freedoms moderselskab er desuden under tilsyn af de amerikanske finansmyndigheder, SEC, men det påvirker som sådan ikke Freedoms europæiske kunder.

Kontooprettelse og kundeservice

Eftersom brokeren Freedom24 er hjemmehørende i EU skal man leve op til relativt strenge regler om legitimation og verifikation. Man skal derfor uploade fx pas eller kørekort samt andre dokumenter, som kan verificere ens adresse. Selve processen foregår dog relativt smidigt.

Man kan overføre EUR eller USD til Freedom24, hvorved man skal være opmærksom på eventuelle vekselgebyrer, som ens bank måtte opkræve hvis man fx overfører penge fra en konto i DKK til brokeren. Udover kontantoverførsler er det også muligt at betale direkte med ens kreditkort, når man “shopper” aktier. I den forbindelse skal man dog være opmærksom på, at det koster et gebyr på 2,5% når man vælge denne betalingsform i stedet for først at overføre penge til ens handelskonto.

I forbindelse med kontooprettelsen får man som nævnt også adgang til en demoudgave af handelsplatformen, herunder også app-udgaven.

På Freedom24s hjemmeside er det muligt at åbne en livechat, så man med det samme kan få hjælp og svar på eventuelle spørgsmål. Supporten vil typisk foregå på engelsk.

Andet

Man skal være opmærksom på, at Freedom24 ikke indberetter til de nationale danske skattemyndigheder, hvorfor man selv er nødt til at forestå dette. Daytrader.dk har udarbejdet en del artikler, som kan hjælpe i forbindelse med indberetning til Skat, når man handler via en udenlandsk broker.

Konklusion

Freedom24 udmærker sig ved, at handelsomkostningerne er i den lave ende bortset fra et hævegebyr, som skal være opmærksom på. Produktudbuddet er mildest talt enormt og omfatter mange aktivklasser.

Som detailinvestor er man godt dækket ind da, Freedom24 opererer med en europæisk baseret brokerlicens. Idet brokeren er udenlandsk baseret indberetter denne ikke til Skat, hvilket man derfor er nødt til selv at forestå.

Alt i alt kan Freedom24 anbefales særligt hvis ønsker adgang til at kunne handle tusindevis af aktier, ETF og obligationer fra det meste af verdenen.

Daytrader.dk modtager i visse tilfælde kommission og/eller betaling for annoncering fra Freedom24 og andre af de brokere, der er omtalt her på siden. Daytrader.dk tilstræber dog 100% objektivitet i lighed med, hvad man genfinder hos andre typer professionelle medier og deres annoncører. Indtægterne fra annoncering er med til at sikre, at vi også fremover kan levere det bedst mulige indhold om investering.

Hvem er ejer Freedom24?

Freedom24 er ejet af brokeren Freedom Finance Europe Ltd., som er en del af det på NASDAQ børsnoterede Freedom Holding Corp.

Hvilken sikkerhed har man som kunde hos Freedom24?

Eftersom brokeren bag Freedom24 har licens til at drive investeringsservice i Europa, er man bl.a. omfattet af EU´s finansielle regler. Freedom24 er under tilsyn af de cypriotiske finansmyndigheder, CYSEC.

Hvor mange finansielle instrumenter kan man handle hos Freedom24?

Man kan samlet set handle over 1 million forskellige finansielle instrumenter fordelt på aktier, obligationer, ETF´er samt børsnoterede futures og optioner.

yes

Disclaimer Headline Til orientering:

Disclaimer Text Hos daytrader.dk skaber vi gratis indhold og læringsforløb for jer brugere. Det kan vi blandt andet gøre, fordi vi indgår samarbejde med brokerne, der betaler for omtale på siden.