Holdningen til investeringscasen i Ørsted er omskiftelig i analysehuset Morningstar.
Anbefalingen er netop løftet to trin til “køb” fra sælg”, mens kursmålet er hævet til 170 kr. fra 94,49 kr., viser data fra Bloomberg News.
Det er ellers ikke mere end to dage siden, at Morningstar sænkede sin anbefaling til “sælg” fra “køb” og i samme ombæring skar kursmålet til 94,49 kr. fra 157,29 kr.
Sænkningen faldt sammen med offentliggørelsen af prospektet for Ørsteds kapitalforhøjelse på 60 mia. kr., der blandt andet indeholdt muligheden for at købe nye aktier for 66,60 kr. for eksisterende aktionærer.
Onsdag handles aktien i Ørsted for første gang eksklusive retten til fortegningsretter, der med knap en times handel tilbage handles for 6,04 kr. Aktionærer i Ørsted har modtaget 15 fortegningsretter per aktie i Ørsted. Der går syv tegningsretter på én ny aktie, der kan tegnes til 66,60 kr.
Aktien i Ørsted stiger onsdag 3,4 pct. til 109,85 kr.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER