Kan det give mening at stifte et selskab (aktieselskab eller anpartsselskab) og investere sine midler igennem dette?
Hvis man kan leve med det administrative bøvl og dertilhørende omkostninger og samtidig har en vis investerbar formue, så kan man i hvert fald opnå visse fordele. Men formentlig vil det ikke være besværet og omkostningerne værd for de fleste. Besidder man i forvejen et selskab og evt. har andre aktiviteter i dette vil de samlede omkostninger relativt set være mindre og fordelene større. Man slipper ikke som sådan billigere i skat af sine investeringer i sidste ende, men man får mulighed for selv at bestemme, hvornår man skal beskattes privat af sine investeringer (indkomstudjævning) og eventuel mulighed for at trække visse erhvervsrelaterede udgifter fra i selskabet. Dette kan give nogle muligheder for at optimere ens beskatning over tid.
Hvis man investerer i værdipapirer via en enkeltmandsvirksomhed eller et I/S (virksomheder) gælder andre regler end for selskaber rent skattemæssigt. Disse virksomhedstyper er ikke selvstændige juridiske enheder, hvorfor man i stedet beskattes som privat individ. Investering i værdipapirer anses i virksomheder som udgangspunkt for en hævning i privat regi og vil blive beskattet derefter.
Hvis man for sin virksomhed anvender virksomhedsskatteordningen, har man dog visse muligheder for at investere. Virksomheder, som er omfattet af ordningen, beskattes således af ”godkendte” gevinster og udbytter som virksomhedsindkomst efter lagerprincippet med 22%. Det er primært f.eks. investeringsselskaber (uanset om disse er omfattet af Skats positivliste eller ej) samt akkumulerende investeringsforeninger, som man kan investere i igennem denne ordning. Man kan ikke investere midler i enkeltaktier og udbyttebetalende aktiebaserede investeringsforeninger (IMB´er) uden at det har skattemæssige følger.
Er man seriøs med hensyn til at trade og investere, bør man derfor overveje, om ikke man samlet set vil kunne opnå flere fordele ved at gøre det igennem et selskab – evt. som supplement til ens øvrige investeringer i frie midler. Besidder man allerede et holdingselskab eller et andet selskab med likvide midler, som ikke umiddelbart skal anvendes, kan det være oplagt at investere disse midler i stedet for eventuelt at udbetale dem eller blot lade midlerne stå kontant.
En af fordelene ved at investere igennem et selskab er, at man løbende kun betaler 22 pct. i selskabsskat og dermed kan geninvestere sin gevinst. Hvis man investerer som privatperson og løbende betaler f.eks. 42 pct. skat af sit overskud, så er forskellen på den kapital, man har mulighed for at geninvestere ganske stor, som henholdsvis privatperson og selskab. Og med renters rente vil der over en årrække hurtigt kunne blive tale om betydelige beløb. I sidste ende vil man dog skulle beskattes privat, når man trækker pengene ud af selskabet i form af løn eller udbytte. Den løbende beskatning kan også være en fordel f.eks. hvis man handler kryptovaluta, hvor der ikke er symmetri mellem beskatningen af gevinster og fradrag for tab. Det samme er ligeledes tilfældet i forhold til investeringer, som beskattes som kapitalindkomst, men ikke i helt samme omfang som spekulation i kryptovaluta.
|
Kort sagt er der følgende fordele og ulemper ved at trade gennem et selskab:
Fordele:
- Billigt at stifte, hvis man selv kan klare det (670 kr. via virk.dk. Man kan oprette sit selskab her)
- Selskabsskatten blev fra og med 2016 sat ned, og der betales i dag 22% i selskabsskat
- Der stilles ikke krav om revision for mindre selskaber
- Mulighed for selv at bestemme hvornår personlig beskatning skal ske, hvilket gør det muligt at optimere ens skattemæssige situation
- Mulighed for i et vist omfang at fratrække relaterede udgifter for eksempel til computer, skærme og andre udgifter, som er relateret til trading
- Afkast af investeringer beskattes ensartet efter lagerprincippet (kan dog også siges at være en ulempe, da man så ikke kan udskyde beskatningen) – men beskatningen er i visse tilfælde knap så kompliceret, som hvis man er privatperson
Ulemper
- Kapitalindskud min. 40.000 kr. i et ApS – min. 400.000 kr. i et A/S
- Stiftelsesomkostninger (hvis man har brug for hjælp til stiftelsesdokumenter mv.)
- Revision (hvis man har brug for dette)
- Regnskab og bogføring (især hvis man har brug for hjælp til dette)
- Eventuelle gebyrer til ens bank
- Et vist tidsforbrug på administration, herunder på forskellige former for dokumentation, må forventes
- Fra 1. januar 2018 skal alle virksomheder som handler værdipapirer have en såkaldt LEI-kode, som årligt koster penge
- Man bliver typisk lagerbeskattet af eventuelle urealiserede gevinster (som ved pensionsordninger)
- Gearede investeringer kan hos visse udbydere typisk de traditionelle banker kræve personlig hæftelse fra ejeren af selskabet
Selv om der umiddelbart er mange væsentlige fordele ved at stifte et selskab, så er skattereglerne for investering via et selskab de senere år blevet strammet, så der ikke længere er nogen ekstraordinær skattemæssig fordel. Tidligere kunne man for eksempel sælge børsnoterede aktier skattefrit efter 3 års ejerskab, men det er nu blevet ændret. Omvendt er mulighederne for udnyttelse af tab generelt forbedret, selskabsskatten er fra og med indkomståret 2016 nedsat til 22%, kravet til kapitalindskud er blevet sat ned, selskabsloven er blevet lempet med færre krav til for eksempel ledelse og indretning af selskabet, og kravet til revision af mindre selskaber er fjernet under visse betingelser.
Som udgangspunkt beskattes afkast af investeringer i et selskab ensartet – uanset type af investeringsprodukt – efter lagerprincippet. Tab kan fradages i anden selskabsindkomst eller overføres til modregning i fremtidig gevinst. Udgifter til løn og visse relaterede udgifter kan også fratrækkes.
| Gratis kurser i aktiv trading. Se vores automatiske forløb. Online kurser i trading |
Valg af selskabsform
Der stilles de mindst restriktive krav til stiftelsesdokument, ledelse, revision mv. ved stiftelse af et anpartsselskab (ApS) sammenlignet med fx et aktieselskab (A/S). Et ApS skal have en selskabskapital på mindst 40.000 kr. (evt. i form af et aktiv, som skydes ind i selskabet), mens et A/S kræver mindst 400.000 kr. i selskabskapital. Tidligere kunne man også stifte et såkaldt iværksætterselskab med et indskud på bare 1 kr., hvorefter man over årene skulle oparbejde en selskabskapital som i et ApS. Det har siden 2019 ikke været muligt at oprette nye iværksætterselskaber.
Beskatning af udbetalinger fra selskabet
Udbetalinger fra selskabet vil enten blive betragtet som løn, og dermed blive beskattet som personlig indkomst – eller som udbytte, og dermed blive beskattet som aktieindkomst.
Udbetaling som løn beskattes som nævnt som personlig indkomst, og man skal derfor også betale 8% i arbejdsmarkedsbidrag. Samtidig kan man så få beskæftigelsesfradrag på 10,65% for indkomst op til ca. 423.500 kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag, hvilket vil sige maksimalt fradrag på op til 45.100 kr. i 2024. Herudover får man også et mindre jobfradrag på 4,5% dog maks. 2.800 kr. af indkomst over ca. 216.000 kr. Man skal mindst tjene ca. 278.300 kr. for at få fuldt fradrag. Læs mere om beskæftigelses- og jobfradrag her.
Marginalskatten inkl. arbejdsmarkedsbidrag men ekskl. kirkeskat op til topskattegrænsen på 588.900 kr. er ca. 38,4% i en gennemsnitskommune i 2024. I visse kommuner er marginalskatten dog et par % point lavere end dette. Har man anden lønindtægt eller andet, der beskattes som personlig indkomst, vil man naturligvis skulle lægge dette oveni den udbetaling man foretager fra selskabet.
Beskatningen som personlig indkomst vil i de tilfælde, hvor man havner over topskattegrænsen være ca. 55,9% i en gennemsnitskommune.
Lønudbetalingen vil kunne fratrækkes i selskabet på linje med andre relevante udgifter.
|
Læs eventuelt mere om marginalskatter her hos Skatteministeriet.
Udbetaler man udbytte fra sit selskab, beskattes dette i 2024 som aktieindkomst med 27% op til progressionsgrænsen på 61.000 kr. (dobbelt op for samlevende ægtefæller) og 42% over dette beløb. Oveni skal man så tillægge selve selskabsskatten på 22% for at beregne den samlede skat. Investerer man i forvejen i aktier ol. for frie midler, vil gevinster og udbytter fra disse potentielt også lægge beslag på aktieindkomstens progressionsgrænse.
Mulighed for at trække udgifter fra i selskabet
SKAT vil naturligvis ikke godkende, at man trækker hvad som helst fra i et selskab, der udelukkende benyttes til investering. Udgangspunktet er, at udgifter erhvervsmæssigt skal være relaterede til driften i selskabet. Det må antages, at SKAT for eksempel vil godkende fradrag for udgifter til computer med sædvanligt tilbehør, skærme, internetforbindelse og mobiltelefon. En mobil vil dog højst sandsynligt udløse en multimediebeskatning på 3.200 kr. årligt. Læs mere her hos Skat om dette. SKAT godkender for tiden software, printer og computerskærme op til 26” som værende sædvanligt tilbehør, og dermed ikke selvstændigt skattepligtigt ud over multimediabeskatningen.
Det burde også være muligt at fratrække relevant litteratur, aviser, nyhedsbreve og visse kurser. Mulighederne for fradrag vil givetvis også være afhængig af handelsomfang, tidsforbrug og opnået økonomisk resultat i selskabet, set i forhold til anden beskæftigelse som lønmodtager eller andet. Anvender man også sit selskab til andre aktiviteter, vil der sandsynligvis være endnu bedre muligheder for at trække forskellige former udgifter fra.
Anvender man et lokale, der indgår som en del af sin private bolig, må man ikke kunne bruge disse lokaler privat, hvis man ønsker at trække udgifterne til dette fra. Det er ikke nok, at lokalerne rent faktisk ikke bliver brugt privat. Et rum, der er indrettet til kontor, vil ifølge SKAT for eksempel næsten altid kunne bruges privat og kan derfor ikke trækkes fra.
Skrivebord, skab og øvrigt kontorinventar kan man dog få helt eller delvis fradrag for, hvis man kan dokumentere eller sandsynliggøre, at man bruger udstyret i selskabet/virksomheden. Bruger man for eksempel inventaret halvdelen af tiden i sin virksomhed og halvdelen af tiden privat, kan man trække 50 procent fra i sit selskabs årsregnskab.
| Gratis kurser i aktiv trading. Se vores automatiske forløb. Online kurser i trading |
Såfremt man har fravalgt revision, må det antages, at man i højere grad vil skulle kunne dokumentere nødvendigheden i, at selskabet skal bære konkrete udgifter i stedet for en selv i privat regi. Alternativt at SKAT vil lade selskabsejeren blive beskattet af i hvert fald dele af goderne. Har man ikke helt styr på sine bilag, sin bogføring og sit regnskab, vil det næppe heller gavne.
Læs mere hos Skat om fradragsmuligheder for en virksomheds udgifter her.
Og læs mere om regnskab og bogføring her.
Hvordan stifter man et selskab?
For at stifte et selskab skal man hos Erhvervsstyrelsen udarbejde og underskrive et stiftelsesdokument og lade det registrere, hvilket koster 670 kr. Man kan oprette sin virksomhed via www.virk.dk. Man skal desuden sørge for at en selskabskapital indbetales, hvis man f.eks. opretter et ApS.
Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en fin vejledning vedrørende stiftelse af et selskab (kapitalselskab), som kan findes her: https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-stiftelse-af-aps-og-as
Såfremt man ikke har lyst til at gøre det selv, er det muligt over internettet at købe billige standardløsninger, for eksempel hos en advokat eller en anden udbyder.
Fravalg af revision
Et kapitalselskab, anpartsselskab/aktieselskab eller iværksætterselskab, kan fravælge revision når selskabet to regnskabsår i træk ikke overskrider to af følgende tre grænser på balancedagen:
- en balancesum på 4 mio. kr.
- en nettoomsætning på 8 mio. kr. og
- et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret.
Indgår et holdingselskab i en selskabskonstruktion, vil det ligeledes være muligt at fravælge revision, hvis ovenstående betingelser er opfyldt.
Fra 1. januar 2018 skal alle selskaber mv. besidde en LEI-kode for at kunne handle værdipapirer
Siden 1. januar 2018 har alle selskaber mv. skullet besidde en LEI-kode for at kunne handle værdipapirer. Det er nogle internationale regler som medfører, at det er nødvendigt for alle selskaber og virksomheder, som handler med værdipapirer, at have en såkaldt global identificeringskode (Legal Entity Identifier, LEI). Formålet skulle være en bedre beskyttelse af investorer i værdipapirer, men udgør desværre samtidig en ekstra årlig omkostning. Søg i din browser på ”LEI kode” for at finde en passende udbyder. Man kan bl.a. bestille en kode hos https://da.nordlei.org/. Koderne er forbundet med både et opstartsgebyr og et årligt gebyr.
Læs mere om LEI-koder hos GLEIF – den officielle LEI-hjemmeside: https://www.gleif.org/en/
| Oversigt over samtlige artikler i “Skatteregler for tradere”:
>>> Forstå skat for tradere på 5 minutter Har du svært ved at forstå de mange begreber og ord, så tag et kig i vores Ordbog for tradere. Artiklerne er skrevet af cand.merc.jur. Andreas Damgaard og er senest ajourført i løbet af 2024. Ansvarsfraskrivelse: |
yes
Headline Skat
Disclaimer Headline Til orientering:
Disclaimer Text Hos daytrader.dk skaber vi gratis indhold og læringsforløb for jer brugere. Det kan vi blandt andet gøre, fordi vi indgår samarbejde med brokerne, der betaler for omtale på siden.