En vimpel er et fortsættelsesmønster i en eksisterende trend. Det er et meget kraftfuldt mønster, som giver mulighed for at sætte et tight stop-loss og dermed mulighed for en god risk-reward.
|
Sådan dannes en vimpel
En vimpel opstår efter en stærk trend, hvorpå kursen tager en pause og en konsolideringsperiode opstår. Når kursen bryder ud af konsolideringen, så går du ind i markedet og rider med på den (potentielle) fortsatte trend.
I en simplificeret form ser mønstret sådan her ud:
Vimplen består af tre hovedelementer:
Flagstangen – Prisen skal være gået væsentligt op i en serie af højere bunde og højere toppe.
Vimplen – en konsolideringsfase finder sted mellem de to linjer, som mødes.
Udbruddet – Et udbrud ud over den øverste trendlinje aktiverer mønstret, mens et udbrud under støttelinjen gør formationen ugyldig.
|
Sådan kan du handle med mønstret
Entry
Vi har to alternativer for entry. Man kan vælge at tage en position, når kursen bryder igennem den øverste trendlinje.
Alternativt kan man vente på, at kursen vender tilbage til bruddet og købe, når den rører ved trendlinjen igen. Dette er en mere konservativ måde til at komme ind i handlen.
Husk at kursen af og til bryder så eksplosivt ud, at den aldrig gen-tester toppen af formationen. Så hvis du gerne vil være sikker på at tage en position, så er det bedst at anvende den første metode til at komme ind i handelen.
Stop loss
Stop loss kan sættes under den seneste bund, under støttelinjen af formationen. Hvis kursen bryder igennem dette niveau, så er det nemlig et stort svaghedstegn.
Take profit
Du kan vælge flere forskellige metoder til at tage din gevinst. Du kan eksempelvis benytte en fast risk/reward. Vi anbefaler mindst 1:2, altså at du kan tjene dobbelt så meget som du kan tabe på din handel.
Omvendt vimpel
Mønstret kan også bruges til at shorte med og handles naturligvis omvendt i dette tilfælde. Det kan du se herunder:
Entry, stop loss og take profit er naturligvis også det omvendte af det tidligere eksempel i artiklen.
|
En vimpel i dagens marked
I forbindelse med at denne artikel blev skrevet, har vi identificeret en vimpel-formation i valutaparret EUR/USD på månedsgrafen.
Dette eksempel kan blot ses som inspiration.
|