Markets.com – anmeldelse

Markets.com er en EU baseret broker, som siden 2008 på globalt plan har tilbudt CFD-handel via en dansksproget og brugervenlig handelsplatform inden for stort set alle aktivtyper til konkurrencedygtige priser. Det er også muligt at handle via MT4 og MT5.

Man bør især vælge Markets af følgende årsager:

  • Brugervenlig handelsplatform på dansk, som også gør det overskueligt for nybegyndere at komme i gang
  • Omfattende grafmodul til analyse
  • Masser af gratis handelsværktøjer f.eks. information om insidere og hedgefondes transaktioner
  • Adgang til XRay – Markets’ egen videonyhedstjeneste, som live kan ses alle ugens dage
  • Adgang til gratis demokonto så man kan se platformen an og teste strategier
  • Stort produktudbud med konkurrencedygtige priser
  • Mulighed for at geare og gå kort i markedet via CFD produkter
  • Enkel mulighed for at skifte mellem de forskellige konto-former med samme brugerlogin
  • Konto i DKK, EUR, USD mv. – vi anbefaler, at du i første omgang åbner en konto i DKK (og evt. efterfølgende andre valutaer) for at spare unødige vekselomkostninger
  • Lavt krav til første minimumsindskud (100 USD eller ca. 700 DKK)
  • Detailinvestorer er omfattet af EU’s investorbeskyttelsesregler f.eks. med negativ kontobeskyttelse
  • Læs evt. mere om, hvorfor man alene bør være kunde hos EU godkendte brokere her

Opret dig her eller læs den uddybende anmeldelse nedenfor.

Du kan også downloade vores guide til hvordan man kommer i gang med at handle og hvordan man opretter sig som kunde hos Markets her.

Er du ny inden for aktiv trading anbefaler vi, at du deltager i et eller flere af de gratis onlinekurser, som vi tilbyder. Deltagelse i disse kurser, som bl.a. klæder dig godt på i forhold til aktiv trading, er gratis men som kunde hos Markets får man adgang til endnu mere materiale. Læs mere om kurserne her.

UDDYBENDE ANMELDELSE:

Markets.com blev etableret i 2008 og udbydes i dag verden over på en lang række forskellige sprog, herunder også dansk. Hos Markets kan man både gå lang og kort i markedet ved at handle en lang række CFD-produkter, som typisk er med fast gearing. Herudover er det muligt at åbne såvel MT4 som MT5 konto.

Man handler enten via den lettilgængelige webbaserede handelsplatform eller via en mobiludgave i fx danske kroner eller i udenlandsk valuta.

Markets.com er brandnavnet for handelsplatformene, som rent formelt drives af brokeren Safecap Investments Ltd (Safecap), der er hjemmehørende i Cypern. Brokeren er derfor godkendt til at udføre investeringsservices af den cypriotiske tilsynsmyndighed, Cyprus Securities and Exchange Commission (CySEC) i forhold til kunder fra f.eks. Danmark.

Den ultimative ejer af handelsplatformen Markets er den asiatiske private equity fond Gopher Investments.

Markets.com er som mange af de konkurrerende udenlandske platforme underlagt cypriotisk tilsyn og lovgivning. Det betyder, at man som investor er omfattet af den EU-baserede finansielle lovgivning, som gælder i hele EU, herunder de vigtige minimumsbeskyttelsesregler, som gælder for detailinvestorer. Brokeren har endvidere været registreret siden 2009 hos det danske Finanstilsyn med hensyn til at kunne udbyde investeringsservice i Danmark efter MiFID reglernes “pas-ordning”.

Hvilken tradertype er Markets egnet til?
Eftersom det er muligt at placere lave minimumseksponeringer pr. handel i de fleste instrumenter, behøver man ikke nødvendigvis en stor indskudskapital (minimumkravet er 100 USD svarende til ca. 700 DKK). Det gør handelsplatformen ganske velegnet til tradere, som gerne vil stifte bekendtskab med gearede produkter i form af CFD-handel. Kontoen kan åbnes i DKK og i andre valutaer. På såvel Markets.com’s hjemmeside som på webplatformen er det muligt at vælge sprog, herunder også dansk. Dette adskiller sig fra en del af de øvrige udenlandske udbydere på markedet, selvom flere og flere efterhånden er begyndt at oversætte platforme og hjemmesider til dansk. Nyhedsfeed og visse dokumenter såsom Investment Services Agreement (forretningsbetingelserne) er dog ikke oversat.

Safecap tilbyder som EU-broker negativ balancebeskyttelse, hvilket betyder, at man som detailkunde ikke kan risikere at miste mere end sit kontoindestående. Dette forhold må siges at være ganske betryggende ikke mindst for en nystartet trader.

Man har mulighed for at åbne en tidsubegrænset gratis demokonto, hvor man kan afprøve Markets webplatform samt den tilhørende mobilplatform. Når man tester sin konto igennem er det samtidig muligt, at få beskrevet mange af de forskellige features ligesom man flere steder nemt kan klikke på chat-funktionen og hurtigt komme til at chatte med en Markets-medarbejder, hvilket typisk foregår på engelsk. Der er dog også dansktalende personale ansat, som kan hjælpe en i forbindelse med kundeoprettelse og senere hen.

Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her

Sådan åbner du en konto hos Markets.com:

Åbn konto til Markets

Design og platforme
Markets.com tilbyder handel med CFD´er via en webbaseret handelsplatform samt via en mobilapp til hhv. Iphone IOS samt Android. Når man logger ind via Markets.com’s hjemmeside får man via indgangsportalen Min Portal adgang til ens konti f.eks. CFD handel i forskellige valutaer eller MT4 og 5 konti.  Det er også i Min Portal man får adgang til sin demokonto og kan trække kontooversigter ligesom man kan overføre midler ind og ud af Markets og veksle internt mellem sine konti (uden tillæg til valutakursen).

Den webbaserede handelsplatform Markets
Når man logger ind på den webbaserede platform vises en graf for et givent instrument i højre side foruden en kursliste, der kan tilpasses og nyheder mv. i venstre side. Har man valgt dansk som sprog skal man være opmærksom på, at det ikke er alle ord og begreber, der er blevet oversat lige hensigtsmæssigt. Eksempelvis er begrebet Free margin blevet til Gratis margin (begrebet dækker over hvor stort et beløb man har til rådighed for marginhandel). Heldigvis kan man til enhver tid skifte sprog f.eks. til hovedsproget engelsk, hvis man gerne vil sikre sig mod eventuelle misforståelser.

Man kan vælge imellem et avanceret og et simpelt layout, hvilket foregår under Indstillinger øverst til højre på platformen. Vælger man den avancerede udgave får man direkte adgang til et væld af handelsinformation, nyheder, løbende visning af aktuelle spreads mv., hvilket klart må anbefales.

Ovenfor vises den webbaserede udgave af handelsplatformen.

Platformen er overskueligt opbygget og nem at gå til. Man kan vælge imellem sort og hvid baggrund. Det er ikke muligt at ændre meget i det forholdsvist fastlåste setup, men det er dog muligt at forstørre og reducere grafvisningen og menuerne i venstre side, som viser valgte produkttyper, kommende begivenheder og nyheder. Såfremt man måtte ønske det, kan man helt ude i højre side af skærmen under piktogrammet, der viser nogle bjælker, vælge Indstillinger og Platformfunktioner og i stedet vælge den simple tilgang. Det er samme sted man ændrer baggrundsfarve og øvrige indstillinger. Mange steder på platformen kan man i øvrigt klikke på et spørgsmålstegn og hurtigt få forklaret enkeltelementer nærmere, hvis man skulle være i tvivl om noget.

Helt øverst til højre vises endvidere ens væsentlige kontooplysninger i form af saldo, åben netto profit/tab, anvendt margin mv. Man kan tilpasse hvilke oplysninger man præcist ønsker at kunne se. Man mangler her muligheden for at få et samlet tal for ens eksponering, men det er desværre ikke helt unormalt for mange handelsplatforme.

Øverst til venstre findes en effektiv søgefunktion, hvor man hurtigt kan lede efter allerede kendte instrumenter. Hvis man gerne vil følge et givent instrument tæt, kan man markere den lille stjerne, som fremgår efter navnet, så tilføjes instrumentet i ens personlige observationsliste, som findes lige nede under. De instrumenter man klikker man på i f.eks. observationslisten vises automatisk på grafen i højre side af skærmen.

Længere nede i venstre side af skærmen findes knapper for ens åbne positioner og ordrer. Og længere nede igen kan man klikke på de forskellige aktivtyper f.eks. aktieindeks, valutakryds, råvarer, enkeltaktier osv.

Man kan under de enkelte instrumenter finde relevant information om disse fx overnight renteniveauer, margin, kommende nøgletal som kan påvirke det pågældende instrument mv.

Når man klikker på et givent instrument vises dette straks i grafen på skærmen. Lige over grafen finder man købs- og salgsknapper, som man kan klikke på for at åbne et handelsvindue. Dette gennemgås nedenfor.

For de enkelte instrumenter findes en lang række informationssider. Den første – og nok den vigtigste – er grafmodulet (diagram), som straks vises. Herefter vises nøglestatistik med data på instrumentet fx marginkrav, kommende begivenheder, åbne positioner, ordrer mv.

Grafvisning
Grafvisning på Markets platformen fungerer rigtigt godt med flydende visning af kursgrafen og øvrige kursoplysninger. Det instrument der vises, er altid det man senest har klikket på i instrumentlisten i venstre side af skærmen. På selve grafen vises også eventuelle åbne positioner med angivelse af aktuel profit/tab. Særlig sidstnævnte feature er god og meget anvendelig. Ved at klikke på det lille kryds ved siden af en åben position, kan man for eksempel hurtigt lukke positionen enten helt eller delvist. Klikker man i stedet på feltet, der viser aktuel profit/tab, kan man redigere niveauer for stop loss og take profit.

Det er bl.a. muligt, at få vist kursgrafen med candlesticks, se kursdata op til 5 år tilbage i tiden, se volumen (dvs. den volumen kunderne hos Markets bidrager med) for hvert instrument og indsætte en række tekniske indikatorer (over 70 forskellige) på det givne instrument. Det er ligeledes muligt at indtegne støttelinjer, trendkanaler, påføre fibonacci retracements mv., som følger med på de enkelte instrumenter, som man vælger at vise.

Man kan få vist op til 8 grafer ad gangen i samme skærmbillede, hvis man øverst på skærmen vælger menuen “Flere diagrammer”, som er det ikon, der viser nogle vinduer. Det kræver dog en skærm af en vis størrelse, hvis det skal give mening. Det er ikke muligt at trække grafen ud af skærmbilledet, hvis man f.eks. har flere skærme sat op. Ønsker man at få vist grafer på flere skærme, er man nødt til at åbne flere instanser af webtraderen i forskellige browsere. Dette fungerer dog fint, og man kan således have rigeligt med åbne grafer.

Alt i alt må man sige, at grafmodulet på Markets platformen fungerer ret godt.

Nedenfor kan man se en længere præsentation af Markets handelsplatformen på lidt over en times varighed. De forskellige emner i præsentationen er tidsmarkeret, så det er muligt at hoppe frem til netop det emne man gerne vil se, hvis man vælger visning igennem YouTube.

Alarmer
Det er også muligt at indstille forskellige kursalarmer (advarsler) ved øverst til højre på Markets’ webtrader at klikke på ikonet med de 9 prikker, der symboliserer Handelsværktøjsmenuen. Alarmerne kan sættes op de enkelte aktiver på bestemte kursniveauer, procentvise daglige kursudsving, ændring i anbefalinger mv. Man kan sætte alle de alarmer op man ønsker og man kan modtage alarmerne pr e-mail eller via push-beskeder direkte til mobilapp eller i webtraderen.

Handel og ordreindlæggelse
Handel, og herunder indlæggelse af ordrer, sker hurtigst ved at klikke køb eller salg på de enkelte instrumenter i kurslisterne øverst i venstre side af skærmen, hvorefter et handelsvindue åbner, jf. omstående billede. Klikker man på den lille pil øverst til venstre i handelsvinduet vises handelsvilkår for instrumentet. Her kan man finde en række yderligere nyttige oplysninger såsom minimumhandelsvolumen, marginkrav, overnight renteniveau, evt. roll over dato mv.

Markets opererer med 3 ordre/handelstyper, som benævnes Marked, Limit og Stop.

Vælges ordretypen Marked indlægger man en ordre om straks at handle på det aktuelle markedsniveau. Samtidig med ordreindlæggelsen er det muligt at angive stop loss og take profit kursniveauer. Til hvert kursniveau beregnes, hvad ens nettoresultat omtrent vil beløbe sig til omregnet til ens denomineringsvaluta. Det er en ret elegant feature.

I forbindelse med ordreindlæggelsen vises den samlede eksponering man påtager sig (benævnes Værdi) og endvidere det marginkrav man påtager sig omregnet til ens denomineringsvaluta f.eks. danske kroner, hvilket giver et rigtig godt overblik.

Vælges ordretypen Limit, kan man indlægge en afventende ordre på et fastsat kursniveau, som er bedre end det aktuelle markedskurs. Dvs. et lavere niveau, hvis man ønsker at købe (gå lang) og et højere niveau, hvis man ønsker at sælge (gå kort).

Vælger man ordretypen Stop kan man indlægge en afventende ordre, som er “dårligere” end den aktuelle markedskurs. Dvs. et højere kursniveau, hvis man ønsker at købe (dvs. gå lang) til en højere kurs end markedskursen eller et lavere kursniveau, hvis man ønsker at sælge (dvs. åbne en kort position) til en lavere kurs end markedskursen. En Entry Stop købsordre kan man eksempelvis bruge, hvis man gerne lige vil se en vis stigning i markedet inden man selv vælger at købe.

De indlagte ordrer kan så længe de er aktive ses ved ude i venstre side af skærmen, at klikke på Ordrer modulet. Når man har klikket på modulet kan man hurtigt trykke X og annullere en given ordre eller justere limit kurs osv. De ikke eksekverede ordrer kan ligeledes ses på grafen for det enkelte instrument.

Selve ordreindlæggelsen fungerer samlet set godt og er rigtig informativ. Man kan hurtigt lukke åbne positioner eller ændre eksisterende, hvilket naturligvis er væsentligt, hvis markedet f.eks. pludseligt bliver volatilt.

Markets’ handelsplatform som den ser ud som app

Mobilapp 
Det er muligt at downloade en mobilapp til android og til iPhone. Den er særlig brugbar, når man er på farten. Der er tale om en simpel og brugervenlig app, der kan tilbyde de grundlæggende nødvendige funktioner. Udover at kunne handle har man således adgang til kursoplysninger, simpel grafvisning, kursalarmer, support samt depotfunktioner. Det er også muligt at overføre og hæve midler og se depothistorik. Man kan tilgå alle sine forskellige konti og demokonti.

Alt i alt må mobilappen siges at være et udmærket supplement til webtraderen, når man ikke har adgang til denne.

Markeder og produkter
Markets.com tilbyder CFD-handel i over 2200 forskellige produkter fordelt på aktieindeks, råvarer, ETF’er (dvs. passive indeksfonde), enkeltaktier, valutakryds, kryptovaluta samt nogle få obligationer.

Det er væsentligt at hæfte sig ved, at man ved handel med CFD foretager gearede handler, hvilket betyder, at man for at handle en given eksponering alene skal stille en nærmere bestemt margin, dvs. sikkerhedsstillelse, som afhænger af det aktiv man ønsker at handle. Størrelsen på denne margin og dermed gearingsfaktor afhænger af hvilket produkt (aktivtype) man handler. Man kan læse mere om, hvad det vil sige at handle med CFD’er her. Eksempelvis kan man geare det amerikanske Dow Jones indeks 20 gange mens enkeltaktier typisk kan geares 5 gange. Handel med CFD’er er netop på grund af gearingselementet ikke nødvendigvis egnet for enhver, så det anbefales kraftigt, at man sætter sig nøje ind i, hvordan denne type produkter fungerer.

Samtlige udbudte produkter, minimumspreads, gearingsfaktorer mv. kan ses her:
https://www.markets.com/trade/cfd-asset-list/

Prøv vores gratis handelssignaler – LIVE Via Telegram-app

Aktieindeks
Det er muligt at handle både større og mindre indeks fra over 20 lande. Marginkravet er 5% for større indeks f.eks. de tre store amerikanske og det tyske DAX svarende til en gearing på 20 gange mens det for mindre indeks er 10% svarende til en gearing på 10 gange.

Ved handel med indeks skal man typisk som minimum handle 1 lot/1 kontrakt ad gangen. Dog er det muligt at handle en del af de større aktieindeks f.eks. Dow Jones (benævnes US30), SP500 (US500), Nasdaq100 (US Tech100), DAX (Germany 40) og FTSE100 (UK100) i fraktioner ned til 0,1 kontrakt. Er der tale om aktieindeks vil 1 kontrakt udgøre værdien af indekset dvs. den pålydende værdi. Det betyder for DAX handlet via CFD´en Germany 40 ved en kurs på ca. 12600 en eksponering på 0,1 af ca. 12.600 EUR dvs. 1.260 EUR mens SP500 (benævnes USA500) kan handles med en eksponering på ca. 0,1 * 3300 USD dvs. 330 USD.  Man kan typisk handle de store indeks næsten døgnet rundt på alle hverdage med undtagelse af en times tid omkring kl. 23, hvor kontrakterne gøres op.

Ønsker man generelt at handle med en mindre indsats dvs. med lavest mulig eksponering, skal man enten handle de indeks som handles i lave pålydender, eller handle i en fraktion af indekset, hvis dette er muligt. Skulle man f.eks. handle 1 DAX kontrakt udgør værdien af denne pt. ca. 94.000 DKK og kræver derfor en margin på ca. 4.700 DKK ved 5% marginkrav. Men netop DAX kan man handle i fraktioner af 0,1, hvilket betyder, at man kan “nøjes” med en eksponering på ca. 9.400 DKK eller ca. 470 DKK i margin.

Udover marginkravet skal man naturligvis også sørge for at indeståendet på kontoen kan rumme de kursbevægelser, der efterfølgende kan komme, hvis kursen skulle gå i modsat retning af hvad man forventede (og som minimum den vedligeholdelsesmargin, som handelsplatformen kræver man har til rådighed på sin konto for at undgå risikoen for tvangslukning af ens position). Øvrige lave minimumsindsatser kan ses på ovenstående tabel.

Minimumspreadet på DAX er for nærværende angivet til 1,2 mens Dow Jones kan handles til et spread på 2,75.

Enkeltaktier baseret på CFD´er
Ønsker man at handle enkeltaktier baseret på CFD’er, kan man på Markets platformen for nærværende handle over 2200 udvalgte aktie-CFD´er. Det er udover aktier fra de større internationale markeder også muligt at handle udvalgte likvide svenske og norske aktier samt 22 danske aktier. Endvidere er det muligt at handle et antal kinesiske aktier, som er noteret på Hong Kong børsen.

Når man handler aktie-CFD´er er marginkravet typisk 20%, hvilket svarer til en gearing på 5 gange. Der opkræves ikke kurtage i forbindelse med handlen.

Beregnet på et tilfældigt tidspunkt var der hos Markets en bid-ask pris på denne aktie på 111,63 á 111,7 dvs. et spread på 0,07 USD, hvilket udgør ca. 0,06%. Til sammenligning var spreadet, hvis man handlede direkte på den amerikanske børs, på samme tid 0,01 – 0,02 USD dvs. ca. 0,01% – 0,02%. Spreadet hos Markets.com er således en anelse større end ved handel direkte på børsen i den underliggende aktie. Når man handler skal man huske gearingen på 5 gange, som betyder, at man alene skal stille 20% af den valgte eksponering i margin.

Prøv vores gratis handelssignaler – LIVE Via Telegram-app

Råvarer
Der tilbydes handel i 23 forskellige typer råvarer med en gearing på 10 gange bortset fra guld, hvor det er muligt at geare 20 gange. Det er bl.a. muligt at handle US crude oil future ned til 10 kontrakter ad gangen, hvilket giver en eksponering på ca. 400 USD med et tilhørende marginkrav på 40 USD. Minimumspreadet er for olie angivet til 0,4 USD. Guld kan handles ned til 0,3 USD i spread, hvor mindsteinvesteringen er 1 konkrakt (dvs. 1 ounce) til ca. 1900 USD med 5% margin.

Valutakryds
For så vidt angår valutakryds udbydes mere end 50 forskellige kryds, herunder alle de store valutaer samt en del mindre valutaer og de såkaldt eksotiske valutaer. Det er som udgangspunkt muligt at handle døgnet rundt med få undtagelser.

EUR/USD har et minimumsspread på ned til 0,7 pips. Marginkravet for de større valutakryds er 3,33%, hvilket svarer til en gearing på faktor 30. For så vidt angår de mindre valutakryds er marginkravet 5% svarende til en gearing på faktor 20.

Den mindst mulige eksponering vil være 1.000 basisenheder f.eks. 1.000 USD ved handel med EUR/USD valutakryds, så det er muligt at handle valuta med lav eksponering. For så vidt angår EUR/USD betyder det en eksponering på ca. 7.400 DKK med et tilhørende marginkrav på ca. 248 DKK.

Kryptovaluta
Det er muligt at handle forskellige af de større kryptovalutaer med en gearing på typisk 2 gange. Alle kryptovalutaerne handles som CFD-kontrakter, hvorfor det ikke er nødvendigt at besidde en wallet. Man er derfor ikke udsat for at blive hacket eller miste sine værdier på anden vis (bortset fra ved almindelige kursudsving naturligvis).

For så vidt angår bitcoins er marginkravet 50% og det er muligt at handle ned til 0,01 bitcoins ad gangen, hvilket for nærværende svarer til en eksponering på ca. 1.200 DKK med et tilhørende marginkrav på ca. 600 DKK. 

For øvrige kryptovalutaer såsom Ethereum, Dash, Cardano, Litecoin, Ripple mv. er marginkravet ligeledes 50%, hvilket betyder, at man gearer disse med en faktor 2. Det er muligt at handle ned til 0,01 enheder af disse, hvilket for Ethereum betyder en mindsteeksponering på ca. 22 DKK med et tilhørende marginkrav på 11 DKK.

Beholder man sin position over natten bliver man for visse kryptovalutaer opkrævet en relativ høj finansieringsomkostning, hvilket betyder, at det ikke er attraktivt at beholde sin position over længere tidshorisonter. Det er muligt at handle kryptovaluta døgnet rundt hele ugen dog ikke i weekenden.

Blends
Markets har lanceret en lang række temabaserede CFD-fonde, de såkaldte blends, som betyder, at det er muligt at blive eksponeret i et antal aktier inden for f.eks. Social Media, US Tech, E-commerce, Buffet, Cannabis, Trade War Winners, Trade War Losers mv. ved at købe disse fonde. Læs evt. mere om bl.a. Social media blenden i denne artikel.

Det er muligt at geare de enkelte blends/fonde 5 gange, som handles i lave nominelle værdier, hvilket gør, at man kan opnå lave minimumseksponeringer, hvis man skulle ønske dette. Under de enkelte blends kan man se hvilke aktier man specifikt eksponeres i, fordelingen af disse samt hvordan blenden har performet bagud i tiden.

Handelsværktøjer
Markets tilbyder helt gratis en lang række forskellige handelsværktøjer, som kan hjælpe en i forhold til at få fingeren på pulsen på markedet samt udvælge spændende investeringskandidater.

Handelsværktøjerne kan tilgås i toppen af webtraderen ved at klikke på ikonet med de 9 prikker (markeret med en rød cirkel på omstående billede). Under punktet Fundamental kan man bl.a. finde en detaljeret oversigt over kommende væsentlige nøgletal (benævnes Begivenheder), markedskommentarer og relevante markedsnyheder bl.a fra Dow Jones Newswire.

Under kursalarmer kan man oprette nye alarmer f.eks. på kursudviklingen af et aktiv og se en samlet oversigt over de alarmer man har opsat.

Under overskriften Sentiment kan man finde bl.a. se oplysninger om insideres handler i forskellige aktier, hvilket af visse investorer anses som et væsentligt input til ens investeringsbeslutning. Man kan desuden læse forskellige analytikeres handelsanbefalinger og læse forskellige finansbloggeres indspark. Man kan endvidere se hvordan visse hedgefonde har positioneret sig i udvalgte aktier, og hvordan de på det seneste har købt eller solgt aktier.

Endelig har man adgang til det omfattende Videncenter, som bl.a. består af XRay, der er Markets egen nyhedskanal, som mere eller mindre ugen rundt giver adgang til et væld af live udsendelser om markedets tilstand. Udsendelserne indeholder daglige opdateringer på regnskabstal, forex, makronyt mv. Man kan via en smart kalender, jf. billedet nedenfor, se hvornår de enkelte udsendelser er live ligesom man kan abonnere på disse samt se dem efterfølgende. Ser man med live har man ligeledes mulighed for at stille spørgsmål undervejs til de forskellige værter og eksperter.

Har man valgt den avancerede lay-out visning af handelsplatformen, får man i venstre side af skærmen vist fx nyheder, nøgletal mv. Hvad der helt præcist skal vises, kan man selv vælge.

Under Videncenter kan man endvidere finde optagede videoer som fortæller om teknisk analyse, brug af handelsværktøjerne, volatilitet mv. Man kan således finde masser af inspirationsvideoer, som man kan bruge til at lære mere om at trade.

Alt i alt må man sige, at Markets tilbyder adgang til nogle ganske alsidige handelsværktøjer. Det er langt fra alle værktøjerne man nødvendigvis vil have gavn af, men muligheden er der, og det er let af finde rundt i de forskellige værktøjer.

Markets egen videostreamingtjeneste, XRay, sender typisk nyheder om markedet, regnskaber mv. på alle ugens hverdage. Her er rigelig med mulighed for løbende at holde sig orienteret om, hvad der sker verden over. Det er typisk Markets egne analytikere og evt. inviterede gæster, som er værter.

Tvangslukning af CFD baserede positioner
Såfremt saldoen på ens konto falder til under 50% af den opkrævede margin, vil handelsplatformen automatisk lukke en eller flere åbne positioner for at forhindre risikoen for yderligere tab. Man kan finde akkumulerede oplysninger om dette under punktet “Forvaltning af midler” på forsidebilledet af handelsplatformens webbrowser og i mobiludgaven. Årsagen til dette er den såkaldte margin close out regel, som de europæiske børsmyndigheder ESMA, har krævet indført for at beskytte detailinvestorerne mod risikoen for store tab.

Priser
Generelt tilbyder Market.com relativt lave minimumspreads, når man handler CFD baserede produkter. Tidligere opkrævede Markets kurtage ved handel med aktie-CFD´er, men det er heldigvis ikke længere tilfældet.

Beholder man sine CFD positioner åbne i længere tid (dvs. “over natten”), opkræves man finansieringsomkostninger, hvor størrelsen er afhængigt af produkttypen og den valuta produktet handler i. Valutakryds, råvarer og aktieindeks har typisk lavere renteomkostninger end fx aktier og kryptovaluta. De specifikke renteomkostninger for det enkelte instrument kan ses under fanen Nøglestatistikker, når man er logget på handelsplatformen. Den oplyste rente er her pr dag, hvorfor den skal ganges med 365, hvis man ønsker at kende den årlige rente.

Handler man i en anden valuta end den som ens konto er denominieret i, vil man skulle betale et vekselgebyr på 0,6% af bl.a. resultatet af den enkelte handel samt af marginstillelsen. Vekselgebyret for de enkelte handler kan dog undgås ved at oprette en valutakonto i den valuta, man ønsker at handle i. Ønsker man fx at handle guld, olie eller amerikanske indeks kan man med fordel åbne en konto i USD. Man kan åbne de relevante valutakonti under modulet Min Portal, når man er oprettet som kunde hos Markets. Når man veksler mellem konti hos Markets sker det til spotkursen, hvorved man undgår unødige vekselomkostninger. Derfor vil det typisk også bedst kunne betale sig, at overføre DKK til en konto i samme valuta hos Markets fra sin bank.

Normalt bliver man pålagt et inaktivitetsgebyr på 10 USD pr mdr., hvis man ikke handler aktivt på platformen, eller indsætter penge, i en periode på 90 dage, men hvis man er blevet kunde gennem daytrader.dk og er bosiddende i Danmark, slipper man helt for dette gebyr.

Det skal bemærkes, at CFD handel, herunder CFD handel med enkeltaktier, skattemæssigt betragtes som finansielle kontrakter og derfor skal beskattes som kapitalindkomst. Dette medfører ligeledes visse begrænsninger i forhold til udnyttelse af et eventuelt tab. Se mere her om den skattemæssige behandling (link til CFD artikel).
Det skal bemærkes, at CFD handel, herunder CFD handel med enkeltaktier, skattemæssigt betragtes som finansielle kontrakter og derfor skal beskattes som kapitalindkomst. Dette medfører ligeledes visse begrænsninger i forhold til udnyttelse af et eventuelt tab. Se mere her om den skattemæssige behandling.

Indberetning til SKAT
Eftersom Safecap, der driver Markets.com, er en udenlandsk baseret broker, og derfor ikke indberetter til SKAT, er man som kunde selv forpligtet til at forestå dette.

Man skal ikke indberette de enkelte handler, men derimod et samlet nettoresultatet af disse for et givent skatteår. Heldigvis er det i Markets webtraderen øverst til højre under Rapporter muligt at udtrække en kontooversigt (Account Statement), som netop viser ens samlede nettoresultat for en given periode fx et kalenderår.

Har man behov for at opdele netteresultatet på aktivtyper, kan man desuden udtrække en oversigt, der viser ens lukkede positioner fordelt på enkeltinstrumenter. Udtrækket kan gemmes i webformat, hvorefter man f.eks. i Excel med lidt snilde selv kan foretage en opdeling på aktivtyper.

Se mere om de generelle skattemæssige regler for f.eks. CFD handel, og hvordan man indberetter i praksis i vores Skatteguide på daytrader.dk.

Du kan også downloade vores vejledning til indberetning til Skat for netop Markets her.

Kundeservice og åbning af konto

Det er nemt at åbne en konto hos Markets, hvilket kan gøres her. I forbindelse med oprettelsen skal man besvare forskellige spørgsmål om ens finansielle situation, tidligere erfaring med handel mv. Man bliver godkendt til handel så snart Markets har modtaget de nødvendige identifikations- og dokumentationspapirer såsom pas og f.eks. kontoudtog. Den information, Markets skal bruge adskiller sig ikke fra andre handelsplatforme og banker, der lever op til gældende krav. Når man åbner en konto får man samtidig adgang til en demokonto, som man kan bruge til at lære platformen nærmere at kende.

Man kan kontakte kundeservice hos Markets.com døgnet rundt pr. telefon på alle hverdage. Typisk vil man blive mødt af engelsktalende personale. Man kan også kontakte kundeservice via e-mail og livechat, som fungerer ganske fint. Livechat kan typisk anvendes døgnet rundt på hverdage. Man kan eksempelvis åbne en Livechat i Min portal eller man kan klikke her og vælge Open Livechat.

Markets har udarbejdet retningslinjer for eventuelle klager, som man kan læse mere om her. Endvidere har man mulighed for at klage til en “Financial ombudsman”, som er reguleret af de nationale tilsynsmyndigheder. Dette kan man ligeledes læse mere om på linket, der er anført ovenfor.

Markets.coms kundeservice kan kontaktes døgnet rundt pr. telefon på alle hverdage. Typisk vil man blive mødt af engelsktalende personale. Kundeservice kan endvidere nemt kontaktes via e-mail og livechat, som fungerer ganske fint. Vi har kun oplevet hurtig responstid på såvel e-mail som livechat. Livechat kan typisk anvendes døgnet rundt på hverdage.

Man kan finde svar på mange spørgsmål via Markets’ FAQ her.

Overførsel af penge til og fra Markets
I forbindelse med indsættelse af midler opkræver Markets.com ikke selv overførselsgebyr, og tager imod forskellige typer af kredit- og debitkort, bankoverførsler m.v. 

Det er bl.a. muligt at overføre penge via et VISA debitkort, hvilket er helt gebyrfrit, hvis man overfører DKK til en handelskonto hos Markets i DKK. Pengene vil stå på ens konto med det samme, når man har fået verificeret sin konto. Det samme er som oftest tilfældet med andre betalingskort. Overførsel via en “Fast Bank Transfer”, som er en almindelig bankoverførsel i DKK, der foregår via Danske Bank, vil typisk heller ikke være forbundet med gebyrer fra ens egen bank. Det vil typisk tage et par dage før pengene vil være registreret på ens konto.

Det er væsentligt, at man overfører fra en konto eller et kreditkort i ens eget navn, idet beløbet ellers vil blive afvist.

Markets.com opkræver som nævnt ikke gebyrer for overførsler, men i visse tilfælde kan man risikere at egen bank gør. Markets opkræver heller ikke vekselgebyrer, hvis man overfører midler mellem ens forskellige konti i forskellige valutaer. Alle overførsler foregår således til den aktuelle spot valutakurs. Det kan derfor generelt anbefales, at åbne sin konto i DKK og overføre DKK til denne, hvilket i hvert fald med debit/kreditkort typisk kan gøres uden gebyrer. Herefter kan man gebyrfrit veksle til de valutaer man ønsker at handle i.

Ønsker man at hæve sine penge igen tager det typisk nogle dage at overføre penge fra Markets til sin egen konto eller betalingskort. Man skal være opmærksom på, at udgangspunktet er, at Markets skal overføre ens midler tilbage til samme konto eller betalingskort, som pengene oprindeligt kom fra. Har man skiftet bank eller er ens betalingskort udløbet, skal man typisk indsende ny dokumentation for ejerskab af kontoen forinden udbetaling kan finde sted. Markets opkræver ikke gebyrer. Hvis man overfører beløb i anden valuta end DKK, vil ens egen bank formentlig opkræve et vekselgebyr. Eftersom man hos Markets kan veksle uden betaling af tillæg til spotkursen, bør man veksle eventuelle udenlandsk valuta til DKK forinden man overfører sine penge til sin bank.

Prøv vores gratis handelssignaler – LIVE Via Telegram-app

Sikkerhed for indestående
Som privat kunde (detailinvestor) hos Markets (Safecap) risikerer man aldrig mere end sit kontoindestående. Også selv om man gearer sine positioner med CFD’er. Det sikrer gældende EU-regler.

Som detailinvestor er man også dækket i forhold til EU reglerne i tilfælde af Safecaps konkurs og/eller uregelmæssigheder. Her er man dækket med op til 20.000 EUR pr. investor.

Safecap opbevarer kundernes midler adskilt fra Safecaps egne midler i henhold til EU’s finansforordninger og MiFID via såkaldt segregerede kundekonti. Det betyder, at den enkeltes konto holdes separat adskilt fra brokerens egne midler i en evt. konkurssituation. Det er en god sikkerhed.

Eftersom Safecap er underlagt relativt strenge minimumskrav fra EU vedrørende udbud af finansielle tjenesteydelser adskiller selskabet sig ikke nævneværdigt fra de øvrige EU udbydere på markedet, hvad angår ovenstående. 

Konklusion
Markets.com er en glimrende broker, især for tradere, der ønsker en overskuelig handelsplatform med masser af handelsværktøjer og mulighed for at foretage handler med lav eksponering og med lave handelsomkostninger. Grafpakken og det store udbud af instrumenter medvirker ligeledes til at gøre platformen til en fornøjelse at handle på.

Eftersom Safecap, der driver Markets.com, er en udenlandsk broker, er man selv forpligtet til at indberette sit nettoresultat til SKAT og sørge for at gemme behørig dokumentation for dette. Heldigvis giver platformen forholdsvist gode muligheder for at trække data ud til dette formål. Daytrader udarbejder årligt en vejledning til hvordan man som Markets kunde lettest indberetter til Skat. Vejledningen kan downloades her.

Spreadmæssigt ligger Markets.com relativt godt til sammenlignet med konkurrenterne. For at undgå valutavekslingsomkostninger fra den løbende handel, kan man oprette valutakonti i de respektive valutaer man ønsker at handle i, og sørge for at overføre danske kroner til en konto i danske kroner hos Markets.

Er man nybegynder, vil det give ekstra tryghed at vide, at man ikke kan risikere mere end sit kontoindestående, og at man præcist ved hvornår ens positioner bliver lukket ned, hvis markedet skulle gå imod en.

Vil man gerne prøve det hele af anbefaler vi, at man gør brug af den gratis demokonto forinden man handler med rigtige penge.

 

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Prøv Markets.com

Når du åbner en konto hos Markets, vil du kort efter blive ringet op af en dansk support-medarbejder, der vil sikre sig, at du finder dig godt til rette på handelsplatformen. Det kan være et udenlandsk nummer, men det er en dansktalende support-medarbejder.

CFD’er er komplekse finansielle instrumenter og heraf følger en høj risiko for at miste sine penge hurtigt på grund af muligheden for høj gearing. {{procent}} af private konti mister penge, når de er involveret i handel med CFD’er hos denne udbyder. Du skal overveje, om du har nok viden om, hvordan CFD’er virker, om du har råd til indgå i handler, hvor der er høj risiko for at miste dine penge.

Preview af Markets.com:

Daytrader.dk kan i visse tilfælde modtage kommission og/eller betaling for annoncering fra Markets.com eller andre af de handelsplatforme, der er omtalt her på siden. Daytrader.dk tilstræber dog 100% objektivitet i lighed med, hvad man genfinder hos andre typer professionelle medier og deres annoncører. Indtægterne fra annoncering er med til at sikre, at vi også fremover kan levere de bedste guides og det bedste indhold om daytrading.



no

Headline Handelsplatform

Disclaimer Headline Til orientering:

Disclaimer Text {{procent}} af private mister penge ved at handle CFD hos denne udbyder. Du bør overveje, om du forstår, hvordan CFD’er fungerer, og om du har råd til at risikere at miste dine penge. Daytrader.dk modtager betaling fra brokere, der er omtalt på siden. På den måde finansieres siden.

Disclaimer remove close dialogbox 1

Disclaimer set loss procent company markets