S&P500: Pas på bull-trap

Af Peter Arendt, professionel trader

Donald Trump har succes. Det kan godt være han ikke er verdens mest populære politiker. Men i USA gør han det godt. Eller det vil sige, han har stor succes med at skubbe aktiekurserne op, så de nu er tæt på at slå nye kursrekorder. Det fremgår med alt tydelighed, hvis vi kigger på det ledende amerikanske S&P500 index. Det amerikanske aktie-index S&P500 nærmer sig gamle kursrekorder. Men kan det virkelig passe, at aktierne skal fortsætte opturen, der allerede har varet i 10 år. De længste optur nogensinde.

Handelsstrategi

Aktuel kurs er 2.892 dollar.

Jeg tog gevinst på min tidligere short og salgsanbefaling på S&P500 nede ved 2.615 dollar. I stedet afventer jeg nu situationen. Ved brud op over kursrekord i 2.940 dollar vil jeg igen købe S&P500 – men forsigtigt, da jeg tror der er stor risiko for et falsk brud og en ny nedtur hen over sommermånederne. Derimod vil brud under 2.780 dollar få mig til at åbne op for et nyt salg og dermed en ny short i S&P500.

Prøv vores gratis handelssignaler – LIVE Via Telegram-app

Efter den kraftige nedtur hen mod afslutningen af 2018 har S&P500 oplevet en ligeså kraftig stigning hen over de seneste mere end nu tre måneder. Det betyder, at S&P500 lige nu handles til kurs 2.893 dollar, efter ved indgangen til 2019 at havde været nede og bunde ud til en kurs i blot 2.314 dollar. Dermed nærmer S&P sig gamle kursrekorder fra sidste år ved 2.940 dollar. Endda med hastige skridt. Ved brud her over vil vi få et signal til at index`et skal mod nye rekorder og nye højder. Derfor vil jeg gå i køb på S&P500 ved brud op over dette modstandsniveau.

Under et bulltrap bliver traderne snydt til at tro, at markedet skal videre op.

Der er dog også endnu en gang risiko for, at vi i givet fald vil stå overfor et såkaldt bull-trap. Det vil sige en fælde, hvor aktierne ligesom sidste år lige netop bryder gamle kursrekorder, for så efterfølgende at påbegynde en ny nedtur. Derfor vil jeg i givet fald være meget forsigtig med køb af S&P500, til trods for et brud op over kursrekorden i 2.940 dollar.

Indtil S&P har brudt gennem 2.940 dollar forholder jeg mig derfor fortsat afventende med handel i det store amerikanske index. Skulle de kurssvage takter atter sætte ind, hvilket jeg forventer kommer før eller siden, vil jeg stå klar med endnu et salg.

I nedadgående retning er der i første omgang støtte ved nogle bunde i 2.780 dollar. Et brud her under vil betyde, at den korte trend i givet fald atter vender til ned og derfor vil et brud under 2.780 dollar frembringe et signal til salg.

Skulle vi vitterligt få et vedvarende brud op over 2.940 dollar, så vil den tekniske analyse fortælle os, hvis det da ikke er et bull-trap som forklaret ovenfor, at S&P efterfølgende har teknisk mål oppe i området omkring 3.500 dollar. Det er svært at forestille sig, at aktiemarkedet skal fortsætte nu næsten 10 års konstant optur mod et så højt niveau. Det vil i givet fald ikke kun være den længste konstante optur på aktiemarkedet nogen sinde, det vil ligeledes være et kursniveau som aktiemarkedet vil få svært ved at bære. Højt at flyve dybt at falde.

Prøv vores gratis handelssignaler – LIVE Via Telegram-app

Så selvom de tekniske indikatorer udviser styrketegn og selvom vi skulle få et brud op over gamle kursrekorder, så har jeg svært ved at forestille mig, at aktiemarkedet skal op mod 3.500 dollar lige foreløbigt. Vi ved da også af gammel historie, at aktiemarkedet har det med at gå ind i en nedtur hen over maj måned. En nedtur der normalt varer hen over sommermånederne.

S&P 500 på en ugegraf

Peter Arendt samarbejder med daytrader.dk. Han leverer analyser af aktier, forex og afgrødepriser. Peter Arendt har også et mentorforløb for nye investorer og tradere, som gerne vil lære mere om, hvordan de kan optimere deres portefølje og håndtere risikostyring bedre. Vil du vide mere om mentorforløbet, kan du kontakte Peter Arendt her