Som aktiv trader leder man altid efter en lille fordel i markedet, hvor man har størst chance for at tjene penge. Sommertider skal man lede længe, men faktisk ligger muligheden lige foran ”næsen” på traderen hver eneste dag. Det drejer sig om chancer, der er tilknyttet helt særlige tidspunkter, hvor markedet har tendens til at stige. I denne artikel fortæller vi om hver af disse chancer.
|
Tidspunkt på dagen:
De fleste aktive tradere kender sekunderne lige efter markedsåbning. Her kaster alle aktører sig frådende ud i markedet, og algoritmer, hedgefunde og private tradere slås som vilde for at komme rigtigt med i dagens trend.
Forskning viser imidlertid, at det faktisk bedst kan betale sig at hoppe med ind i markedet sidst på dagen, lige inden lukketid. Her er der nemlig en tendens til, at markedet stiger – især, hvad angår mindre aktier på det amerikanske marked.
Samtidig viser anden research, at det ligefrem kan betale sig at købe ind i S&P500-indekset lige inden lukketid, og holde positionen natten over. Det har nemlig tendens til at give stærkere afkast med mindst muligt risiko. Hvis du vil handle S&P500 kan du gøre det som index-cfd – for eksempel via handelsplatformen Markets – hvor S&P500 handels under navnet “US 500”.
En forklaring kan være, at mange virksomheder ofte offentliggør vigtige nyheder lige efter, at markedet er lukket, og da virksomhedernes egne nyheder ofte er positivt vinklede, kan du med en handel inden lukketid ride med på stigningen, når markedet åbner med et gap opad næste dag.
Dag på ugen:
Mandag bliver opfattet som en kedelig dag for rigtig mange lønmodtagere. Det kan være svært af finde arbejdsrytmen igen efter weekendens oplevelser, og det smitter af på effektivitet. Talrige undersøger viser faktisk også, at starten på ugen også er en kedelig dag på aktiemarkedet. Mandag er uden sammenligning den dag, hvor der er størst risiko for faldende kurser på børsen, hvorefter markedet har tendens til at rette sig – med onsdag og fredag som de dage med mest festfyrværkeri.
Det er svært at finde en rational forklaring på fænomenet, men ud over tradernes mentale tilstand, er det muligt, at mange shorthandlere rent faktisk lukker deres positioner om fredagen af frygt for at blive fanget i en positiv nyhed i løbet af weekenden. Det betyder stigende priser. De selvsamme shortsælgere træder til gengæld ind i markedet igen om mandagen, hvormed priserne har tendens til at blive trykket.
Dag på måneden:
Ingen dage er ens. Det gælder i særdeleshed på aktiemarkedet. Kigger man på afkast er der nemlig en helt klar tendes til, at dagene lige omkring månedsskift giver de største stigninger. Tendensen gælder for alle de globale markeder (især det japanske), og er blevet dokumenteret i adskillige undersøgelser. Opsvinget i aktiemarkedet sker i et lille vindue på kun syv dage, der dækker de sidste fire dage af en måned, og de første tre dage af den efterfølgende måned.
Der er flere rationalle forklaringer på denne tendens. En af forklaringerne er, at der som regel udbetales løn enten sidst på måneden eller første på den efterfølgende måned, hvorefter ny kapital skydes ind i aktiemarkedet. Pengestrømmen gælder også banker og pensionsfonde, der får ny kapital til investering omkring månedsskift. Se grafen nederst i denne artikel.
STRATEGI: Sådan kan du udnytte tendenserne:
Lægger man ovenstående tendenser sammen, er de relativt simpelt at opbygge en handelsstrategi, der udnytter de tidsmæssige bevægelser i markedet. For eksempel kan man vælge at købe op i et stort aktieindeks, for eksempel S&P500 mandag eftermiddag/aften (amerikansk tid) før den 26/27. i hver måned. Dermed burde man kunne købe på den bund, der oftest har tegnet sig om mandagen, hvorefter man får del i den typiske stigning hen over natten til tirsdag, og henover ugen mod fredag, og ultimativt også stigningen, der rent statistisk sker ved næste månedsskift. Husk dog, at det hele er baseret på statistik. Historiske bevægelser er ingen garanti for fremtidige, og der er masser af undtagelser.
|
Hvis man tillige gerne vil have glæde af den særlige stigning, der tilsyneladende sker sidst på dagen, særligt i small cap-aktier, kan man i stedet for S&P500 vælge at købe Russell 2000 Index, der dækker amerikanske small cap-aktier. Dette indekst kan også købes som ETF under navnet IWM.
På handelsplatformen Markets kaldes S&P500 for USA 500 og Russell 2000 kaldes for USA 2000 (future).
Hvad man skal være opmærksom på ved strategier baseret på tidsmønstre
Strategier, der baserer sig på mønstre i aktiemarkedet, såsom månedsskiftetendensen, er populære blandt tradere, fordi de er relativt enkle at forstå og implementere. Men for at maksimere succes og minimere risiko er det vigtigt at være opmærksom på nogle væsentlige faktorer, når man anvender sådanne strategier.
1. Markedsanomalier kan ændre sig
En af de største risici ved at følge en strategi baseret på historiske mønstre er, at markedsdynamikken ændrer sig over tid. Hvad der fungerede tidligere, er ikke nødvendigvis en garanti for fremtidig succes. Markederne påvirkes af skiftende økonomiske forhold, reguleringer og investoradfærd, hvilket kan udvande eller helt eliminere tidligere mønstre. For eksempel kan øget automatisering via algoritmer eller ændringer i fondsstrukturer påvirke tendensen omkring månedsskiftet.
For at sikre, at en strategi stadig er relevant, bør man løbende teste den mod aktuelle data. Dette kan gøres ved hjælp af backtesting og løbende evaluering af, hvordan strategien performer under forskellige markedsforhold.
2. Forventning om volatilitet
Strategier, der baseres på specifikke tidspunkter, såsom dags- eller månedsskift, kan udsætte investorer for perioder med høj volatilitet. For eksempel er det kendt, at markeder kan være ekstra volatile sidst på måneden på grund af store handler fra institutionelle investorer, såsom pensionsfonde og hedgefonde, der rebalancerer deres porteføljer.
Som trader er det vigtigt at være klar til at navigere i denne volatilitet. Det indebærer blandt andet at sætte passende stop-loss-ordrer, være opmærksom på likviditet og kun risikere en del af ens samlede kapital på hver enkelt handel.
3. Overoptimering og risiko for bias
Når man analyserer historiske data for at finde mønstre, er der en risiko for overoptimering. Dette betyder, at strategien er skræddersyet til tidligere data og derfor ikke nødvendigvis vil fungere på fremtidige markedsbevægelser. Denne form for bias kan føre til falsk tryghed og store tab, når strategien anvendes i praksis.
For at minimere risikoen for overoptimering bør man teste strategien på forskellige datasæt og undgå at tilpasse den for præcist til specifikke historiske begivenheder. Det er også vigtigt at inkludere markedsomkostninger, såsom spreads og kommissioner, i beregningerne for at sikre, at strategien faktisk kan generere overskud.
4. Makroøkonomiske faktorer og nyheder
Strategier baseret på mønstre, der gentager sig på dags-, uge- eller månedsbasis, kan blive påvirket af større makroøkonomiske begivenheder. For eksempel kan en strategi, der normalt fungerer ved månedsskiftet, fejle, hvis der opstår en overraskende rentemeddelelse, geopolitiske spændinger eller andre uforudsete hændelser, der påvirker markedet.
Som trader bør man derfor altid holde sig opdateret om økonomiske kalenderbegivenheder og større nyheder, der kan påvirke markederne. Selv en solid strategi kan opleve midlertidige eller permanente svagheder i perioder med markedsuro.
5. Psykologiske udfordringer ved gentagne strategier
Mønsterbaserede strategier kræver en høj grad af disciplin og tålmodighed. Det kan være fristende at afvige fra strategien, hvis resultaterne udebliver i en periode, eller hvis markedet udvikler sig uventet. Denne psykologiske udfordring forstærkes, når man handler på faste tidspunkter, da det kan føles som om, man “jager” handler uden tilstrækkeligt grundlag.
For at håndtere denne udfordring er det vigtigt at holde en handelsdagbog, hvor man dokumenterer både succeser og fejltagelser. Dette giver et objektivt overblik over, hvor godt strategien fungerer, og hjælper med at eliminere følelser fra beslutningsprocessen.
6. Diversifikation og risikostyring
Selvom en strategi kan virke overbevisende, bør den ikke være ens eneste handelsmetode. At basere hele sin portefølje på en enkelt strategi, der fungerer omkring månedsskiftet, kan føre til unødvendig risiko. I stedet bør man anvende en diversificeret tilgang, hvor flere strategier og aktiver kombineres for at reducere eksponeringen mod markedsanomalier eller specifikke tidspunkter.
Strategier baseret på mønstre på dags-, uge- eller månedsbasis kan altså være effektive, men de kræver en grundig forståelse af de risici, der er forbundet med dem. Markedsforhold ændrer sig konstant, og det er vigtigt løbende at evaluere strategien, tage højde for makroøkonomiske faktorer og håndtere sin egen psykologi. Ved at følge disse retningslinjer kan man øge chancerne for succes og minimere risikoen for store tab.