Ny opkøbsmulighed i guld

Af Peter Arendt, professionel trader, minagro.dk

Guldprisen har sat sig en anelse hen over de seneste uger. Men ikke voldsomt meget og her i denne uge ser det ud til at guldprisen igen er ved at gøre sig klar til nye stigninger. På aktiemarkedet har der været positive kurstakter i nu godt tre uger. Derfor er det også ret besynderligt at guldprisen ikke er faldet mere end den er. Når aktierne stiger så er det normalt et tegn på at investorerne sælger ud af sikkerhavn i guld. Det er bare ikke rigtigt tilfældet. I stedet fastholder guldprisen den kraftige optur der satte ind for nu godt et år siden.

Anbefaling: Køb

Aktuel pris er: 1.504 pr. troy ounce.

Jeg gik i køb igen på guld på bruddet over 1.286 dollar. Dette køb blev bekræftet med bruddet op over 1.450 dollar. Næste købsmulighed fremkommer ved brud op over 1.558 dollar. Man kan dog godt argumentere for køb allerede i dag. Målet ligger fortsat helt op ved 1.900 dollar. Salgsstop for mit køb fastholder jeg ved 1.479 dollar. Dermed har jeg allerede sikret en god profit.

Prøv vores gratis handelssignaler – LIVE Via Telegram-app

De seneste ugers lille nedkorrektion i guldprisen er derfor at betragte som en købsmulighed i guld. Samtidig er det en kraftig indikation på, at vi ikke kan stole på de stigninger vi de seneste uger har oplevet på aktiemarkederne verden over. Som beskrevet tidligere på ugen, så er denne opadgående bevægelse vi lige nu oplever på aktiemarkedet at betragte som en salgsmulighed og ikke som en mulighed for igen at investere i aktier. For så længe guldprisen stiger, så er der stor sandsynlighed for et snarligt kollaps på aktiemarkedet.

Guldprisen har været stigende siden august måned sidste år, hvor den var ende og ramme et lavpunkt i 1.160 dollar pr. troy ounce. Trenden vendte teknisk set fra ned til op på den korte bane, med bruddet op over gammel modstand i 1.286 dollar pr. troy ounce tilbage i december måned sidste år. Med bruddet gik jeg derfor atter i køb på guld. Dette køb er intakt i dag. I nedadgående retning er der i første omgang støtteniveau ved 1.479 dollar pr. troy ounce. Et brud her under vil være et lille svaghedstegn. Derfor vil jeg tage profit hjem på mit køb med brud her under og i givet fald vil jeg afvente at købe guld igen lidt længere nede i grafen. Indtil da fastholder jeg mit køb af guld fra 1.286 dollar.

I sidste uge var guldprisen oppe og ramme et nyt toppunkt i 1.558 dollar pr. troy ounce. Bryder guldprisen her over, vil op-trenden blive bekræftet og der vil komme et nyt teknisk købssignal. I givet fald vil jeg flytte mit stop op til denne uges bund ved 1.484 dollar for dermed at sikre en rigtig god profit i mit køb siden 1.286 dollar.

På lang sigt har guldprisen gennem de seneste 6 år ligget og handlet i et stort sidelæns handelsinterval. Intervallet går fra bund og støtte i godt 1.000 dollar og op til top og modstand i de førnævnte godt 1.450 dollar pr. troy ounce.

Prøv vores gratis handelssignaler – LIVE Via Telegram-app

I dag handler guldprisen til 1.504 dollar pr. troy ounce. Dermed har guldprisen brudt intervallet i opadgående retning godt og grundigt. Med det afgørende brud i opadgående retning er der fremkommet en stor bundformation, der udviklet sig siden 2013. Dermed har guldprisen nu vendt mere end 6 års sidelæns intervalhandel til en ny langsigtet op-trend.

Målet for guldprisen ligger nu oppe ved nogle gamle historiske toppe fra 2011 i omegnen af 1.900 dollar pr. troy ounce. Skulle guldprisen nu fortsætte mod 1.900 dollar, vil vi i givet fald kunne opleve en stor finansiel krise med store kursfald på aktiemarkedet til følge.

De tekniske indikatorer udviser styrketegn og signalerer dermed, at guldprisen nu potentielt kan søge op mod gamle historiske toppe omkring de før nævnte 1.900 dollar pr. troy ounce.

red: Guld kan f.eks. købes på handelsplatformen Markets med gearing under navnet GOLD.

Prisen på guld på en ugegraf

 

Peter Arendt samarbejder med daytrader.dk. Han leverer analyser af aktier, forex og afgrødepriser. Peter Arendt har også et mentorforløb for nye investorer og tradere, som gerne vil lære mere om, hvordan de kan optimere deres portefølje og håndtere risikostyring bedre. Vil du vide mere om mentorforløbet, kan du kontakte Peter Arendt her