Hvad er kryptovaluta, og hvor kan man købe det?

En kryptovaluta er et digitalt aktiv, som er tænkt som et betalingsmiddel, der bruger kryptografi for at sikre transaktioner. Kryptovalutaer er normalt decentraliserede, i modsætning til de almindelige centraliserede elektroniske pengesystemer.

Bitcoin, som blev skabt i 2009, er den første decentraliserede kryptovaluta, og siden er mange kommet til. Siden dengang er over 3000 kryptovalutaer blevet skabt. Disse kaldes som oftest altcoins, som er en sammentrækning af ordene “alternative” og “coin”.

Mange forstår ikke, hvorfor noget, som er digitalt, og dermed ikke eksisterer i fysisk form, kan have en værdi. Andre mener, at kryptovaluaterne og bitcoin kan være fremtidens penge. I denne artikel vil vi forsøge at forklare, hvorfor det giver mening at tage kryptovalutaerne seriøst, og hvorfor regeringer og beslutningstagere over hele verden, samt store virksomheder som blandt andre Facebook og IBM arbejder med kryptovaluta og med blockchain, som er teknologien bag bitcoin og mange andre kryptovalutaer. Vi kommer også ind på baggrunden for de meget omdiskuterede estimater af, at bitcoin-prisen skulle kunne stige til 55.000-90.000 dollars i løbet af de næste to år.

Hvor kan man købe kryptovaluta?

For nye kryptovaluta-entusiaster er det i dag nemmest at købe bitcoin hos handelsplatformen eToro, der er en reguleret handelsplatform under EU-lov. Her er det enkelt at købe og sælge kryptovaluta – både i form af digitale valuta eller i form af kontrakter på bitcoins. Det tager fem minutter at oprette sig, og herefter yderligere nogle minutter at overføre penge. Derefter er man i gang og kan købe bitcoin eller andre kryptovalutaer.

Herunder kan du se en video, som viser, hvordan man hurtigt kommer i gang med at investere i bitcoin på handelsplatformen eToro.

 

Hvad er kryptovaluta?

Kryptovaluta er i sin essens en række poster i en database, som ingen kan ændre alene, men kun sammen med et flertal af netværket af computere, som styrer kryptovalutaen. Databasen over transaktioner er decentraliseret, hvilket betyder, at den har nogle fordele i forhold til almindelige, centraliserede databaser.

Normalt ligger ansvaret for at opdatere de centraliserede databaser hos store udbydere som Visa, Mastercard og bankerne, men når man taler om kryptovaluta er databasen helt decentraliseret. Det giver en række fordele, som betyder, at kryptovaluta kan være interessant som betalingsmiddel.

Hvorfor skal man tage kryptovaluta seriøst?

Vi vil her give nogle af de stærkeste argumenter for, at kryptovaluta er værd at beskæftige sig med, og eventuelt også at investere i:

 

    • Sikkerhed. Når databasen, som indeholder alle transaktioner er decentraliseret, betyder det, at der ikke findes et centralt sted, der kan hackes. Det er derfor stort set umuligt at ændre i transaktionshistorikken, og det medfører, at systemet som helhed er meget sikkert. Hvis man skal overtage kontrollen over bitcoin-netværket, vil det kræve, at man tager kontrol over millioner af computere, hvilket vil være en ekstremt tidskrævende og kostbar opgave – hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Det paradoksale er, at der som udgangspunkt ikke er nogen, der har interesse i at gøre dette, da bitcoin ville blive værdiløs, hvis netværket på denne måde blev kompromitteret. Det er svært at se business-casen i at bruge milliarder af dollars på at overtage kontrollen over noget, som i det samme øjeblik, det sker, bliver værdiløst, og denne indbyggede logik er med til at beskytte bitcoin mod angreb udefra.

 

    • Hurtige overførsler over hele verden. Kryptovaluta skaber mulighederne for, at man hurtigt kan overføre penge fra den ene ende af verden til den anden på en sikker måde. Når man som borger, eller virksomhed, benytter sin bank til at overføre penge, så bruger man oftest SWIFT-netværket, som både er langsomt og dyrt. Det kan sagtens tage en uge at overføre et beløb fra Danmark til USA, og gebyrerne er høje. Dette kan fungere langt bedre med kryptovaluta, som kan overføre beløb på få sekunder eller minutter og med meget lave gebyrer.

 

    • Beskyttet mod inflation. Kryptovalutaen bitcoin er den mest kendte af de virtuelle valutaer, og som mange ved, er det fra begyndelsen fastlagt, at der kun kommer til at eksistere 21 millioner bitcoin. Heraf er snart 18,5 millioner produceret, og de resterende 3,5 millioner vil blive skabt over en meget lang periode frem til år 2140. Da udbuddet er fastlagt på forhånd, og efterspørgslen på bitcoin har været stærkt stigende siden kryptovalutaen blev skabt i 2009, så medfører det, at prisen på bitcoin er steget i gennemsnit 200% om året siden bitcoin blev skabt. Denne indbyggede dynamik gør naturligvis valutaen meget attraktiv for investorer, da mange investorer gerne vil investere i noget, som har et begrænset udbud. Bitcoin bliver af nogle kaldt “digitalt guld”, og logikken bag dette er, at bitcoin, på samme måde som guld, kan udvikle sig til at blive “sjældent” over tid, og dermed kan det blive et interessant investeringsobjekt. Dette argument har også en del vægt i en tid, hvor centralbankerne trykker penge som aldrig før, og det vil over tid medføre, at pengene bliver mindre og mindre værd. Indtil nu har det samme ikke gjort sig gældende for bitcoin. Den er indtil nu steget over tid, dog med store udsving.

 

    • Forbedrede levevilkår for de fattigste. Facebook, som er i gang med flere projekter på krypto-området, har set kryptovalutaerne som en mulighed for at give bedre vilkår til denne verdens fattigste mennesker. De har brug sloganet “banking the unbanked”, og tanken er at give flere økonomiske muligheder til de 1,7 milliarder mennesker i verden, som ikke har en bankkonto, primært fordi det ikke vil give mening for dem i forhold til gebyrerne. 1 mia. mennesker ud af disse 1,7 milliarder ejer en mobiltelefon, og det giver mulighed for, at de kan få adgang til nogle af de samme muligheder som andre, uden nødvendigvis at have en bankkonto. I stedet for vil de kunne have en “wallet” på deres telefon, og det vil give dem muligheder for at modtage og sende penge, og i det hele taget få bedre muligheder for at blive en del af verdensøkonomien.

 

  • Svære at forfalske. At forfalske penge er et problem, som alle der udsteder penge må tage stilling til, og falskmøntneri er ikke let at stoppe helt. I forhold til en kryptovaluta som bitcoin er det som udgangspunkt slet ikke muligt at lave forfalskninger. Det betyder ikke, at der ikke finder svindel sted, som er forbundet til bitcoin. Det gør der desværre i høj grad. Men det er ikke selve valutaen, der bliver forfalsket, men derimod andre former for svindel.

Vil kryptovalutaerne stige i pris?

Bitcoin er stadig langt den stærkeste af kryptovalutaerne, og derfor giver det mening at analysere, hvordan prisen kan udvikle sig over de kommende år. Et absolut højdepunkt inden for kryptovalutamiljøet er bitcoin-halveringen i maj 2020, som medfører, at der efter denne dato vil blive produceret halvt så mange bitcoins. Da dette begrænser udbuddet, er det naturligt for mange at antage, at prisen kan stige, medmindre efterspørgslen skulle vise sig at falde samtidig. Ved tidligere halveringer er prisen steget voldsomt i kølvandet på halveringer, særligt i det halvandet år, som har fulgt efter halveringen.

Historisk set har bitcoin to gange tidligere fået halveret nyproduktionen af kryptovaluta. Det er sket i 2012 og 2016 og har i begge tilfælde ført til en ekstremt positiv udvikling i prisen. Vi vil i det følgende se nærmere på, hvad vi kan lære af historien, og på argumenter for og imod, at scenariet kan gentage sig.

Den første halvering

I november 2012 fandt den første halvering sted. Ser man på prisudviklingen op til halveringen, og efter halveringen, så var der tale om en udvikling, som førte en stærk stigning i prisen med sig. I året efter halveringen fulgte en stigning på hele 8192,3% til et højdepunkt på omkring 1200 dollars for en bitcoin i november 2013.

Du kan handle bitcoins og andre kryptovalutaer hos eToro Se mere her

Prisudviklingen kan ses herunder (klik evt. på billedet for at forstørre):

I tiden herefter, fra december 2013, kom bitcoin ind i en negativ periode, blandt andet på grund af, at den kendt bitcoin-børs, Mt. Gox, blev hacket. Prisen på bitcoin tabte 80% af sin værdi og begyndte først for alvor at vende, da der var udsigt til, at den næste halvering var på vej.

Den anden halvering

I juli 2016 opstod det samme mønster. Efter halveringen fulgte et lille drop, men derefter kom der en meget kraftig stigning på hele 2818,5% i de næste 17 mdr. Udviklingen kan ses på grafen herunder:

Den tredje halvering – 2020

I midten af maj 2020 vil der ske endnu halvering af de nyudstedte bitcoins. Hele kryptovaluta-miljøet er naturligvis fokuseret på, om det bliver en gentagelse af historien. Drager man en parallel til de foregående halveringer, skulle man altså kunne opleve særdeles stærke stigninger i det halvandet år, som følger derefter. Det er naturligvis kun en hypotese, som er baseret på, hvad der vil ske med prisen, hvis man bruger de tidligere stigninger til at modellere udviklingen.

 

Ved den tredje halvering har opmærksomheden om denne dynamik været større, og derfor opfatter nogle den stigning op til 13.000 dollars, man oplevede tidligere i 2019 som et forsøg på at “løbe i forvejen” forud for halveringen. Prisen faldet væsentligt, men det kan hurtigt vende. Begynder man at se pæne stigninger i prisen, kan det endnu engang have en selvforstærkende effekt, fordi mange ved, at et scenarie, hvor bitcoin-prisen mangedobles, vil kunne udspille sig. Og som investor har man ikke lyst til at gå glip af denne mulighed. Hvis kryptovaluta skulle vise sig at være den fremtidens form for penge, så er der mange, der vil ærgre sig, hvis de ikke havde taget en lille bid af kagen. Denne effekt kaldes for FOMO – Fear of Missing Out.

Hvis man skal forstå, hvorfor halveringen af bitcoin har haft en så positiv påvirkning på prisen, så er det vigtigt at sætte sig ind i nogle af mekanismerne bag. Lige nu bliver der produceret ca. 1800 bitcoin om dagen. Efter halveringen i maj 2020 vil tallet falde til 900 stk. Dem, der udvinder bitcoin – de såkaldte miners – vil ofte være netto-sælgere i markedet, da de skal betale for elektricitet og andet for at holde operationen kørende. Efter næste halvering, hvor der kun bliver produceret 900 bitcoin om dagen, vil der altså komme færre nye bitcoin til salg. Det kan i sig selv have en påvirkning på prisen.

Herunder kan man se en tabel over, hvordan halveringerne har udviklet sig, og vil udvikle sig i fremtiden:

 

Af ovenstående tabel følger, at det med tiden vil blive stadig mere omkostningstungt at producere en bitcoin, da den gevinst, som gives til miners bliver halveret. Hvis udgifterne ved at producere en bitcoin dobles, samtidig med, at der bliver produceret færre bitcoins, kan det betyde, at bitcoin opfattes som mere sjældne. Det er derfor, at prisen kan stige.

Du kan handle bitcoins og andre kryptovalutaer hos eToro Se mere her

Sammenligning med guld

I de seneste to seneste har prisen på en bitcoin svinget mellem 30.000 og 120.000 kr. for en enkelt bitcoin. Samtidig har der ikke har været mangel på personer, der på sociale medier har kaldt kryptovaluta, et pyramidespil, et fupnummer, eller papirspenge. Her må man dog konstatere, at kritikerne er uenige med markedet som helhed, der i efterhånden flere år har set en ganske høj – men dog meget svingende – pris på bitcoin. At eje en bitcoin svarer i disse år til at have et lille stykke guld i hånden, men mange mennesker har svært ved at forhold sig til noget, som kun eksisterer i digital form – noget, som man ikke kan holde i hånden.

Med bitcoin introducerede også ideen om et digitalt objekt, som ikke kan kopieres, og konsekvenserne af denne opfindelse er mere vidtrækkende end mange er klar over. Fortalere for kryptovaluta argumenterer blandt andet for, at det sagtens kan lade sig gøre at forfalske eller kopiere almindelige penge. Men med kryptovaluta og bitcoin, er det i praksis umuligt, og på denne måde kan en valuta som bitcoin have fordele i forhold til de traditionelle valutaer.

Sammenligner man bitcoin med guld og andre sjældne metaller, kan man se, at der nogle slående ligheder. De kan bruges til at forstå, hvorfor markedet værdisætter en bitcoin på det nuværende niveau, og hvorfor nogle observatører mener, at priserne kan mangedobles i løbet af de kommende to år.

Bitcoin – et sjældent, digitalt objekt

En af de mest interessante og grundige analyser af bitcoin, kommer fra en Twitter-bruger ved navn Plan B, som på samme måde som opfinderen af bitcoin, har valgt at være anonym. Han arbejder for en stor hedgefond i Holland, som efter alt at dømme ikke ønsker at lægge navn til hans budskaber omkring kryptovalutaen. Hans analyser har trods anonymiteten vundet udbredelse langt ud over kryptomiljøet og er blevet oversat til over 20 sprog. Ud over det har han deltaget i podcasts med millioner af lyttere.

Plan B’s analyse viser, at det på nuværende tidspunkt er åbenlyst, at et sjældent og unikt, digitalt objekt som bitcoin har værdi – det kan man se på markedsværdien over de seneste år. Spørgsmålet er bare, hvor meget værdien reelt bør være.

Hvis man modellerer bitcoins værdi på samme måde, som man kan modellere sjældne metaller, så finder man nogle stærke ligheder. I bogen “The Bitcoin Standard” beskrev Saifedean Ammous, hvordan sjældenhed kan beskrives ud fra en model som kaldes “Stock to flow”. Det går ud på, at man måler, hvor meget af et bestemt materiale, som der produceres hvert år (=flow), i forhold til det samlede udbud (stock). Forholdet mellem de to værdier angives som “SF”, og den værdi viser, hvor sjældent materialet er. Guld og bitcoin er her markant anderledes end industrielle metaller som kobber, zink, nikkel og bronze, fordi de har en høj Stock to flow (SF)-værdi.

Du kan handle bitcoins og andre kryptovalutaer hos eToro Se mere her

Guld har den højeste stock to flow-værdi –  på nuværende tidspunkt 62 – og det betyder, at det med en årlig produktion på det nuværende niveau vil tage 62 år at udvinde alt det guld, der eksisterer i verden. Andre metallers SF-værdi kan ses i skemaet herunder:

Sølv har den næsthøjeste SF-værdi. Det medfører, at både guld og sølv er eftertragtede metaller, fordi der ikke produceres meget nyt i forhold til det samlede udbud. Palladium, platin og andre råvarer har en SF-værdi, som knap er højere end én. Det eksisterende udbud svarer her nogenlunde til den årlige produktion, og dermed bliver produktionen en vigtig faktor.

Der eksisterer i skrivende stund cirka næsten 18,3 mio. bitcoin, og der bliver produceret 657.000 nye bitcoin om året med det nuværende tempo. Det giver en SF-værdi på 27,5. Højere end sølv, men lavere end guld.

Bitcoin i 55.000-90.000 dollars?

Men i 2020, når antallet er nye bitcoin halveres, så vil kryptovalutaen nå en SF-værdi, som ligger tæt på guld. Og så begynder det at blive interessant. Hypotesen er, at den samlede markedsværdi – og dermed prisen på metallet, eller på bitcoin – hænger tæt sammen med SF-værdien.

Tester man denne hypotese af, kan man se noget meget opsigtsvækkende, nemlig at der er et statistisk signifikant forhold mellem markedsværdien af et aktiv og SF-værdi. I matematiske termer har modellen en meget høj “forklaringsgrad” (R2-værdi) på 95%, og det betyder, at chancen for at denne sammenhæng er en tilfældighed er meget tæt på nul.

Prisen på bitcoin påvirkes naturligvis også af andre faktorer, feks. lovgivning, hacking af kryptobørser, og andre nyheder. Men den dominerede faktor ser ud til at være SF-værdien – altså forholdet mellem den årlige produktion og det samlede udbud.

Det interessante er, at guld og sølv lægger sig ret præcist ind på linje med bitcoin-værdierne. Eksempelvis havde bitcoin i december 2017 en markedsværdi på ca. 230 milliarder og en SF-værdi på 22, som var meget tæt på værdierne for sølv.

Bitcoin vil efter halveringen have en SF-værdi på 50, og det er meget tæt på guld med en værdi på 62. Markedsværdien for bitcoin efter halveringen vil ifølge modellen blive 1 billion dollars, og det svarer til, at prisen på en bitcoin vil være 55.000-90.000 dollars, alt afhængig af, hvordan man afrunder og fortolker tallene. Hvis man ser på prisudviklingen efter de foregående halveringer, kan der dog gå op til halvandet år efter halveringen, før markedet vil nå til dette punkt.

Hvis du vil høre mere om denne argumentation for bitcoins stigning, så kan vi anbefale at høre podcasten The investor’s podcast, som “Plan B” gæstede i september 2019. Podcasten er verdens største investeringspodcast:

For bitcoin har halveringerne en meget stor indflydelse på prisen, som derfor er lagt ind på nedenstående graf med forskellige farver.

Mørkeblå er den måned, hvor halveringen foregår, og rød er perioden umiddelbart efter halveringen. Grafen er en logaritmisk skala, og som det fremgår, er der en klar sammenhæng med SF-værdien på ædelmetaller som guld og sølv og bitcoins SF-værdi over tid. Hvis hypotesen holder igennem de næste to halveringer, vil bitcoin kunne få en markedsværdi, som svarer til markedsværdien på guld, og dermed vil det være berettiget at omtale bitcoin som “digitalt guld”.

Bitcoin vil dermed kunne få en topværdi på minimum 55.000 dollars ved første halvering, og hvis bitcoin skulle nå samme markedsværdi som guld i forbindelse med 2024-halveringen, hvor SF-værdien vil være højere end guld, så vil prisen på en bitcoin ifølge modellen blive mellem 400.000 og 1.000.000 dollars. Herunder ses en graf, som viser sammenhængen mellem SF-værdien og den samlede markedsværdi. Guld har i skrivende stund en markedsværdi, som ligger over 8 billioner dollars.

Kilde: Plan B, Medium.com

 

Argumenterne imod

Når man kommer med så ekstreme forudsigelser som ovenstående, så kan – og skal – det ikke ikke stå uimodsagt. Vi har undersøgt nogle af de vigtigste argumenter imod denne hypotese.

Du kan handle bitcoins og andre kryptovalutaer hos eToro Se mere her

“Modellen tager kun højde for udbud, ikke efterspørgsel”. Den svenske krypto-ekspert Eric Wall har påpeget, at efterspørgslen ikke en del af stock to flow-modellen. Wall mener, at det er efterspørgslen, som driver prisudviklingen, ikke udbuddet. Hans argument er, at det er mindre væsentligt om den løbende produktion er 1, 2 eller 0%, så længe den er så lav, som den er. Når man er under 5% nye-producerede bitcoins i forhold til det samlede udbud, så er det ifølge ham ikke antallet af nye bitcoins, som har betydning, men efterspørgslen, som er afgørende. Direkte adspurgt har Wall dog ikke kunne komme med præcise data, som kan bakke synspunktet op, men refererer dog til Google Trends-data, som viser antallet af Google-søgninger på verdensplan er korreleret med stigningen i bitcoins pris i slutningen af 2017. Se grafen herunder:

 

Tilhængerne af stock to flow-modellen har modsat argumenteret, at der er indikationer på, at bitcoin opfører sig på samme måde som et såkaldt “veblen good”.

Det er en betegnelse, som dækker sjældne luksusgoder som f.eks. Rolex-ure og diamanter, der er kendetegnet ved, at efterspørgslen stiger i forbindelse med at prisen stiger, blandt andet på grund af en snobbe-effekt, fordi de signalerer en eksklusivitet. Det kunne også blive tilfældet med bitcoin, hvis priserne bliver endnu højere end nu. Det strider imod de almindelige love for udbud og efterspørgsel, hvor det normalt antages, at efterspørgslen falder, når prisen stiger.

Plan B, som har bygget modellen, anerkender, at efterspørgsel ikke er en del af modellen, men det samme kan man sige, om en masse andre faktorer, som har betydning for prisen, f.eks. hacking af kryptobørser, regulering og så videre. Ikke desto mindre passer modellen alligevel, så selv om virkeligheden er meget kompleks og påvirket af mange forskellige faktorer, så har modellen indtil nu været en simpel underliggende forklaringsmodel, der har beskrevet udviklingen i prisen.

Du kan handle bitcoins og andre kryptovalutaer hos eToro Se mere her

“Hvorfor har markedet ikke allerede reageret?”, hvis modellen er korrekt, spørger nogle. Hvis man tager udgangspunkt i, at markedet er effektivt, og at informationen om modellen er spredt tilpas meget, da den er offentligt tilgængelig, så bør markedet – hvis det er rationelt – reagere og “løbe i forvejen”. Det er dog muligt, at mange investorer, endnu ikke kender modellen. Eller alternativt kender de modellen, men tror ikke på den. Det giver en investeringsmulighed for dem, som rent faktisk tror på modellen. Under alle omstændigheder er der mange eksempler på, at de finansielle markeder ikke opfører sig rationelt, og det trækker lidt af fundamentet væk under dette argument.

“Miners kan opgive bitcoin og sende kryptovalutaen i en dødsspiral.” Lige nu koster det i omegnen af 5000-7000 dollars at producere en bitcoin for de såkaldte miners, som producerer bitcoin. Professionelle virksomheder kan ligge lidt lavere, da de ofte have adgang til meget billig elektricitet. Hvis bitcoin-priserne falder under dette niveau – og det er fornylig sket ganske kortvarigt – så kan det føre en negativ salgsspiral med sig, da mindre profitable selskaber vil stoppe med at mine bitcoin og sælge deres beholdninger af kryptovalutaen. Hvis bitcoin-halveringen i maj 2020 ikke har en positiv indflydelse på prisen, så kan det sætte mine-selskaberne under pres og få nogle til at kaste håndklædet i ringen. Men selv om mindre profitable selskaber giver op, hvilket løbende sker, så ser mange investorer det som et positivt tegn på mellemlangt til langt sigt, da en sådan udvikling historisk set ofte har markeret slutningen på et nedadgående marked.

Er du interesseret i at undersøge disse modargumenter nærmere, så kan vi anbefale at høre Stephan Liveras podcast, hvor nogle denne diskussion bliver foldet ud.

Bitcoin-halveringen ser ud til at kunne blive en binær event, forstået på den måde, at den enten kan sende prisen godt opad eller godt nedad. Volatiliteten vil altså formentlig fortsætte lang tid endnu. Mange kryptovaluta-entusiaster er positive omkring mulighederne på grund af den asymmetri, der ligger i at satse på bitcoin på lidt længere sigt. Bitcoin har i forbindelse med tidligere bobler flere gange tabt op til 80% af sin værdi indtil flere gange. Det lyder voldsomt, men når man sammenligner med, at markedet i gennemsnit er gået 200% op om året i den tid, hvor kryptovalutaen har eksisteret, så kan det give en fornemmelse af, at der både er meget at tabe, men til gengæld også meget mere at vinde. Hvis markedet skulle komme ind i en ny boble og stige til 55.000 dollars, så ville det repræsentere en stigning på 800-900% i forhold til det nuværende niveau. Sammenlignet med dette er et tab på 80% faktisk ret beskedent. Så selv hvis man kun mener, at bitcoin “kun” har en 30% chance for at komme ind i endnu en boble af den størrelse, så kan det rent matematisk give god mening at foretage denne investering.

Du kan handle bitcoins og andre kryptovalutaer hos eToro Se mere her

Har du selv argumenter for eller imod en stigning af denne størrelsesordenen, så lad os høre fra dig. Du kan skrive din holdning i kommentar-feltet herunder.

kryptovaluta

Fulgte du vores tip? Bitcoin 42% op, og mere kan være på vej

Fulgte du vores tip? Bitcoin 42% op, og mere kan være på vej

Kryptomarkedet har været rødglødende siden starten af året, og på under halvanden måned er bitcoin steget med hele 42%. Daytrader.dk følger kryptomarkedet tæt og har i flere artikler beskrevet det potentiale, der var i en købsmulighed. Se blandt andet artiklerne: Derfor kan bitcoin ramme 55.000 USD i 2020 samt en…
Fortsæt med at læse

Bitcoin på vej op: Teknisk købssignal

Bitcoin på vej op: Teknisk købssignal

Mens aktieinvestorerne har været tilfredse med starten på 2020, så er de lige fra årets begyndelse blevet overhalet af bitcoin-investorerne, som er drønet forbi i et endnu højere gear. Kryptovalutaen er i årets første 14 dage steget med 16%, og det kan være et af de første tegn på, at…
Fortsæt med at læse

Derfor kan Bitcoin ramme 55.000 USD i 2020

Derfor kan Bitcoin ramme 55.000 USD i 2020

I maj 2020 indtræffer en skelsættende begivenhed inden for kryptovaluta-verdenen. Produktionen af nye bitcoin bliver halveret, sådan at der ikke længere bliver produceret 1800 bitcoin om dagen, men derimod kun 900. Solide og efterprøvede matematiske modeller viser, at prisen på bitcoin kan nå til minimum 55.000 dollars i 2020-2021 som…
Fortsæt med at læse

Skat – bitcoin og anden kryptovaluta

Skat – bitcoin og anden kryptovaluta

Den skattemæssige behandling af kryptovaluta adskiller sig en del fra de mere velkendte investeringstyper på markedet. For privatpersoner kan de nuværende regler i princippet resultere i alt fra 0% til højeste marginalskat på i gennemsnit ca. 53%, alt efter hvordan man investerer i kryptovaluta, samt hvad man har til hensigt…
Fortsæt med at læse

Bitcoin tordner op – og denne gang ser det meget mere solidt ud

Bitcoin tordner op – og denne gang ser det meget mere solidt ud

Skeptikerne troede ikke på det, men bitcoin er i gang med at gøre det igen! Siden april-måned er den store kryptovaluta steget knap 200%, og i de seneste dage har prisen hoppet yderligere – op til 13% om dagen. Dermed ligger kursen nu over 11000 USD per bitcoin, hvormed prisen…
Fortsæt med at læse

Bitcoin igen i kraftigt brud op – 13% på få timer

Bitcoin igen i kraftigt brud op – 13% på få timer

Selv den danske storinvestor og iværksætter Lars Tvede måtte løfte øjenbrynene, da bitcoin natten til mandag tog endnu et gevaldigt ryk op. På sin Facebook-profil postede Lars Tvede således et billede af lodrette stigning på 13% procent sammen med en tør konstatering af, at bitcoin nu atter har brudt i…
Fortsæt med at læse

Bitcoin amok igen: Gentager historien sig?

Bitcoin amok igen: Gentager historien sig?

Det hele begyndte i starten af april. Efter en lang, deprimerende nedtur igennem hele 2018, steg kryptovalutaen bitcoin pludselig 20% i løbet af 24 timer, og med et trylleslag så det ud til, at den lange vinter for kryptovalutaerne siden toppen i 2017 kunne være ovre. Bunden blev nået i…
Fortsæt med at læse

Bitcoin tæt på klassisk vending – op!

Bitcoin tæt på klassisk vending – op!

I disse dage sidder mange tekniske tradere klar ved køb-knappen i den virtuelle valuta, bitcoin. Det skyldes, at kursgrafen for bitcoin lige nu er i gang med at forme et af verdens mest brugte vendingsmønstre inden for teknisk analyse af kursgrafer. Bitcoin har ellers oplevet en meget voldsom nedtur siden…
Fortsæt med at læse

Skat – bitcoin og anden kryptovaluta. Sådan

Skat – bitcoin og anden kryptovaluta. Sådan

Den skattemæssige behandling af kryptovaluta adskiller sig en del fra de mere velkendte investeringstyper på markedet. For privatpersoner kan de nuværende regler i princippet resultere i alt fra 0% til højeste marginalskat på i gennemsnit ca. 53%, alt efter hvordan man investerer i kryptovaluta, samt hvad man har til hensigt…
Fortsæt med at læse

Nu er det billigere at trade kryptovaluta

Nu er det billigere at trade kryptovaluta

Nu er det blevet meget billigere at trade kryptovaluta. I hvert fald, hvis du handler hos eToro, der netop har sat spread ned med over 60% på visse kryptovalutaer. De lave spreads/handelsudgifter betyder, at det nu i langt højere grad kan betale sig at handle ud og ind af markedet…
Fortsæt med at læse

Bitcoin i hopla – på vej mod 9000 USD?

Bitcoin i hopla – på vej mod 9000 USD?

Værdien på kryptovalutaen Bitcoin er steget med over 40% på under en måned, og lige nu ser det ud til, at kursen har brudt nogle meget spændende tekniske niveauer, der kan betyde, at kursen skal yderligere op! Den private trader Nanna Fick, der også underviser i daytrading via Ago-Trade, ser…
Fortsæt med at læse

Cardano mødes med Google. Skal kursen op?!

Cardano mødes med Google. Skal kursen op?!

Blockchain-teknologien Cardano med en tilhørende kryptovaluta, ADA, har tiltrukket sig enorm opmærksomhed i juli 2018, hvor Cardano-stifteren Charles Hoskinson har holdt et møde med IT-giganten Google. Kryptoverdenen håber på, at dette møde kan være et signal om, at Google er interesseret i blockchain og måske vil indlede et samarbejde med…
Fortsæt med at læse

Hvilken kryptovaluta bliver den næste Ethereum?

Hvilken kryptovaluta bliver den næste Ethereum?

Efter Ethereums lancering i 2014 har en række projekter forsøgt at gøre Ethereum-teamet kunsten efter og forsøgt at skabe platformsprojekter, som minder om og forbedrer Ethereums teknologi. I denne artikel kan du læse, hvilke af projekterne som vi betragter som det mest lovende. Vi ser ud over Ethereum på NEO,…
Fortsæt med at læse

IMF-rapport: Kryptovaluta kan gøre centralbanker overflødige

IMF-rapport: Kryptovaluta kan gøre centralbanker overflødige

For et par uger siden udgav Den Internationale Valutafond (IMF) en rapport kaldet ”Økonomisk Politik i den Digitale Tidsalder”, med underoverskriften ”kryptovalutaer kan måske en dag reducere behovet for centralbankernes penge”. Denne rapport er interessant, fordi IMF er en massiv officiel global økonomisk institution, og da de i rapporten udtaler…
Fortsæt med at læse

Bitcoin har brudt støtte – stor shortmulighed!

Bitcoin har brudt støtte – stor shortmulighed!

I går brød kursen på bitcoin igennem et meget vigtig støtte-niveau omkring 6500 USD. Samtidig afholdt daytrader.dk et webinar med den professionelle trader Gil Paz, der analyserede kursen LIVE. I går forventede Gil at se en lille tilbagetrækning af kursen op mod det gamle støtteniveau, der dernæst skulle fungere som…
Fortsæt med at læse