Er man aktiv daytrader eller swingtrader er det svært at komme uden om handel med CFD produkter, hvilket der er flere årsager til.
Når man handler aktivt og kortsigtet har man især brug for smidighed, lave handelsomkostninger og alt efter ens risikopræferencer, lånemuligheder, hvilket vil sige gearing. Netop disse forhold er kendetegnende for en CFD, som er en forkortelse for Contract For Difference. På dansk en differencekontrakt. Det er dog ikke altid, der er gearing involveret i en CFD. Det er helt op til den enkelte broker at fastsætte dette.
En CFD defineres som et finansielt instrument, som afspejler prisudviklingen på et givent underliggende finansielt aktiv. Det kan f.eks. være en enkeltaktie, et aktieindeks, råvarer, kryptovaluta mv. Det essentielle ved en CFD er, at man ikke ejer det underliggende aktiv, men derimod en ret til at få del i den kursvikling, som aktivet undergår i den periode man ejer CFD´en. Når man handler CFD’er indgår man en aftale direkte med den handelsplatform, hvor man er kunde, idet CFD´erne ikke er børsnoterede. Handelsplatformen er altså modpart i de enkelte handler. Nedenfor gennemgås mere detaljeret, hvad der kendetegner en CFD.
Ved CFD-handel opnår man f.eks. smidighed ved, at man både kan spekulere i om markedet skal op eller ned i en periode. Har man en forventning om at markedet skal op, køber man en CFD, dvs. man går lang i markedet på samme måde, som man ville købe en aktie, man har en forventning om vil stige fremadrettet. Hvis man derimod har en forventning om at markedet skal ned, så sælger man en CFD i stedet, dvs. man går kort i markedet. Særlig sidstnævnte mulighed adskiller sig fra den traditionelle langsigtede investering, som man over tid forventer vil stige.
Muligheden for at kunne gå kort betyder, at man kan spekulere i f.eks. kortsigtede gevinster i faldende markeder. Tror man f.eks., at Danske Bank står foran en urolig tid, vil salg af en CFD baseret på Danske Bank være en god måde at tjene penge, hvis kursen på Danske Bank rent faktisk falder efterfølgende.
Man kan også bruge kortpositioner til at hedge, dvs. fjerne en del af den risiko man har i sin portefølje. Hvis man eksempelvis forventer, at markedet som helhed befinder sig i en usikkerhed tid – det kunne være en truende coruna krise, så kan man naturligvis sælge ud af sin portefølje for at nedbringe sin risiko. Dette kan udover kurtageomkostninger dog også udløse unødig skat.
Har man f.eks. investeret i et antal amerikanske enkeltaktier, kan man i stedet gå kort i det brede amerikanske SP500 indeks i en periode. Hermed udligner man en del af risikoen på sin portefølje, idet værdien af den korte SP500 position vil stige, hvis markedet falder mens de aktier man ejer typisk vil falde. Man skal naturligvis også betale nogle handelsomkostninger ved en sådan manøvre, så det samlede regnestykke bliver lidt mere indviklet.
Lave handelsomkostninger er især for aktive tradere naturligvis meget væsentlige. Handler man ofte betyder høje omkostninger alt andet lige et lavere nettoresultat. Man kan selvfølgelig forsøge at begrænse antallet af handler ligesom man kan sørge for at handle hos de mest konkurrencedygtigege brokere.
Som følge af den hårde konkurrence, der er på CFD-markedet, er omkostningerne generelt relativt lave, men man bør se sig for og undersøge de forskellige brokere i dybden. Typisk findes der ikke en enkelt broker, som er bedst for en i alle tilfælde. Det kan derfor ofte betale sig at shoppe lidt rundt. Længere nede i denne artikel findes henvisninger til anmeldelser til et antal konkurrencedygtige brokere, hvor der netop også ses nærmere på alle de omkostninger, der evt. opkræves.
Typisk betaler man hverken kurtage eller depotomkostninger, når man handler CFD´er. Enkelte brokere opkræver dog kurtage, f.eks. hvis man handler enkeltaktier via såkaldt DMA (Direct Market Access) dvs. til samme spreads (forskellen mellem bud og udbudskursen), som man kan handle til på den børs, som aktien handles på. Det er f.eks. tilfældet, hvis man handler CFD´er baseret på enkeltaktier hos Saxo Bank, hvilket man kan læse mere om her. Hos andre brokere betaler man ikke kurtage, men i stedet et tillæg til det spread, som aktien handles til på børsen. Men selvom man betaler dette tillæg, kan det f.eks. stadig være billigere at handle CFD´en, specielt hvis man handler mindre portioner.
|
Handler man i stedet CFD’er baseret på aktieindeks, råvarer eller andet, vil man typisk alene skulle betale et spread. Handler man f.eks. US500 CFD, som var til det amerikanske SP500 aktieindeks tilbyder brokeren AvaTrade et spread på ca. 0,5 point svarende til ca. 0,01% dvs. ca. 10 DKK, hvis man handler for 100.000 DKK. Typisk vil ikke engang de mest handlede amerikanske enkelteaktier kunne handles til et så lavt spread direkte på børsen.
Andre instrumenter kan naturligvis være dyrere at handle, dvs. at de handles med større spreads, hvorfor det som nævnt tilrådes at undersøge dette grundigt forinden man vælger sin foretrukne handelsplatform og de handler man foretager sig.
Udover spreadet skal man være opmærksom på eventuelle valutavekslingsgebyrer, som man typisk kan undgå, hvis man åbner en valutakonto denominieret i den valuta, som det aktiv, der ligger til grund for CFD’en, er baseret på.
Endelig vil man som følge af låneelementet blive pålagt finansieringsomkostninger hver dag man holder en gearet CFD-position åben. Handler man alene intradag, dvs. man lukker sin position samme dag man åbner den, vil man ikke blive pålagt disse omkostninger.
Som følge af det stigende renteniveau, som har været kendetegnende på markedet de seneste år, vil disse omkostninger, som pr. dag ikke fylder så meget, naturligvis hurtigt løbe op over længere tidshorisonter. Hos AvaTrade er renteniveauet for en CFD baseret på US500-indekset for nærværende pt 9,6% pa. for lange positioner og 0,2% for korte positioner. Derfor holder man typisk kun sine CFD-positioner i kortere perioder, i hvert fald hvis man er lang i markedet. Man bør naturligvis også sætte sig ind i dette forhold forinden man handler, idet renteniveauet kan variere fra produkt til produkt og fra udbyder til udbyder.
De lånemuligheder, som CFD-handel oftest indebærer, er som regel også afgørende for en aktiv trader. Typisk når man handler en CFD, vil man skulle deponere et mindre beløb af det man egentlig ønsker at handle for (positionens eksponering) til sikkerhed for handlen.
Denne deponering kaldes også marginstillelse og kan i princippet sammenlignes med, at man ved et ejendomskøb erlægger en udbetaling på måske 10% af ejendommes værdi, hvorefter man låner resten af beløbet af banken eller et realkreditinstitut. Har man lagt 10% udbetaling låner man de sidste 90%, hvilket svarer til en gearing på 1:10 gange. Gearingsfaktoren er altså i dette tilfælde 10.
Hvis ejendommens handelsværdi falder 10% har man således tabt sin udbetaling (dvs. sin friværdi eller egenkapital), men så længe man kan servicere lånet, er det jo ikke nødvendigvis et problem. Men falder huset voldsomt i værdi og bliver man tvunget til at sælge, så kan man hurtigt ende op med at skylde långiveren penge. Det samme er principielt tilfældet, hvis man handler gearede CFD’er. Lovgivningen sikrer dog, at detailinvestorer ikke kan komme til at skylde brokeren penge selvom ens positioner skulle falde i voldsom grad. I den forbindelse kan det også bemærkes, at det langt fra altid er at en given CFD er gearet. Det afhænger fuldstændig af den måde den enkelte broker har udformet CFD’en.
Ved hjælp af gearing kan man populært sagt komme længere for færre midler end man ellers havde kunnet. Gearingselementet bevirker altså, at man har mulighed for at mangedoble sin gevinst, men samtidig også sit tab i tilfælde af at markedet går den modsatte vej af, hvad man forventede.
Man kan til dels modvirke risikoen for tab ved at gøre brug af nogle af de på handelsplatformen indbyggede stopklodser. For eksempel kan man fastsætter et stop loss for sin position, som bevirker, at ens position enten automatisk eller manuelt lukkes, hvis tabet når en vis størrelse. De indbyggede stopklodser kan du læse mere om nedenfor eller du kan læse en længere artikel om risikoen ved brug af gearing her.
Man skal være klar over, at det typisk netop er gearingselementet, som bevirker, at så mange nye kunder hos CFD brokerne taber penge det første år. Alle brokere der tilbyder CFD skal periodevis offentliggøre dette tal for egne kunder, som typisk ligger på mellem 60 og 80%, hvilket må siges at være skræmmende højt.
Hvad kan man handle?
Der findes CFD-kontrakter, der dækker stort set alle finansielle aktiver man kan handle på markedet. Det drejer sig eksempelvis om enkeltaktier, obligationer, ETF´er, aktieindeks, bitcoins, dollarindeks, valutakryds og forskellige former for råvarer lige fra prisen på guld, olie, soyabønner og sågar sukker, mælk, slagtekvæg og grise. Hvad du præcis kan handle, afhænger af, hvad din brokers handelsplatform tilbyder. Typisk vil man kunne læse om produktudbuddet og de tilhørende omkostninger på den enkelte brokers hjemmeside.
Alternative produkter til CFD’er
Udover CFD´er findes også alternative investeringsprodukter med større eller mindre gearingsgrad indbygget for eksempel børsnoterede certifikater eller standardiserede futures og optioner. Handel med certifikater kan være et udmærket alternativ til CFD’er i visse tilfælde. Certifikater udstedes typisk af større banker, men selvom de er børsnoterede, så løber man alligevel en emmitentrisiko på udstederen af certifikatet. Certifikater udstedes typisk som enten et bull certifikat (dvs. man forventer en stigning) eller et bear certifikat (man forventer et fald) med en given gearingsfaktor indbygget i det enkelte certifikat.
Man skal upfront betale for hele investeringen og der handles således ikke med marginstillelse som ved CFD. I stedet betaler man en rente alt efter gearingsniveau og et noget højere handelsspread typisk på ca. 0,5%, hvilket er væsentligt højere end de 0,008%, som var tilfældet i SP500 eksemplet omtalt ovenfor. Når man handler en CFD på et instrument er der typisk også en noget bedre transparens, idet man handler til nogenlunde samme kursniveau som det underliggende aktiv, hvorfor det er langt nemmere at følge med i kursudviklingen. Skattemæssigt behandles certifikater og CFD’er i øvrigt ens.
|
Handler man futures direkte på den børs, hvor disse er noteret, vil man ofte skulle betale kurtage for sin handel. Ikke sjældent vil det spread man handler disse til være højere end de spreads, man kan handle CFD´er til, men det afhænger meget af likviditet mv. Den helt store fordel ved at anvende CFD kontrakter frem for f.eks. futures er især, at det er muligt at handle med en langt mindre eksponering i den enkelte position. I forhold til DAX for eksempel er man nødt til mindst at handle, hvad der svarer til 100 lots eller kontrakter, dvs. 100 gange indekset nominelle værdi altså 100 DAX CFD kontrakter.
Køb af call og put optioner er også en mulighed, men kræver som udgangspunkt lidt mere tidsforbrug i forhold til vurdering af prisniveauer osv. ligesom handelsomkostningerne også skal granskes nærmere. Man kender på forhånd sit maksimale tab nemlig den betalte præmie (og de tilhørende handelsomkostninger) man betaler, hvilket kan ses som en fordel i forhold til en CFD, hvor man er afhængig af stop loss niveauer mv.
Ønsker man eksponering i udvalgte enkeltaktier, kan man sagtens daytrade eller swingtrade direkte i de pågældende børsnoterede aktier. Det vil typisk kræve et større initialt investeringsbeløb alt efter hvor meget man ønsker at sætte på spil ad gangen, men denne del er naturligvis meget individuel.
Man kan sige, at hvis man har de nødvendige midler til at handle for det man ønsker at eksponere sig for, og handler man hos en konkurrencedygtig broker, kan det muligvis være en billigere måde at handle aktivt på. I hvert fald vil man kunne undgå at betale finansieringsomkostninger, hvis alternativet er at handle gearede CFD´er. Samtidig kan skattereglerne også spille ind, idet man som privatperson beskattes på forskellig vis af f.eks. enkeltaktier og CFD’er. I de fleste tilfælde er skatten lavere af enkeltaktier, mens det omvendte også kan være tilfældet. Læs mere om optimering af skatten i forhold til investeringsprodukter her.
Sådan gør du i praksis
Hvis du ønsker at handle med CFD´er, og allerede besidder i hvert fald en vis kendskab til denne produkttype, er første trin, at du skal åbne en konto hos en udbyder, der har CFD’er på produkthylden. Det kan f.eks. gøres hos AvaTrade, Markets.com, eToro eller nogle af de andre platforme, som nævnes her på siden. Daytrader.dk har foretaget grundige anmeldelser af en lang række handelsplatforme, herunder også disse tre platforme, som kan læses ved at klikke på de respektive links.
I forbindelse med åbningen af kontoen skal du indsende forskellige former for dokumentation for dit navn og din adresse f.eks. kopi af pas eller kørekort, og ofte også f.eks. et kontoudtog fra din bank, som dokumenterer din bopæl.
Dernæst skal du overføre et beløb, som du kan bruge til at handle for i form af marginstillelse, som anført ovenfor.
Læs mere her om hvordan du i praksis opretter dig.
Hvad kendetegner en CFD?
Mere præcist defineret udgør en CFD en aftale mellem to parter om at afregne forskellen mellem en aftalekurs og en fremtidig markedskurs baseret på det underliggende aktiv. Når man handler en CFD på en given handelsplatform, er den juridiske modpart udbyderen af selve handelsplatformen f.eks. en bank eller en broker. Man løber derfor en emittent risiko på brokeren og er i princippet afhængig af at denne kan levere som lovet.
Brokeren løber naturligvis den modsatte markedsrisiko end dig, og har primært sikkerhed i den margin, som er blevet dedikeret til handlen. Efter man har handlet en CFD kan brokeren vælge selv at dække sig af i markedet eller selv at tage risikoen på egen bog. Typisk vil en broker have kunder, som både har købt og solgt de samme kontrakter, hvilket eventuelt udligner noget af risikoen.
Rent juridisk er en CFD en simpel fordring i modsætning til f.eks. en aktie, hvor man ejer en andel af den virksomhed, som har udstedt aktien. I et eventuelt konkurstilfælde hos udbyderen af CFD’en, vil man løbe en økonomisk risiko på denne, hvorimod man, hvis man har aktier liggende i et depot, typisk vil få disse udleveret uden om konkursboet. Handler man igennem en udbyder, som er godkendt efter de europæiske finansielle regler, nyder man som detailinvestor godt af bl.a. investorbeskyttelsesreglerne. Udbydere som Avatrade, eToro og Saxobank er alle omfattet af beskyttelsesreglerne.
De enkelte brokere skal udarbejde et såkaldt Key Information Document (KID, på dansk central investorinformation) om de enkelte produkttyper. På dette link kan du læse om de CFD-produkttyper, som Avatrade udbyder.
Eksempel på hvad det koster at handle en aktieindeks CFD
Ønsker man at købe 1 US30 (Dow Jones) CFD-kontrakt kan man, jf. omstående handelsvindue fra AvaTrades’ handelsplatform, se, at køb af én kontrakt i US30 har en pålydende værdi af 34970 USD, hvilket svarer til knap 243.000 DKK.
Det er dette beløb, som udgør den samlede eksponering, og dermed i princippet den risiko man påtager sig ved køb af én kontrakt. Det tilhørende marginkrav er for handel med US30 5%, hvilket udgør ca. 1749 USD svarende til knap 12.000 DKK. De 5% margin svarer til at man gearer sin initialinvestering (marginen) på ca. 1749 USD med en faktor 20 (leverage) via denne CFD hos AvaTrade.
Billedet af handelsvinduet for køb af US30, som i ovenstående eksempel kan handles med et bid-ask på 34967 á 34970, svarer til et spread på 3 point.
Ønsker man en lavere eksponering kan man hos AvaTrade nøjes med at handle ned til 0,1 kontrak (lot)t af US30 svarende til 10% af hele kontraktens værdi dvs. 3497 USD eller 24.300 DKK. Marginstillelsen vil i så fald være knap 175 USD. På handelsplatformen eToro har man mulighed for selv at indstille gearingsniveauet inden for de rammer som de europæiske børsmyndigheder, ESMA, har opstillet for detailinvestorer. Læs eventuelt mere om ESMA reglerne her.
Det samlede beløb man er eksponeret for, er ligeledes beskyttet af en række stopklodser, så selvom det er vigtigt at kende sin fulde risiko, bør beløbet ikke få dig til at gå i panik, hvis du ønsker at handle med gearing. Første stopklods er dit eget ”stop” – benævnt stop loss, der kan lægges, så du kun risikerer nogle få USD. Hos AvaTrade klikker man f.eks. på More Options forbindelse med ordreindlæggelsen og dernæst i boksen Stop Loss og angiver niveau f.eks. antal USD via point eller en procentsats.
Det andet ”stop” er den margin, som handelsplatformen har opkrævet. I dette eksempel udgør marginen ca. 1749 USD (alternativt ned til 10% af dette). Hvis ens kontoniveau falder til et niveau på 50% af den opkrævede margin, vil brokeren automatisk tvangslukke ens positioner for at forhindre yderligere tab. I dette tilfælde altså ved ca. 875 USD, hvilket i tilfælde af, at man ikke har andre åbne positioner og mere indestående på sin konto, udgør lukkeniveauet. Årsagen til dette er de regler de europæiske børsmyndigheder, ESMA har indført for at sikre detailinvestorerne mod for store tab – den såkaldte margin close out regel på 50%.
For at undgå tvangslukning af ens positioner, er det derfor væsentligt, at man sikrer sig, at der til enhver tid er en vis buffer i forhold til den kapital man har indsat på sin konto og ens eksponering. Man skal som absolut minimum have mere end den beregnede vedligeholdelsesmargin for at undgå tvangslukning i de tilfælde kursen skulle gå imod en, og man som følge heraf kommer under grænsen.
Har man f.eks. kun indsat 500 USD på sin konto og vælger man at købe en US30 kontrakt, skal denne således blot falde ca. (500/34970*100) = 1,4 % før ens indestående er helt væk. Dog vil brokeren helt automatisk sørge for at ens position lukkes allerede, når positionens værdi er faldet med ca. 0,7% altså det halve. I dette tilfælde har man altså strammet buen alt for hårdt, og man risikerer på uhensigtsmæssig vis hurtigt at blive stoppet ud. Vælger man i stedet at handle ned til 0,1 lot, har man sikret sig noget mere buffer. Hos AvaTrade og hos øvrige EU-godkendte brokere kan man som detailinvestor i øvrigt IKKE risikere at miste mere end sit kontoindestående.
Sådan shorter du aktier eller hele markedet med CFD’er
Er du interesseret i at vide mere om, hvordan du kan benytte CFD’er til at tjene penge i et faldende marked, kan du se den følgende video om, hvordan man gør det i praksis på handelsplatformen AvaTrade:
Gratis kurser i aktiv trading. Se vores automatiske forløb. Online kurser i trading |
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en CFD?
CFD er engelsk forkortelse for Contracts for Difference, som på dansk betyder differencekontrakt. Det er et finansielt instrument, hvor man handler en kursudvikling på et underliggende aktiv uden at eje dette direkte.
Hvad kan man handle som CFD?
Man kan handle stort set alle finansielle aktiver i form af CFD´er, herunder også en lang række kryptovalutaer og enkeltaktier. Man kan eksempelvis handle CFD´er på handelsplatformen AvaTrade.
Hvad koster det at handle CFD´er
Typisk betaler man alene et spread, dvs. forskellen mellem den købs- og salgskurs, som den broker man handler hos kvoterer. I visse tilfælde betaler man også en kurtage hvis CFD´en fx er baseret på aktier. Beholder man en position natten over, vil man ligeledes skulle betale nogle finansieringsomkostninger, idet man jo reelt låner til sin investering.
Hvad er eksponering?
Eksponeringen er den fulde risiko man løber, når man har åbnet en position. Det er således markedsværdien af positionen og det man vil miste, hvis det underliggende aktiv falder til 0, og man er lang i positionen.
Kan man shorte CFD´er?
Ja, på handelsplatformen AvaTrade kan man shorte en lang række CFD´er så man kan tjene penge, hvis de underliggende aktiver skulle falde i værdi.