Gartley-patterns

Udgivet: 28. juli 2015

Det såkaldte Gartley-pattern er bygget op omkring en simpel ABCD-formation, men fremstår en anelse mere avanceret. Gartley-mønsteret handles af mange professionelle tekniske tradere, der ofte har lavet deres egne tilføjelser til det klassiske udgangspunkt. En af disse tradere er den amerikanske spekulant Larry Pesavento, der blandt har optrådt i det danske radioprogram om aktiehandel, Millionærklubben, på Radio24/7.

Gratis forløb: Professionel trader Tom Hougaard afslører sine strategier. Tilmeld dig her

Afslutningen på et Gartley-mønster ligner en ABCD-formation, men i modsætning til den simple ABCD-bevægelse indledes Gartley-mønsteret af en op-trend eller ned-trend. Selve ABDC-bevægelsen skal derfor opfattes som en mindre korrektion på vejen op eller ned i den forudgående trend, hvorefter traderen vil forvente, at trenden fortsætter. I nedenstående fig.1 går denne forudgående trend fra punktet X til A.

gartley
Fig.1. En perfekt Gartley, der indledes af en trend opad fra X og afsluttes i en ABCD. Efter punktet D forventer man, at trenden opad fortsættes.

For Gartley-mønsteret gælder der de samme regler som for et ABCD-mønster. Men med følgende tilføjelser:

1. Punktet D kan ikke lægge højere/lavere end punktet X
2. Punktet B kan ikke lægge højere/lavere end punktet X

 

 

 

Et gartley-mønster kan naturligvis gå både op og ned. Et opadgående mønster indledes med en trend opad fra X og frem til A. Et nedadgående mønster indledes med en nedadgående trend fra punktet X og frem til A. Den efterfølgende ABCD-bevægelse fungerer som korrektion, før trendes forventes at fortsætte.

cac-gartley
Typisk Gartley-mønster i det franske index CAC40. Først indledes en opadgående trend fra X, dernæst sker en korrektion igennem ABCD og dernæst fortsætter trenden opad.

Nogle tradere, der handler Gartley, ønsker at vendepunkterne skal bakkes op af fibonacci-niveauer. Dermed håber de på at opnå ekstra sikkerhed i deres handler. Det er dog relativt sjældent, at man både kan finde et perfekt Gartley-pattern samtidig med, at vendepunkterne rammer perfekt i forhold til fibonacci.

En helt perfekt Gartley i prisen på sølv. Her er mønsteret bakket op af præcise vendinger på væsentlige fibonacci-niveauer. Det er dog sjældent, at man opnår så præcist et mønster.

Derfor vælger nogle tradere at lægge mere vægt på fibonacci-niveauerne og mindre vægt på, om ABCD-mønsteret er helt perfekt. Her går man typisk på kompromis med, at længden fra punktet A til punktet B skal være identisk med afstanden fra C og frem til D. Til gengæld ønsker man at se, at fibonacci-niveauerne bliver ramt helt præcis.

Følgende video forklarer fibonacci og gartely-patterns:

image_pdfimage_print
Del denne artikel