Nu sker det! Bitcoin eksploderer opad

Nogle ryster på hovedet, mens andre gnider sig i hænderne. I løbet af det seneste døgn har prisen for 1 bitcoin været tæt på 16.000 dollars, og det vil sige, at man skulle bruge 100.000 danske kroner for at købe en enkelt bitcoin.

Man skal i skrivende stund slippe tæt på 100.000 danske kroner for at købe en enkelt bitcoin.

Daytrader.dk har tidligere i år skrevet flere artikler om, hvilket potentiale der kunne være for bitcoin – baseret på det faktum, at der kun kommer til at blive skabt 21 millioner bitcoin i alt. Denne begrænsning i udbuddet af bitcoin har vist sig at være en meget stærk sikkerhed mod inflation.

I modsætning til almindelige valutaer kan der ikke skabes flere bitcoin, og det er en af årsagerne til, at afkastene har været stabilt høje. I gennemsnit er prisen steget 200% om året, siden kryptovalutaen blev skabt i 2009. De seneste år har udviklingen også været stærk med et afkast på 87% i 2019, og over 100% i år indtil nu.

Hvis du gerne vil dykke mere ned i, hvad potentialet er i de kommende måneder og år, så afholder vi onsdag eftermiddag afholder et gratis webinar, hvor vi analyserer udviklingen inden kryptovaluta, primært bitcoin.

>>>Du kan tilmelde dig webinaret her: Bitcoin eksploderer opad – hvad nu?

Ifølge mange analytikere er den nuværende politiske situation også meget positiv for kryptovalutaen.

”Bitcoin er den store vinder i det nuværende makroøkonomiske miljø. Som vi så i forbindelse med likviditetskrisen i 2008, så klarer aktiver, der opfattes som en afdækning i forhold til inflation, sig godt, når centralbankerne træder ind med kvantitative lempelser,” siger Anthony Pompliano fra Morgan Creek Digital Assets til Reuters Bureau.

Den amerikanske centralbank har signaleret, at den vil gøre, hvad der skal til for at hjælpe den amerikanske økonomi, og det vil medføre, at der kommer flere penge ud i samfundet, hvilket forventes at føre til en ustabil dollar. Og dermed en stærkere bitcoin, mener kryptotilhængerne.

Bitcoin har haft et stærkt opsving over de seneste uger efter at den digitale betalingstjeneste Paypal annoncerede, at de ville gøre klar til, at man kan foretage betalinger med kryptovaluta på deres platform. Dette har gjort det mere sandsynligt, at bitcoin og eventuelt andre kryptovalutaer i højere grad kan blive blåstemplet som en almindelig betalingsform.

”Den traditionelle finansverden har været skeptisk over bitcoin, men det er nu klart, at kryptovalutaen ikke forsvinder, og derfor begynder man i højere grad at se en klarhed omkring regulering af aktivet på globalt plan,” siger Dave Chapman, som er administerende direktør i OSL, som er en kryptovaluta-platform fra Hongkong.

Du kan investere i Bitcoin, Ethereum, Ripple, m.fl. hos Markets. Se mere her

Samtidig oplever man, at en række børsnoterede virksomheder i stigende grad har aktiviteter, som er relateret til bitcoin. Den mobile betalingstjeneste Square meldte i oktober ud, at virksomheden har opkøbt for 50 mio. dollars bitcoin. Prisen var under 11.000 dollars for en bitcoin på det tidspunkt. Jack Dorsey, medstifter af Square, udtalte i den forbindelse, at han ser bitcoin som Internettets ”native currency”, altså den valuta som er den oprindelige valuta på nettet. Dorsey er også kendt for at være en af stifterne af det sociale netværk, Twitter.

Stærkt teknisk signal

Research fra Coindesk viser, at de seneste stigninger er sket under stor volumen.

En anden meget stærk kraft, som igennem flere år har drevet bitcoin-prisen opad er FOMO – the Fear Of Missing Out. I forbindelse med, at prisen stiger, så er der et stigende antal mennesker, som føler sig ukomfortable, hvis der underinvesteret i bitcoin, eller endnu værre – ikke er investeret i bitcoin endnu. Ironien er, at jo dyrere bitcoin er, jo mere uimodståelig bliver den.

I løbet af de seneste to uger har man oplevet en stadig stigende volumen af køb, særligt under de stærke stigninger den 21. oktober og den 5. november, hvor prisen i begge tilfælde steg med over 1000 dollars på en dag. Når stigninger sker baseret på stærk volumen, så er det almindeligvis et kraftigt teknisk signal, som giver en øget sandsynlighed for yderligere prisstigninger. Ud fra teknisk analyse er langt de fleste analytikere enige om, at vejen op til ”all time high” i 20.000 dollars nu er banet.

Ser man på antallet af Google-søgninger på verdensplan, så er søgevolumen på ”bitcoin” fordoblet over det seneste døgn, og det plejer også at være et signal, som kan pege i retning af yderligere prisstigninger.

Antallet af Google-søgninger på bitcoin er steget på verdensplan over den seneste uge.

Bitcoin er naturligvis berømt – og berygtet – for sin meget kraftige volatilitet, og mange amatør-investorer har brændt fingrene, særlig omkring den tidligere top i december 2017, hvor prisen først mangedoblede op til toppen omkring 20.000 USD, og derefter faldt ekstremt kraftigt over det næste år, helt ned til under 4000 dollars. Det kan naturligvis ske igen. Mange af disse investorer hørte for sent om bitcoin, købte tæt på toppen i 2017 og tabte derefter mange penge, og det kan have afskrækket nogle fra at tage en tur mere i rutsjebanen.

Men for dem, der har holdt bitcoin på den lange bane, har det været en fantastisk investering. Som bitcoin-analytikeren og Twitter-brugeren Plan B skriver:

”Bitcoin er det bedst performende aktiv i år, de sidste 5 år og de sidste 10 år. Selv hvis man ser på et risikojusteret afkast, så slår bitcoin alle andre aktiver år efter år. Så hvad er din grund for ikke at have bitcoin i din investerings-portefølje?”

Du kan svare på spørgsmålet, og skrive din holdning til bitcoin i kommentar-feltet herunder.

Du kan investere i Bitcoin, Ethereum, Ripple, m.fl. hos Markets. Se mere her

Skriv dig op til webinar om bitcoin

 

Hvis du ikke ser ovenstående tilmeldings-formular, kan du klikke den frem her.