Guldmine-aktie kan bryde op

Af Peter Arendt, professionel trader

Sommeren byder ofte på nedtur på aktiemarkedet, fordi investorerne tager stikket hjem inden de går på ferie. Samtidig er der ofte en tendens til at guldprisen styrkes i samme periode, eftersom mange i stedet søger mod sikker havn hen over sommermånederne. Dette kan potentiel gavne de guldrelaterede aktier. En aktie der i denne forbindelse kunne blive interessant er den canadiske Barrick Gold Corp.

Få et tip, når vi ser en god børshandel i aktier og valutaVia Messenger-app

Aktien er ikke købsaktuel endnu. Men det kan den blive, hvis første modstand i opadgående retning bliver brudt – et modstandsniveau, der ikke ligger så voldsomt langt fra aktuel kurs.

Se min analyse af aktien nedenfor og mit forslag til, hvornår aktien kan blive relevant at putte i porteføljen.

Handelsstrategi
Aktuel kurs er 22.09 canadiske dollar (CAD). Afvent handel indtil videre. Køb ved brud op over 23,66 CAD med mål i 30 CAD og stop loss i 21,75 CAD.

Teknisk analyse
Barrick Gold Corp ramte et lavpunkt i knap 8 CAD tilbage i september måned 2015. Herefter gik aktien ind i en kraftig op-trend da psykologisk modstand ved cirka 10 CAD blev brudt nedefra og op. Denne op-trend fik aktien op i 30 CAD – et niveau der blev ramt i juli måned sidste år.

Siden da har aktien haft svært ved at beslutte sig for retning og der har i stedet været tale om et år med usikker sidelæns handel.

Brug for hjælp til den rette handelsplatform for dig? Chat med os

Efter at have ramt 27 CAD i starten af april har der været svaghedstegn i aktien. Men hvis der skulle indfinde sig lidt usikkerhed på aktiemarkedet i forbindelse med sommermånederne, så kan denne aktie atter genfinde de stærke takter.

I den forbindelse finder vi vores første holdepunkt i opadgående retning ved modstand i 23,66 CAD. Et brud over dette modstandsniveau, vil få aktien tilbage i op-trend og vil derfor frembringe et signal til køb af Barrick Gold Corp.

Herefter vil der i første omgang være mål og modstand oppe ved 27,50 CAD og til slut oppe ved 30 dollar. Hvis du køber aktien på brud over 23,66 CAD vil jeg derfor sætte mål for købet ind ved 30 CAD.

I nedadgående retning er der støtte ved godt 21,75 CAD – et niveau aktien ligger ved lige nu. Bryder aktien under dette niveau, vil der være risiko for yderigere prisfald mod 18,50 CAD. Derfor anbefaler jeg at du lige nu afventer brud op over 23,66 CAD før et eventuelt køb af aktien.

De tekniske indikatorer er lige nu i tvivl om retning hvilket bakker mig op i min anbefaling om at afvente et brud op over 23,66 CAD før køb.

Prøv vores gratis handelssignaler i aktier og valuta – LIVE Via Messenger-app

arendt-mini

Denne analyse blev første offentliggjort på minagro.dk. Peter Arendt samarbejder med daytrader.dk. Han leverer analyser af aktier, forex og afgrødepriser. Se mere på Peter Arendts side : www.minagro.dk