Indeks-strategi har en hitrate på 76%

Udgivet: 24. juni 2024

Det amerikanske Russell-indeks er måske ikke kendt af så mange danskere, men det har ikke desto mindre en stor betydning for, hvordan markedet bevæger sig slut i juni. Det er nemlig der, at indekset bliver rebalanceret, og det er væsentligt, fordi det kan føre til store ubalancer.

Backtests foretaget af den norske trader Odmund Groette viser, at Russell 2000 klart outperformer resten af markedet i slutningen af juni. Sæsoneffekten er så stærk, at man kan bruge det til at udvikle en kraftfuld handelsstrategi, som vi vil gennemgå her i de følgende.

I denne artikel gennemgår, hvordan rebalanceringen af Russell 2000 i slutningen af juni fører til et rally i de sidste par dage af juni. Det viser sig, at sæsonudsvingene igennem de sidste 35 år et er stabilt mønster, som man kan handle på. Russell 2000 klarer sig meget bedre i slutningen af juni end i nogen anden periode af året. Vi vil derfor gennemgå en rebalanceringsstrategi for Russell 2000 baseret på denne sæsoneffekt.

Hvad er Russell 2000-indekset?

Som navnet antyder, indeholder indekset 2.000 aktier. Det er et af de væsentlige amerikanske indekser og betragtes som et small-cap-indeks. Russell 2000 er en nemlig delmængde af de mindste virksomheder i Russell 3000-indekset, som sporer de største 3000 offentlige virksomheder.

Russell 2000 er opbygget som et markedsvægtet indeks. Tickeren for indekset er RUT, og den kan også handles som CFD, og på handelsplatformen Markets  kaldes den for eksempel “USA 2000” med gearing 1:10. På trods af at indekset omfatter 2000 virksomheder, dækker det kun 10% af den samlede amerikanske markedsværdi. Derfor bliver det brugt som en pejling for, hvordan det går med small cap-aktierne i markedet.

Sådan rebalanceres Russell 2000
Hvert år den fjerde fredag i juni bliver Russell 1000, Russell 2000, Russell 3000 og andre Russell-indekser rekonstrueret. (FTSE Russell giver investorerne et forvarsel om, hvilke bevægelser de kan forvente). Russell 2000 rebalancerer deres beholdninger en gang om året den fjerde fredag i juni. Datoen for den fjerde fredag varierer naturligvis, så tradere rådes til at kigge på Russells hjemmeside for at finde ud af præcis hvornår det foregår.

Få et tip, når vi ser en god børshandel i aktier og valutaVia Messenger-app

Hvornår rebalanceres Russell 2000?
Det nye rekonstituerede indeks træder i kraft efter lukketid fredag den 28. juni i år, 2023.

Russell 2000 er nødt til at rebalancere de aktier, som det indeholder, for at afspejle det univers, indekset skal dække. Rebalanceringen er en begivenhed, som der er meget fokus på. Den opfanger det seneste års ændringer i mid- og small cap-universet.

Russell 2000 skal afspejle markedet
Formålet med et indeks er at afspejle afkastet fra et marked. Hvert indeks har en fastlagt metodologi, og fra tid til anden skal indekset naturligvis justeres. Det betyder, at nogle værdipapirer skal købes og andre sælges, uanset om indekset er markedsvægtet eller ligeligt vægtet. I løbet af tiden stiger nogle aktier i værdi, og andre falder i værdi.

En rebalancering kan føre til ubalancer.

Få fart på dine investeringer med BULL & BEAR-certifikater fra Societe Generale: Klik her

Samlet set betyder det mange køb og salg i juni for mange small cap-aktier. Der viser sig en klar tendens til, at rebalanceringen af Russell 2000 har ført til en generel stigning for indekset i de sidste dage op til afslutningen af den første handelsdag i juli.

Hvor ofte rebalanceres indeks?
Hvor ofte et indeks rebalanceres, er beskrevet i metodologien. S&P 500 rebalanceres fire gange om året, mens Russell 2000 kun rebalanceres en gang om året.

Det er i princippet meget nemt at rebalancere. Hvis metoden siger, at en bestemt aktie skal udgøre fem procent af indekset, men i øjeblikket kun er fire procent, skal forvalterne tilføje et procentpoint. Forvalterne er derfor nødt til at gå ud og købe og sælge i markedet, og det fører til ubalancer.

Sådan er strategien

Den norske trader Odmund Groette har på sit site Quantified Strategies udviklet en strategi for, hvordan man kan udnytte, at Russell 2000 historisk set ser ud til at have klaret sig bedre i slutningen af juli.

  • Det handler om at købe Russell nogle dage før rebalanceringen og sælge igen efter rebalanceringen. De præcise tidspunkter kan findes på hans hjemmeside QuantifiedStrategies.com

Den norske trader har sammenlignet resultatet med, hvordan det går SP500-indekset i samme periode, og testen starter i 1988. Resultatet er, at den gennemsnitlige gevinst ved at være investeret i Russell 2000 i slutningen af juni er 1,34%, hvilket er klart over enhver anden tilfældig periode af året for indekset. Man kan naturligvis selv styre sin indsats og sin gearing, så man kan gå efter det potentielle afkast, man ønsker. Dog skal man naturligvis huske på, at der ikke findes en strategi, der altid vinder.

Udviklingen i afkast ser således ud:

***

Resultatet ser således ud:

Gennemsnitlig gevinst pr. handel: 1,34%
Gevinstprocent: 76%
Gennemsnitlig vinderhandel: 2,3%
Gennemsnitlig taberhandel: 1,8%
Højeste drawdown: 6%
Profit-faktor: 4.1

Få fart på dine investeringer med BULL & BEAR-certifikater fra Societe Generale: Klik her

Det er værd at bemærke, at Russell 2000 ikke har en positiv udvikling før den fjerde fredag i juni. Juni er en dårlig måned for aktiemarkedet, hvilket gør effekten i slutningen af juni endnu kraftigere. Derfor spiller rebalanceringen af Russell 2000 en stor rolle i juni.

Til sammenligning er S&P 500 i gennemsnit steget med 0,85 % i samme periode.

Strategien kan afdækkes med S&P 500
Ønsker man at minimere markedsrisikoen, det vil sige risikoen for, at man investerer på et tidspunkt, hvor hele aktiemarkedet bryder sammen, så kan man opsætte et såkaldt pairs trade. Ideen er, at man køber en position i Russell 2000 og samtidig afdækker risikoen med en short-position i S&P 500.

En af grundene til den stærke udvikling i Russell 2000 i slutningen af juni kan være det generelt stærke marked. S&P 500 er historisk set steget 0,8% i gennemsnit i samme periode. Derfor kan man argumentere for, at Russell 2000 klarer sig bedre på grund af small cap-effekten. Altså at mindre aktier stiger mere, når markedet går opad. Under alle omstændigheder har det historisk set også givet et positivt afkast at handle strategien, selv når man afdækker risikoen med en short-position i SP500.

Herunder er, hvordan det ville have set ud:

Som man kan se, ville en strategi, hvor man afdækker risikoen, ikke have klaret sig specielt godt i de første 12 år. Men siden da er det frem til 2022 gået godt. Og med den afdækkede (hedgede) version har man den fordel, at man ikke er eksponeret direkte til et eventuelt kraftigt fald i markedet. Det giver et lavere afkast at afdække sin risiko, men til gengæld et mere sikkert trade.

Ønsker man handle den rene version af strategien uden at afdække risiko med en short-position, så skal man huske på, at strategien historisk set har vundet 76% af gangene. Det betyder dermed også, at den har tabt 24% af tilfældene, det vil sige cirka hvert fjerde år. Det gennemsnitlige tab i disse år har været på ca. 1,8%, men i det dårligste år indtil nu tabte man 6%. Så når man fastsætter sin indsats eller gearer sin position, bør man være bevidst om, at det som minimum er det beløb, man skal være klar til at kunne tabe på handelen. Samtidig skal man også være opmærksom på, at historiske afkast ikke på nogen måde er en garanti for fremtidige afkast, og at man skal foretage sin egen research, før man handler på de finansielle markeder.

Få et tip, når vi ser en god børshandel i aktier og valutaVia Messenger-app
Del denne artikel