Trods fald: Krypto bliver mere og mere anerkendt

Tusindvis af kryptoinvestorer er tæt på at miste modet i disse dage, hvor et stort antal kryptoer tilsyneladende bliver ved med at falde i pris. Det er en brat opvågen efter nytårets enorme stigninger, men i historisk perspektiv er der intet unormalt ved, at en ny teknologi oplever enorm volatilitet i begyndelsen af sin levetid.

Kryptovalutaerne optræder nu i nyhedsmedierne – i både gode såvel som dårlige tider.

Der er god grund til at være skeptisk over for mange kryptovalutaer, men bag de dystre kurstal er sandheden, at blockchain-teknologien og flere af de store kryptovalutaer i øjeblikket nyder mere og mere anerkendelse hos regeringer og myndigheder mange steder i verden.

Alt tyder på, at Krypto-valutaerne og blockchain-teknologien bliver mere og mere udbredt og accepteret på verdensplan, og selv om mange endnu bevarer deres skepsis, så har flere og flere lande og store institutioner begyndt at udtale sig positivt og også aktivt deltage i krypto-teknologiens udvikling.

Markedsmæssigt giver det mening at sammenligne blockchain-teknologien med, hvordan det gik tidligere teknologier som f.eks. internettet og mobil-teknologien, da disse begyndte at komme frem. Dengang blev internettet mødt med samme forundring på nyhedsstationer og i talkshows; Hvad skulle man egentlig bruge hjemmesider til? Hvorfor skulle der være brug for så mange hjemmesider?

Det virkede uforklarligt og alt for omfangsrigt. I dag har historien imidlertid bevist, at der var plads til dem alle.

Når man generelt læser markedet som trader, er det derfor altid vigtigt at prøve at få en idé om, hvor hvor langt den globale udvikling er nået i det pågældende instrument; i dette tilfælde krypto-valutaer og blockchain-teknologi.Der er allerede masser af nyheder omkring de negative holdninger til krypto og blockchain, og de spreder sig vidt i øjeblikket, hvor markedet falder – også selvom meget af omtalen kan være ukorrekt. I denne artikel ser vi i stedet nærmere på den positive del af udviklingen. Dette kan forhåbentlig både fortælle os noget om, hvor vi er henne i udviklingen lige nu, og hvad der kan forventes at ske fremadrettet, hvis man ser på krypto-valuta-markedet som et samlet segment.

RUSLAND I BLOCKCHAIN-FØRERTRØJEN

Tidligere var Ruslands officielle udmeldinger skeptiske i forhold til krypto og blockchain, men landet har siden i den grad taget en leder-position på verdensplan, når det kommer til adoptering af den nye teknologi, med diverse nye tiltag og positive udmeldinger helt fra toppen af regeringen i verdens største land. Siden 2014 har Ruslands kæmpe hovedstad Moskva, der næsten i sig selv er en stat i staten, haft et såkaldt Aktiv Borger system på plads, hvor borgerne er blevet inddraget i forskellige beslutningsprocesser, som f.eks. hvilken farve byens toge skal have.

Du kan handle bitcoins og andre kryptovalutaer hos MarketsX Se mere her

Denne teknologi var oprindeligt baseret på et Oracle-system, men har den seneste tid fungeret delvist via et projekt baseret på Ethereums blockchain platform, og det er intentionen at gøre det fuldstændigt blockchain baseret. Argumenterne for denne overgang til blockchain har været, at systemet dermed gøres fuldstændig transparent for borgerne, så de kan se at der ikke bliver fiflet med afstemningerne.

Tiltro til myndighedernes ærlighed er historisk set ikke på toppen i Rusland, men dette tiltag er faktisk nu fuldstændig åbent, og borgerne kan følge med i, hvordan koden er skrevet, og hvordan afstemningerne foregår. På den måde udnytter Moskvas styre dermed fuldstændig blockchain-teknologiens styrker gennemsigtighed og decentralisering på demokraktisk måde.

Ydermere har Moskvas styre fået PricewaterhouseCooper – et af verdens største og mest velrenommerede konsulent- og revisionsvirksomheder – til at gennemføre en kvalitetskontrol på projektet, for at se om der kunne svindles med afstemningerne, eller om disse kunne hackes og manipuleres, og resultatet var at det ikke var muligt, så længe stemmetallet per afstemning var 300.000 eller højere. I en by som Moskva, hvor uofficielle tal antyder 20 millioner indbyggere, burde disse stemmetal ikke være et problem, hvis projektet finder bare lidt anerkendelse blandt byens indbyggere; tidligere afstemninger har ligget på mellem 150.000 og 300.000 deltagere i gennemsnit.

Putin anerkender krypto og blockchain

Under et tv-dokumenteret møde med Herman Gref – direktøren for Ruslands største bank Sberbank – kom snakken til at dreje sig om Blockchain. Herman Gref udtrykte bekymring for, om Rusland var hurtige nok til adoptere blockchain-teknologien. Sberbank er allerede involveret i og har implementeret blockchain-teknologi på flere områder, og har oprettet sit eget blockchain lab der skal udvikle fungerende løsninger for banken – der går endda rygter om, at banken vil åbne sin egen krypto-valuta exchange med base i Schweiz.

Du kan handle bitcoins og andre kryptovalutaer hos MarketsX Se mere her

Manden bag ethereum, Vitalik Buterin, har blandt andet talt med Putin.

Putin udtalte ved den lejlighed, at selvom Rusland har masser af naturressourcer, er det lige så vigtigt at være på forkant med den teknologiske udvikling via de intellektuelle ressourcer. Præsidenten udtalte, at dem der ikke kom med på toget i tide, kom til at løbe efter de, der var hurtigere ude.

Putin nævnte ydermere et citat fra en tidligere arabisk olie-minister, der har sagt, at “stenalderen endte ikke, fordi man løb tør for sten, men fordi nye teknologier kom frem”.

Ydermere har en anden storbank Vnesheconombank (VEB), og den vestlige region Kaliningrad indgået en omfattende aftale om at implementere en lang række tiltag, via Ethereum-platformens blockchain-teknologi og dennes funktion med smarte kontrakter, der strækker sig over både den private og offentlige sektor. Putin og Rusland har altså allerede øjnene på blockchain og krypto, og Putin mødtes tidligere i år med Vitalik Butterin (stifteren af Ethereum, der er canadier af russisk afstamning) – et møde, der af Vitalik Butterin, dog siden blev talt ned til bare at være en høflig snak på 10 min.

En verdensomspændende krypto-valuta

Ikke desto mindre har Putin tidligere både snakket om at lancere en national krypto-valuta (ved navn CryptoRuble), og efter mødet med Vitalik Butterin har han også nævnt behovet for en international krypto-valuta, bl.a. for at omgå vesten’s finansielle institutioner og deres sanktioner, og samtidig styrke Rusland og dets allierede i BRIKS (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), og EEU (Rusland, Hviderusland, Armenien, Kasakhstan, Kirgisistan og Iran).

Putin har foreslået en fælles international krypto-valuta til brug i alle disse lande, hvilket, hvis projektet bliver til noget og bliver adapteret af ovenstående lande, kunne betyde at 41% af verdens befolkning potentielt ville overgå til denne i større eller mindre grad.

Forud for dette ligger selvfølgelig et stort arbejde med at udarbejde krypto-reguleringer for de forskellige landes lovgivningssystemer, hvilket ihvertfald Rusland også er gået i gang med, da et lovforslag til regulering af krypto-valutaer er under behandling, og forventes implementeret 1. juli 2018.

AMERIKANSKE STATER ACCEPTERER KRYPTO-VALUTA (USA)

I den amerikanske stat Arizona er der også positive lovgivningsprocesser i gang, da en nedsat komite har anbefalet et lovforslag, der vil gøre det muligt at betale sin skat og sine offentlige bøder i Bitcoin eller andre krypto-valutaer. Lovforslaget blev først fremlagt i januar 2018, er siden er det blevet bredt positivt modtaget, og blev stemt igennem Arizonas Senat med stemmerne 16-13. Eftersom det er så langt i processen, forventes det nu at være sandsynligt, at det bliver vedtaget.

Dette skal både ses på baggrund af de positive lovmæssige handlinger fra komiteen og senatet, og generelle makro-politiske udmeldinger fra politikerne i Arizona, der gerne vil tiltrække blockchain og krypto-valuta-firmaer til staten, og derfor forsøger at skabe et positivt miljø for disse. I to andre amerikanske stater, Illinois og Georgia, er man også i gang med lignende lovmæssige arbejder, men disse er dog ikke så langt i deres udvikling, ligesom de heller ikke – endnu ihvertfald – har mødt lige så stor opbakning som i Arizona.

Trumps tidligere højre hånd slår et slar for krypto og blockchain

Donald Trump’s tidligere højre hånd, Steve Bannon, havde en stor rolle i præsidentens sejr i valgkampen 2017, og Bannon endte helt inde i indercirklen i starten af Trump’s tid i det hvide hus. Senere ragede han dog uklar med Trump, og efter en tid med tiltagende rygter om kontroverser, blev han fyret. Dette var ikke let for Steve Bannon, og efter han havde forsøgt sig med et forfejlet hævnforsøg mod Trump, endte han helt ude i kulden på den amerikanske højrefløj, isoleret og uden støtte til hans tidligere så indflydelsesrige platform Breitbart News.

Krypto-teknologien anerkendes i flere amerikanske stater

Hans deltagelse i alt dette har dog gjort ham til en offentlig personlighed, og han er i øjeblikket ved at genopfinde sig selv, blandt andet ved en forelæsningsturne.

I den forbindelse talte han i marts 2018 i Schweiz, under et arrangement stablet på benene af den schweiziske avis Die Weltwoche, og her udtalte han sig varmt om krypto-valutaer og blockchain-teknologien. Som det er klassisk for den amerikanske højrefløj, sættes de personlige friheder højt, og Bannon udtalte, at krypto-valutaerne og blockchain-teknologien kan hjælpe os med at give os noget af den personlige frihed tilbage, som bankerne, regeringerne og de store korporationer i de sidste år har trådt så formasteligt på.

Det er alligevel interessant, at en så klassisk højrefløjsmand som Bannon udtaler sig i denne retning, da det tidligere har været lidt længere ude på højrefløjen ved friheds-absolutisterne libertarianerne, at krypto-støtterne kom fra. Dette kan måske være et tegn på, at krypto er ved at bevæge sig mod en større masseadoptering.

ISRAEL’S HØJESTERET ANERKENDER KRYPTO-VALUTAER

I Israel, landet som står så nært den amerikanske højrefløj, er der for nylig også kommet interessante nyheder om kryptovalutaer. Den israelske bank, Bank Leumi, har tidligere prøvet at lukke kontoen til en stor krypto-valuta platform Bits of Gold, der har eksisteret siden 2013, efter at banken siden efterår 2017, har undersøge kontoerne til privatpersoner og firmaer, der var involveret i krypto.

Efter disse undersøgelser gik banken i gang med at lukke Bits of Gold’s konto, men Bits of Gold valgte at inddrage sagen for Israels Højesteret, da de ikke mente, at de havde gjort noget galt. Bits of Gold udtalte i den forbindelse, at de havde fulgt al regulering, og var klar til at følge evt. ny regulering, eftersom krypto-valutaer stadig befinder sig i et juridisk grænseland. Israels’s højesteret var enige i dette, og udtalte at Bits of Gold havde opført sig åbent og ærligt, og ikke havde overtrådt nogen lov eller regulering.

Har du lyst til at handle ethereum, bitcoins og andre kryptocoins? Vi samarbejder med en handelsplatform, hvor du kan spekulere i prisudviklingen på Bitcoin Future, Ripple, Litecoin og Ethereum samt mange flere

Du kan danne dig din egen mening om markedet og gå enten kort eller lang i f.eks. bitcoins via MarketsX Handelsplatformen.

Platformen er godkendt af de europæiske tilsynsmyndigheder, og du kan derfor trække evt. overskud ud til danske banker.

På denne baggrund valgte Højesteret at dømme til fordel for Bits of Gold, og gik dermed imod bankens ønske om at lukke deres bankkonto ned. Højesteret udtalte endvidere, at banken selvfølgelig havde lov til at holde øje med og stille spørgsmålstegn ved deres brugeres konto, men at de ikke kunne lukkes uden lovligt grundlag.

Dette er set med danske øjne specielt interessant ift. de seneste offentlige udmeldinger fra Danske Bank og specielt Nordea, der har angivet, at blot en medarbejder ejer krypto-valuta, kan det være fyringsgrund – dette ser heller ikke ud til at have lovmæssig opbakning, og kan være i stid med arbejdsmarkedsrettens regler for virksomheders indblanding i de ansattes privatliv.

Indtil videre sidder den lovgivende magt (regeringerne) mange steder på deres hænder, og har valgt ikke at indføre ny lovgivning eller klassificering af denne nye teknologi, hvorfor det kan presse domstolene til at træffe afgørelserne og dermed danne præcedens på området, som det altså det skete i Israel. Da krypto-valutaerne af natur er internationale, må man formode at de forskellige lande skeler til hinandens afgørelser, da det stadig er et område, der har virket svært regulerbart på nationalt plan – både mht. i hvilken værdiklasse, man skal anbringe krypto-valutaer, og altså her i hvilket omfang, der kan gribes ind over for det uden baggrund i lov.

LIECHTENSTEIN ÅBNER OP FOR KRYPTO-VALUTAER

I et andet vestligt land lidt tættere på os, nemlig Liechtenstein, har man bestemt sig for at tage en positiv vinkel på de nye teknologier, og har her man valgt at åbne fuldstændigt op for krypto-valutaer, både fra bankernes, regeringens og domstolenes side.

Kronprins Alois af Liechtenstein har udtalt, at man aktivt vil bruge blockchain-teknologi

Bank Frick, der er baseret i Liechtenstein, har meldt ud, at den accepterer, at bankens klienter investerer i krypto-valuta, og ydermere kan man faktisk købe krypto-valuta direkte af banken, som herefter opbevarer dem i såkaldt cold storage, hvorved beholdningerne opbevares offline uden for rækkevidde for hackere og andre. Til at starte med kan man købe Bitcoin, Bitcoin Cash, Litecoin, Ripple, og Ethereum af banken, og man skal, i overensstemmelse med EU-lov, gennemgå KYC-procedure for at få lov til at købe – en KYC-procedure (know-your-customer) går kort sagt ud på, at man skal registreres med pas og lignende, og dermed ikke kan være anonym.

Banken udtaler, at den oplever efterspørgsel efter handlen med krypto-valutaer fra firmaer over hele Europa, og at den forventer at placere sin krypto-bank-virksomhed på samme niveau som den normale bankvirksomhed. Ydermere tillader bankerne i Liechtenstein generelt åbning af bankkontoer kun med krypto-valuta, og lover at hjælpe til med rådgivning for nye krypto- og blockchain-virksomheder.

Denne positive holdning til krypto-valutaer deles af den royale familie i det lille kongedømme Liechtenstein, og Kronprins Alois har udtalt, at man aktivt vil bruge blockchain-teknologi i forvaltningen, ligesom afholdelsen af månedlige krypto-møder i hovedstaden Vaduz er blevet et tilløbsstykke. Denne gennemgående positive holdning til krypto og blockchain er begyndt at tiltrække flere og flere nye virksomheder til Liechtenstein, og da landet er med i EØS (Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde), har firmaer, der baserer sig her, et åbent vindue til det europæiske marked.

SIERRA LEONE BRUGER BLOCKCHAIN

I Liechtensteins liberale naboland Schweiz har man længe også været åbne for krypto-valutaer og blockchain-teknologi, og et schweizisk baseret firma Agora, har netop været i Sierra Leone, og hjulpet til med afholdelsen af deres valg. Agora er et firma der via blockchain-teknologien specialiserer sig i valgproceduren, da teknologiens åbne og gennemsigtige base, gør den til et oplagt værktøj i disse demokratiske sammenhænge.

Blockchain-teknologien kan ikke udrydde korruption og snyd, men den har sin force i at gøre processer mere åbne, hvorfor det selvfølgelig er sværere at snyde, uden at blive opdaget. Valgprocessen i Sierra Leone gik udemærket, og alle parter var glade for samarbejdet, men der var enighed om, at landet stadig har store interne problemer, og at det kræver en længere indsats, før man kan se virkelig frie og ærlige demokratiske valg gennemført.

TYSKLAND ACCEPTERER BITCOIN SOM BETALINGSMIDDEL

I vores nabo mod syd, Tyskland, har det tyske Finansministerie for nylig taget en positiv orienteret holdning til krypto-valutaer. Ministeriet har udtalt, at man godt må betale med Bitcoin for sin kaffe, og at sådanne overførsler er en lovlig betalingsform – ligesom, hvis man betalte i Euro.

På andre områder bliver lovgivningen lidt mere vanskelig at forstå, og som i mange andre dele af verden kæmper man også i Tyskland med at klassificere disse nye krypto-valutaer som værdiklasse – der veksles i forskellige sammenhænge mellem at rubricere det som investering, betalingsmiddel eller ejendom. Dette fører til lidt forskelligartede skatteregler alt afhængig af, hvordan man investerer, overfører eller opbevarer sin krypto-valuta, som vi dog ikke skal komme videre ind på her, da det simpelthen er for rodet. Der må bare konkluderes, at forsøgene på rubricering og regulering af krypto-valutaerne, er et lille skridt imod accepten af denne nye teknologi.

Selvom det kun er en startfase er det dog et stort skridt fremad for krypto-valutaerne, da man skal huske på, at det ikke er længe siden, at de kun blev mødt med skuldertræk og hån fra offentlige instanser. Dengang blev de i medierne kun omtalt for deres brug ved kriminelle aktiviteter – altså endnu et tegn på, at krypto-valutaerne bevæger sig imod masseadoption.

KONKLUSION

Alt i alt virker det til, at krypto-valutaerne og blockchain er på vej mod en masseadoptering på verdensplan, hvilket selvfølgelig indbefatter en regulerings- og lovgivningsmæssig indsats fra regeringer og institutioner verden over.

Denne indsats vil og kan føre til negative reaktioner i markedet på kort sigt, da ikke alle reguleringer vil være positivt indstillet over for disse nye teknologier, men langsigtet er det positivt for teknologien, at både krypto-valutaerne og blockchain er ved at finde deres plads i verden, og dermed ikke længere blot kan betegnes som en døgnflue, et pyramidespil eller blot et middel for kriminelle.

Du kan handle bitcoins og andre kryptovalutaer hos MarketsX Se mere her

Der findes mange flere historier på verdensplan, som bl.a. Venezuelas flirt med krypto-valutaer fra både præsidenten (der forsøger at lancere en krypto-valuta), og folket (der i et småt, men voksende omfang benytter sig af krypto-valutaen Dash), og de store forsøg på inkorporering af krypto-valutaer og blockchain-teknologien blandt nogle af verdens største firmaer, som fe.sk IBM, Maersk og Huawei blandt mange andre Samlet og langsigtet set må krypto-valuta-markedet betragtes som et marked i fremgang, men det er dog stadig et nyt og volatilt marked, der sammenlignet med de andre eksisterende markeder, stadig er ganske småt – alvorlige prisfald og prisstigninger kan derfor stadig forventes.

Oversigt over artikler om kryptovaluta:

>>> Handelsplatform til at handle kryptovaluta
>>> Daytrader.dk’s foretrukne kryptovaluta
>>> Bitcoin eller Ethereum?
>>> Køb Ripple (XRP)
>>> Køb Ethereum (ether)
>>> Køb NEO
>>> Forstå bitcoin på 5 minutter
>>> Invester i kryptovaluta via profitable tradere
>>> Køb bitcoin – sådan gør du
>>> Køb Stellar Lumens
>>> Køb Bitcoin Cash
>>> Køb Ethereum Classic (ETC)
>>> Køb Cardano ADA
>>> Køb EOS
>>> Køb DASH
>>> Kryptotrader viser vejen: 330% aflast i kryptovaluta