Parabolic SAR – indikatorernes grå eminence

Udgivet: 1. december 2020

Parabolic SAR (også kaldet PSAR) er ikke en særlig udbredt indikator blandt danske tradere, men det er en skam, for indikatoren kan give nogle særdeles stærke signaler i et marked med retning, og indikatoren er relativ nem at forstå. Samtidig er indikatoren ideel til brug sammen med andre kendte indikatorer, for eksempel glidende gennemsnit (EMA).

Du kan nemt indsætte denne indikator direkte på din kursgraf hos handelsplatformen Markets. Hos Markets kan du også afvikle dine handler via et enkelt klik på køb eller sælg-knappen. Hos Markets finder du et stort udbud af indikatorer.

Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her

Parabolic SAR bruges især til at bestemme et nyt ryk i et marked, der allerede trender, så man som trader kan komme tidligt ind og få mest muligt ud af den fortsatte trend.

Indikatorens kendetegn er en række prikker, der lægger sig enten over eller under kursgrafen. Hvis de er placeret over aktivets pris, så signalerer Parabolic SAR, at der er tale om et bear-marked (nedadgående marked), hvorimod der er tale om et opadgående marked, hvis prikkerne er placeret under prisen. Man kan forestille sig, at prikkerne fungerer som en slag ”loft” eller ”gulv” i forhold til prisen, hvor kursen dermed har svært ved at komme over eller under, og på den måde kan indikatoren være let at forstå for utrænede tradere.

For tradere, der søger efter en vending, vil man være særlig opmærksom, når prikkerne fra Parabolic SAR skifter – for eksempel fra at ligge under grafen til pludselig at ligge over grafen. Dette angiver et skift i retning, og her vil traderen typisk søge bekræftelse fra andre indikatorer eller fra andre tidsintervaller på, at der virkelig er ved at ske en vending. Læs evt. interview med elite-traderen Jay (Nemesis) Edward Smith, der bruger Parabolic SAR. Se nedenstående graf-eksempler, hvis du vil have indtryk af, hvordan PSAR kan bruges.

Gratis kurser i aktiv trading. Se vores automatiske forløb. Online kurser i trading

Parabolic SAR er udviklet af den berømte tekniske trader Welles Wilder, der også står bag RSI-indikatoren, der er blandt de mest brugte indikatorer overhovedet. Selve regnestykket bag Parabolic SAR er relativt indviklet, men det behøver man ikke til fulde at forstå som trader. De fleste handelsplatforme – for eksempel Markets – tegner automatisk indikatoren på grafen, hvis man vælger det. Parabolic SAR ser på periodens laveste eller højeste pris, og i hver af de næste perioder vurderes accelerationsfaktoren i graftrenden. Hvis acceleration går i stå og prisen går over eller under den foregående periodes højeste/laveste punkt, skifter retningen på indikatoren, hvorefter indikatorens prikker skifter fra top til bund eller omvendt.

Forskellige undersøgelser har vist, at korrekt brug af PSAR faktisk kan give en signifikant fordel i forhold til blot at holde en aktie over tid. Læs evt. rapporten Comparison of three technical trading methods.

indikatoren PSAR er her lagt ind over det tyske DAX-indeks på en dagsgraf. Læg mærke til, hvordan prikkerne skifter placering fra op til ned og omvendt, når der er ved at ske en vending. Pilene angiver de retningsskift, der ville have været gunstige for en trader. Cirklen angiver de situationer, hvor markedet kører sidelæns, og hvor Parabolic SAR kan give nogle forkerte signaler. Her kan man med fordel kombinerer med et glidende gennemsnit.Se eksemplet længere nede på siden.
Her er Parabolic SAR kombineret med et glidende gennemsnit på 50. Idéen er kun at tage signalerne fra Parabolic SAR, når de bliver bekræftet af det glidende gennemsnit i retningen for trenden. Hvis prisen således ligger UNDER det glidende gennemsnit er retningen uklar, og man handler derfor ikke på signalet fra Parabolic SAR. Eller man venter evt. til prisen igen kommer over det glidende gennemsnit.
image_pdfimage_print
Del denne artikel